Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1592574_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 27. januar 2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 1600831
Dok. nr.: 1547
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 48 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 48:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke hindringer persondataloven fra et juridisk per-
spektiv kan lægge for de danske tilsynsmyndigheder i forhold til proaktivt at dele op-
lysninger om sundhedspersoner med tilsynsmyndighederne i de andre nordiske lan-
de?”
Svar:
Det følger af advarselsordningen i art. 56 a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-
ner, som ændret ved direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 (anerkendelsesdi-
rektivet), at medlemsstaternes kompetente myndigheder skal underrette kompeten-
te myndigheder i de øvrige medlemsstater om erhvervsudøvere, som af nationale
myndigheder eller domstole midlertidigt eller varigt har fået begrænset retten til at
udøve den erhvervsmæssige virksomhed. Underretningspligten gælder for en række
nærmere bestemte erhverv, herunder læger.
Advarselsordningen er implementeret i dansk ret ved § 16 i lov om anerkendelse af
visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer.
Det fremgår af denne bestemmelse, at den kompetente myndighed i Danmark senest
3 dage efter vedtagelse af den afgørelse eller den dom, hvorved den pågældende be-
grænses i at udøve sit erhverv, skal underrette de kompetente myndigheder i alle
medlemslande om identiteten af erhvervsudøveren. Advarslen indeholder ikke en
begrundelse for den afgørelse eller dom, der ligger til grund for advarslen.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at der med bestemmelsen sker en fravigelse af
persondataloven, og at der skabes en generel hjemmel til at udveksle oplysninger i
forbindelse med anerkendelsesdirektivets advarselsordning.
For så vidt angår udveksling af oplysninger mellem de nordiske lande – udover de op-
lysninger, som landene er forpligtet til at udveksle efter advarselsordningen – har Sty-
relsen for Patientsikkerhed overfor mit ministerium oplyst, at den nordiske gruppe
for helsepersonale (Nordisk Helsegruppe) på et møde i november 2015 blev enige om
at igangsætte en analyse af, hvilke oplysninger det kan være relevant at udveksle
mellem landene.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om, hvilke hindringer persondataloven fra et juridisk perspektiv kan lægge for de danske tilsynsmyndigheder i forhold til proaktivt at dele oplysninger om sundhedspersoner med tilsynsmyndighederne i andre nordiske lande, til sundheds- og ældreministeren
Som led i analysen skal landene bl.a. tage stilling til, hvilke oplysninger der kan ud-
veksles i dag i henhold til de enkelte landes lovgivning, og hvilke der evt. vil forudsæt-
te ændringer i lovgivningen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Tove Laursen
Side 2