Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1642889_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 31. marts 2016
Enhed: Psykiatri og
Lægemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPDPT
Sagsnr.: 1604293
Dok. nr.: 54916
Medlem af Folketinget Yildiz Akdogan (S) har den 21. marts stillet følgende spørgsmål
nr. S 850 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 850:
”Hvad er ministerens holdning til, at færre må forventes at komme i behandling, når
mulighederne for selv at vælge behandlingstilbud fjernes og dermed muligheden for
selv at vælge det behandlingstilbud inden for rammerne af den nuværende fritvalgs-
ordning, som passer bedst til den enkeltes særlige situation og behov?”
Svar:
Efter frikommunelovens § 26 kan sundheds- og ældreministeren godkende frikom-
muneforsøg, der fraviger reglerne i sundhedslovens § 141, stk. 7, om anonym alko-
holbehandling og rådgivning til alkoholafhængige.
Bestemmelsen åbner derimod ikke for at godkende forsøg, der fraviger borgerens ret
til frit at vælge ambulant alkoholbehandlingssted. Dette har ministeriet oplyst de
relevante kommuner i forbindelse med godkendelsen af frikommuneforsøg med
dispensation fra sundhedslovens § 141, stk. 7, og senest i svar til Statsforvaltningen i
februar 2016.
Da godkendelse af frikommuneforsøg, der fraviger reglerne i sundhedslovens § 141,
stk. 7, som nævnt ikke giver ret til at fravige borgerens ret til frit valg af ambulant
alkoholbehandlingssted, forventer jeg ikke, at færre vil komme i behandling. Borger-
ne kan således fortsat vælge det ambulante alkoholbehandlingssted, som passer
bedst til den enkeltes ønsker.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Dennis Pihl Thomsen