Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11. maj 2016
Enhed: Primær Sundhed,
Ældrepolitik og Jura
Sagsbeh.: DEPASO
Sagsnr.: 1604901
Dok. nr.: 82338
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. april 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 477 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).
Spørgsmål nr. 477:
”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt kommunerne i deres arbejde med at forebygge
og håndtere konkurser på pleje- og omsorgsområdet anvender Kammeradvokatens
anbefalinger, som følger af vejledningen med titlen ”Forebyggelse
og håndtering af konkurser på pleje- og omsorgsområdet” udgivet af
Dansk Industri?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet anmodet Kommunernes Landsforening
om bidrag, der oplyser, at:
”KL ligger ikke inde med en oversigt over, hvor mange kommuner som på nuværende
tidspunkt anvender Kammeradvokatens anbefalinger i forhold til at forebygge og
håndtere konkurser.
Det er KL’s erfaring, at mange kommuner i tilrettelæggelsen af udbud på personlig
pleje og praktisk hjælp ofte benytter ekstern professionel ekspertise fra
udbudsjurister, revisionsfirmaer mv. Dertil kommer, at der foruden
Kammeradvokatens anbefalinger er udarbejdet andre anbefalinger til at forebygge og
håndtere konkurser blandt private leverandører af hjemmepleje – herunder
anbefalingerne fra KL, DI og Dansk Erhverv.”
Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at ministeriet heller ikke har oplysninger om, hvor
mange kommuner der hidtil har anvendt Kammeradvokatens anbefalinger, som blev
offentliggjort første gang i november 2015. Det er dog min forventning, at
kommunerne fremover, når de for eksempel skal ændre i deres kontrakter - eller lave
udbud - med henblik på at tilvejebringe borgerne frit valg af leverandør, vil have
Kammeradvokatens anbefalinger for øje og vurdere, hvilke elementer der er
relevante at inddrage i en lokal kontekst.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Ann-Sofi Olsen