Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19. april 2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPMSOT
Sagsnr.: 1604332
Dok. nr.: 67034
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. marts 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 438 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 438:
”Vil ministeren sende udvalget en oversigt over hvor meget antidepressiv medicin,
der er blevet udskrevet til børn, hvert år siden år 2000, fordelt på hver af de 5 regio-
ner?”
Svar:
Der er til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedsdata-
styrelsen, der oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”SDS er ansvarlig for Lægemiddelstatistikregisteret, som indeholder al salg af medicin
i Danmark. Udskrivning af medicin, der ikke efterfølgende indløses, indgår ikke i Læ-
gemiddelstatistikregisteret. SDS har til besvarelse af dette spørgsmål afgrænset til at
se på al medicinsk behandling med antidepressive lægemidler, dvs. både opstarts- og
videreførelsesbehandlingen, hos børn under 18 år. Da regionerne blev dannede i 2007
har SDS yderligere valgt at afgrænse undersøgelsesperioden til 2007 til 2015.
Figur 1 viser den regionsfordelte udvikling i mængdesalget af antidepressive lægemid-
ler hos børn under 18 år. Mængdesalget opgøres i definerede døgndoser (DDD)
1
.
Figur 1: Regionsfordelt udvikling i mængdesalget af antidepressive lægemidler hos
børn under 18 år. Mængdesalget er angivet i DDD
1
pr. døgn pr. 1.000 indbyggere i
aldersgruppen 0-17 år i den pågældende region.
1
Ved angivelsen af lægemiddelsalget i mængde benyttes den af WHO fastsatte definerede døgndosis
(DDD). Den definerede døgndosis for et lægemiddel fastsættes ud fra en antaget gennemsnitlig vedlige-
holdelsesdosis pr. døgn for en voksen person, som får lægemidlet på dets hovedindikation. Ved at benytte
definerede døgndoser som måleenhed opnås der mulighed for at sammenligne forbruget af forskellige læ-
gemidler uafhængigt af f.eks. styrkeforskelle.