Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1622540_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19. april 2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPMDI
Sagsnr.: 1604477
Dok. nr.: 65802
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. marts 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 442 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 442:
”Kan ministeren redegøre for udmøntningen af L 189 om kriterier for kastration og
justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v. (folketingsåret 2013-14),
herunder for om ministeren mener, at Sundhedsstyrelsens vejledning om udredning
og behandling af transkønnede på hensigtsmæssig og tilfredsstillende vis udmønter L
189?”
Svar:
Samtidig med indførelsen af juridisk kønsskifte i 2014, som fandt sted ved en ændring
af lov om Det Centrale Personregister, blev lov nr. 744 af 25. juni 2014 om ændring af
sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diag-
nostik og forskning m.v. (fremsat som lovforslag L 189) vedtaget.
Lov nr. 744 af 25. juni 2014 havde for det første til hensigt at foretage en række æn-
dringer af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion – som konsekvens af ind-
førelsen af juridisk kønsskifte – bl.a. for sikre, at en person med livmoder fortsat kan
få tilbudt relevante, lovfæstede ydelser vedrørende svangreomsorg, abort, fosterre-
duktion og behandling med assisteret reproduktion.
Disse konsekvensændringer af de to loves lovtekster er efter lovens ikrafttræden
fulgt op med tilsvarende justeringer af en række bekendtgørelser og vejledninger på
områderne.
For det andet indførte man med loven ændrede kriterier for tilladelse til varig kastra-
tion med henblik på kønsskifte. En person kan nu få Sundhedsstyrelsens tilladelse til
kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksua-
litet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.
For så vidt angående udmøntningen af lovens ændrede kriterier for kastration har
Sundhedsstyrelsen under henvisning til styrelsens
Vejledning om udredning og be-
handling af transkønnede
fra december 2014 - bl.a. oplyst følgende:
”Først og fremmest er det besluttet – og det fremgår af vejledningen -
at udredning og behandling af transkønnede skal foregå i en højt speci-
aliseret funktion i sundhedsvæsenet ved et multidisciplinært team, som
omfatter speciallæger i psykiatri, gynækologi og plastikkirurgi, samt an-
det personale med indsigt og kompetence på området, bl.a. psykolo-
ger. Herved kan der ske en kontinuerlig koordineret indsats omkring
den enkelte patient. Som følge af lovgivningen gennemføres der et ud-
rednings- og observationsforløb med henblik på, om den pågældende
opfylder diagnosen transseksualitet, og om der er sygdomme eller til-
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 442: Spm. om redegørelse for udmøntningen af L 189 om kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juridisk kønsskifte m.v. (folketingsåret 2013-14), til sundheds- og ældreministeren
stande, der gør, at kønsmodificerende behandling er kontraindiceret.
Den pågældende skal desuden have tid til refleksion over, hvorvidt øn-
sket om kønsmodificerende behandling er vedvarende, samt om den
pågældende kan overskue konsekvenserne af de ønskede forandringer.
Det kirurgiske indgreb kastration forudsætter viden og specialisterfa-
ring om transseksuelle, og indgrebet skal varetages af speciallæger i
hhv. gynækologi og plastikkirurgi fra det multidisciplinære team. Forud
for indgrebet skal den for indgrebet ansvarlige speciallæge deltage i
drøftelser herom på møde i det multidisciplinære team, og patienten
skal tilbydes samtale og vurdering af de kirurgiske muligheder. Videre
er der i vejledningen opstillet følgende krav:
Sundhedsstyrelsen skal have givet tilladelse til kastration.
Der skal foreligge en aktuel status for det hidtidige udred-
nings- og behandlingsforløb for patienten.
Der skal være gennemført mindst 12 måneders kønshormon-
behandling målrettet det ønskede køn, medmindre dette er
kontraindiceret.
Patienten skal have levet som det ønskede køn i 12 sammen-
hængende måneder
Det tidsforløb, der er en del af vejledningens krav, vil desuden give den
pågældende person tid til refleksion.
På ovenstående grundlag finder Sundhedsstyrelsen, at ”Vejledning om
udredning og behandling af transkønnede” hensigtsmæssigt udmønter
lovændringen.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens vurdering.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Mathias Ørberg Dinesen
Side 2