Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 9. maj 2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPAJR
Sagsnr.: 1605086
Dok. nr.: 79354
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. april 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 475 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).
Spørgsmål nr. 475:
”Vil ministeren redegøre for, hvor udbredt arbejdet med livshistorier i plejen af ældre
i Danmark er? Vil ministeren desuden redegøre for, hvordan man i kommunerne ud-
breder kendskabet til arbejdet med livshistorier, og herunder i hvilket omfang man
opfordrer plejehjem til at arbejde med livshistorier?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser
følgende:
Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at arbejde med livshistorier er udbredt i
kommunerne. Der findes dog ikke nogen opgørelse over, hvor udbredt arbej-
det med livshistorier er.
Der kan arbejdes med livshistorier på mange forskellige måder; som del af
indflytningssamtaler og spontane samtaler i dagligdagen, men også som led i
konkrete metoder, der anvendes til at få beskrevet borgerens livshistorie og
forstå fx reaktionsmønstre hos borgeren.
Sundhedsstyrelsen har ikke kendskab til, om og hvordan man i kommunerne
udbreder kendskabet til arbejdet med livshistorier. Sundhedsstyrelsen har
heller ikke kendskab til, i hvilket omfang kommunerne opfodrer plejehjem og
-boliger til at arbejde med livshistorier.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet materiale indenfor demensområdet, der
giver forskellige forslag til, hvordan man i kommunerne kan arbejde med livs-
historier i plejeboliger. Livshistorier indgår bl.a. som del af følgende metoder,
som er beskrevet af Sundhedsstyrelsen:
Reminiscens
er en udbredt metode til at stimulere borgernes erin-
dringer og følelsesliv ved at tale om aktiviteter, begivenheder og op-
levelser fra borgerens liv. Som støtte til denne samtale anvendes ofte
genstande som fotografier, inventar, musik eller optagelser. For at
kunne vælge de rette genstande, er det vigtigt, at personalet har et
kendskab til borgerens livshistorie.
Marte Meo
er grundlæggende en metode til at se og møde borgeren,
som det menneske han eller hun er. Livshistorien fungerer som et
element i metoden til at forstå fx borgerens intention med sine hand-
linger, der ellers ofte kan virke meningsløse for udenforstående.