Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1628498_0001.png
Civilafdelingen
Folketinget
Sundheds- og Ældreudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. maj 2016
Formueretskontoret
Sofie Skou Sandager
2016-0032/37-0010
1923694
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 459 (Alm. del), som Folketin-
gets Sundheds- og Ældreudvalg har stillet til justitsministeren den 5. april
2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Søren Pind
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om der er lovgivningsmæssige barrierer i erstatningsansvarsloven, som ministeren overvejer at fjerne i forlængelse af sagen om den vestjyske psykiater, der bl.a. (fejl)behandlede børn, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 459 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds- og Ældreud-
valg:
”Vil ministeren oplyse, om der er lovgivningsmæssige barrie-
rer i erstatningsansvarsloven, som ministeren overvejer at fjer-
ne i forlængelse af sagen om den vestjyske psykiater, der bl.a.
(fejl)behandlede børn?”
Svar:
1.
Afgørelser om erstatning og godtgørelse for skader forvoldt patienter af
autoriserede sundhedspersoner, herunder bl.a. praktiserende læger og spe-
ciallæger, træffes af Patienterstatningen i henhold til lov om klage- og er-
statningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113
af 7. november 2011. Det følger af denne lovs § 24, at erstatning og godt-
gørelse fastsættes efter reglerne i erstatningsansvarsloven.
Erstatningsansvarsloven indeholder dansk rets almindelige regler om ud-
måling af erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger.
Udgangspunktet i dansk ret er, at der kan kræves erstatning, hvis skadelid-
te har lidt et tab, dvs. er blevet påført en økonomisk skade. Herudover er
der også mulighed for at få godtgørelse for visse ikke-økonomiske tab,
f.eks. godtgørelse for svie og smerte og godtgørelse for tort.
2.
Børn, der har lidt en personskade, kan efter omstændighederne få til-
kendt erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab som følge af skaden
samt godtgørelse for svie og smerte, jf. erstatningsansvarslovens § 1, stk.
1. Har skaden fået varige følger, skal der tillige betales godtgørelse for va-
rigt mén samt erstatning for tab eller forringelse af erhvervsevne, jf. § 1,
stk. 2.
Mindreårige børn, som ikke har arbejdet forud for en skades indtræden,
kan ikke få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningslovens §
2, idet det som anført er en betingelse for erstatning, at der er lidt et øko-
nomisk tab.
Som anført ovenfor kan børn derimod godt få erstatning for tab eller for-
ringelse af erhvervsevnen, dvs. en erstatning der dækker en varig nedsæt-
telse af evnen til at skaffe sig indtægt ved arbejde. Er barnet under 15 år på
skadestidspunktet, fastsættes erstatningen på grundlag af méngraden og en
årsløn, der er fastsat i erstatningsansvarsloven.
2
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om der er lovgivningsmæssige barrierer i erstatningsansvarsloven, som ministeren overvejer at fjerne i forlængelse af sagen om den vestjyske psykiater, der bl.a. (fejl)behandlede børn, til justitsministeren
Afgår barnet ved døden som følge af skaden, kan forældre til barnet nor-
malt få tilkendt erstatning for rimelige begravelsesudgifter, jf. erstatnings-
ansvarslovens § 12. Der vil eventuelt også kunne blive tale om erstatning
til efterladte i form af et såkaldt overgangsbeløb, jf. erstatningslovens § 14
a. Såfremt der udbetales overgangsbeløb, kan der ikke samtidig ydes er-
statning for begravelsesudgifter.
Endelig kan der, hvis barnet afgår ved døden som følge af en straffelovs-
overtrædelse, i visse tilfælde ydes en godtgørelse til afdødes efterladte næ-
re pårørende, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a. Det er en forudsætning
for at få godtgørelse, at dødsfaldet er forvoldt forsætligt eller groft uagt-
somt.
3.
Erstatningsansvarsloven indeholder således allerede i dag regler, som
sikrer, at der ydes erstatning, i det omfang der er lidt et økonomisk tab, li-
gesom der også er mulighed for at få godtgørelse for visse ikke-
økonomiske tab.
Jeg finder grundlæggende, at reglerne er fornuftige, og mener ikke, at der
er behov for at ændre erstatningsansvarsloven.
3