Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 3. juni 2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPDPT
Sagsnr.: 16054316
Dok. nr.: 76701
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. marts 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 445 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Yildiz Akdogan (S).
Spørgsmål nr. 445:
”Kan ministeren oplyse, hvilke erfaringer de kommuner, der via frikommuneforsøget
ikke længere tilbyder anonym alkoholbehandling og frit valg, har gjort sig, og om det
har betydet, at der er flere eller færre, der kommer i behandling? ”
Svar:
Som jeg tidligere har redegjort for i svar af 31. marts 2016 på spørgsmål S 850, åbner
§ 26 i frikommuneloven ikke mulighed for at godkende forsøg, der fraviger borgerens
ret til frit at vælge ambulant alkoholbehandlingssted. Derfor har de tre frikommuner
(Fredensborg, Gentofte og Gladsaxe), der har fået godkendt frikommuneforsøg med
dispensation fra sundhedslovens § 141, stk. 7, kun mulighed for at oplyse om erfarin-
ger med at fravige muligheden for anonym alkoholbehandling.
Sundheds- og Ældreministeriet er af Social- og Indenrigsministeriet blevet orienteret
om, at de tre frikommuner, der har fået godkendt frikommuneforsøg med dispensa-
tion fra sundhedslovens § 141, stk. 7, har bidraget til en samlet evaluering af det kon-
krete frikommuneforsøg. Evalueringen foretages af Rambøll Management Consulting
og BDO Consulting på vegne af KL og Social- og Indenrigsministeriet. Social- og Inden-
rigsministeriet har oplyst, at evalueringen forventes offentliggjort senest i efteråret
2016. Evalueringen vil blive offentliggjort på Social- og Indenrigsministeriets hjemme-
side.
Gentofte og Gladsaxe kommuner har imidlertid også valgt at foretage selvstændige
evalueringer af frikommuneforsøget. Disse evalueringer er udtryk for kommunernes
egne betragtninger. Evalueringerne sendes sammen med svaret til udvalget til orien-
tering.
Det fremgår ikke klart af de to evalueringer, hvorvidt der er flere eller færre, der
kommer i behandling. For Gladsaxe Kommune ses et fald i antal personer i behand-
ling i perioden med frikommuneforsøget, men Gladsaxe Kommune bemærker, at fal-
det i antal personer i behandling ikke kan kobles direkte til ophævelsen af mulighe-
den for anonymitet. Gladsaxe Kommune bemærker endvidere, at den private leve-
randør Lænkeambulatorierne har oplyst, at der i perioden med frikommuneforsøget
er fem Gladsaxeborgere, der har fravalgt alkoholbehandling, da de ikke længere kun-
ne være anonyme. Gentofte Kommune oplyser, at kun en borger har fravalgt behand-
ling som følgende af manglende mulighed for at være anonym.
./.
./.