SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 434: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/3-16 fra Thomas Schulz vedr. fertilitetsbehandling, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 9. maj 2016

Enhed: Sygehuspolitik

Sagsbeh.: DEPRSS

Sagsnr.: 1604282

Dok. nr.: 82005

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. marts 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 434 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 434:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. marts 2016 fra Thomas Schulz

vedr. fertilitetsbehandling, jf. SUU alm. del – bilag 470.”

Svar:

Jeg kan ikke tage stilling til den konkrete sag, som beskrives i bilag 470, men kan ge-

nerelt redegøre for området.

Ifølge lov om assisteret reproduktion må præimplantationsdiagnostik efter § 7, stk. 1,

foretages – uanset om kvinden har behov for fertilitetsbehandling (PGB) eller ej - hvis

der er en kendt og væsentlig forøget risiko for, at barnet får en alvorlig arvelig lidelse.

Hvis kvinden er i fertilitetsbehandling, kan der efter lovens § 7, stk. 2, i forbindelse

med denne foretages en undersøgelse, hvor denne kan påvise eller udelukke en væ-

sentlig kromosomabnormitet.

I offentlig regi indgår PGD i specialplanen for gynækologi og obstetrik. Specialeplanen

udarbejdes af Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen kan godkende private sygehu-

se/klinikker til varetagelse af specialfunktioner i det omfang, der er tale om offentligt

finansieret patientbehandling. Private sygehuse/klinikker, som bliver godkendt til at

varetage specialfunktioner, og som indgår som en integreret del af regionens planlag-

te, specialiserede tilbud, er underlagt de samme krav, som der stilles til regionernes

offentlige sygehuse med specialfunktioner.

Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet et bidrag fra Sundhedsstyrelsen,

som oplyser følgende:

”Sundhedsstyrelsen forstår henvendelsen fra Thomas Schulz af den 11. marts

2016 således, at den omhandler den højt specialiserede funktion Præimplanta-

tionsgenetisk diagnostik (PGD).

Generelt vedrørende specialeplanlægning

Sundhedsstyrelsen skal indledningsvist gøre opmærksom på, at Sundhedsstyrel-

sen i henhold til sundhedsloven har til opgave at fastsætte specialfunktioner i

sygehusvæsenet og deres placeringer på sygehuse.

Man kan læse mere om begreber, principper og krav for specialeplanlægning

her:

https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2015/~/media/4E83B3C087C

54F8D92C6E73519F179C2.ashx

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 434: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/3-16 fra Thomas Schulz vedr. fertilitetsbehandling, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning omfatter alene de offentlige finansie-

rede opgaver på sygehusområdet og vedrører således alene varetagelsen af pa-

tientbehandling for offentlige midler.

Om Præimplantationsgenetisk diagnostik (PGD)

PGD er en mulighed for familier med kendte arvelige sygdomme. Ved hjælp af

PGD er det muligt at diagnosticere arvelige sygdomme på befrugtede æg, inden

de sætter sig fast i livmoderen. I behandlingen indgår 1) information til og gene-

tisk udredning af parret og etablering af analyse for det enkelte par, 2) ægstimu-

lation, 3) udhentning og befrugtning af æg, 4) udtagning af celler fra det befrug-

tede æg og analyse af disse i laboratorium samt 5) tilbagelægning af raske be-

frugtede æg.

PGD er en højt specialiseret funktion i specialevejledningen for gynækologi og

obstetrik i Sundhedsstyrelsens specialeplan, idet den både er kompleks, res-

sourcetung og sjælden. Funktionen er teknisk meget vanskelig, idet der skal ud-

tages én celle fra det befrugtede æg, hvorefter der skal foretages analyse på

denne ene celle. Tolkningen af analysen kræver ligeledes højt specialeret viden.

Varetagelse af funktionen stiller store krav til tæt samarbejde med andre specia-

ler, især klinisk genetik.

Det fremgår af specialevejledningen, at incidensen er 100-125 patienter. Det

gennemsnitlige antal procedurer pr. patient er 2�½-3. For at sikre tilstrækkelig

kapacitet er der således behov for ca. 300 procedurer årligt på landsplan.

Varetagelse af PGD

Den højt specialiserede funktion for PGD har indtil 31. december 2015 været va-

retaget på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital, Skejby.

Som følge af Region Midtjyllands beslutning om at nedlægge fertilitetsklinikken

på Aarhus Universitetshospital, Skejby og deraf følgende ansøgning til Sund-

hedsstyrelsen om flytning af funktionen til Hospitalsenheden Midt, Skive blev

der iværksat en ekstraordinær ansøgningsrunde for placeringen af PGD.

Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning rådgav den 19. november 2015

Sundhedsstyrelsen til, at den højt specialiserede funktion ’Præimplantationsdi-

agnostik (PGD) (100-125 pt)’ skulle vedblive med at varetages to steder i Dan-

mark.

Sundhedsstyrelsen gennemførte efterfølgende en ekstraordinær ansøgnings-

runde for placeringen af PGD. Sundhedsstyrelsen har efter rådgivning fra regio-

ner og faglige selskaber godkendt, at funktionen fremover varetages på Rigs-

hospitalet og Aalborg Universitetshospital.

Ventetid

Både Region Hovedstaden og Region Midtjylland har haft ventetid til behandlin-

gen. Såfremt man er godkendt til at varetage en højt specialiseret funktion i

Danmark, har man en forpligtigelse til at sikre, at patienter, med behov for be-

handling, kan få et tilbud herom.

Side 2

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 434: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/3-16 fra Thomas Schulz vedr. fertilitetsbehandling, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med den nye placering af PGD bedt Region

Nordjylland og Region Hovedstaden om en implementeringsplan, således at

ventetiden kan blive nedbragt.

Der pågår aktuelt en opbygning af funktionen på Aalborg Universitetshospital,

og Rigshospitalet er i gang med at udvide kapaciteten for varetagelse af PGD

funktionen. Samtidig er begge hospitaler i gang med at sikre robusthed i vareta-

gelsen af funktionen og vil sammen afvikle ventelisten fra Aarhus Universitets-

hospital, Skejby.

Sundhedsstyrelsen vil følge området tæt, blandt andet med hensyn til ventetid

og faglige kompetencer. Derfor vil Sundhedsstyrelsen anmode de godkendte re-

gioner om en status for området i december 2016.”

Til brug for min besvarelse har ministeriet endvidere indhentet et bidrag fra Styrelsen

for Patientsikkerhed vedr. PGD i privat regi. Styrelsen for Patientsikkerhed har i et no-

tat oplyst følgende:

”PGD § 7, stk. 1 og stk. 2, er en funktion, der er omfattet af specialeplanlægnin-

gen som en højt specialiseret funktion. Ved seneste tildeling er funktionen givet

til varetagelse på Rigshospitalet og Aalborg Universitetshospital i et udbud på

100 – 125 patienter årligt og svarende til ca. 300 behandlinger.

Dette taler i sig selv for, at behandlingerne skal samles få steder, hvor kompe-

tencen findes.

PGD må kun finde sted, hvor der er en kendt, væsentlig øget risiko for fødsel af

et barn med en alvorlig arvelig sygdom og må kun udføres efter genetisk rådgiv-

ning af kvinden/parret. Der må ikke tilbydes PGD alene på baggrund af anlægs-

bærerdiagnostik.

Det følger af vejledning nr. 9351 af 26. maj 2015 om sundhedspersoners og

vævscentres virksomhed og forpligtelser i forbindelse med assisteret reproduk-

tion, at:

Genetisk

undersøgelse af et befrugtet æg kan finde sted, hvor der er en kendt og

væsentligt øget risiko for fødsel af et barn med en alvorlig arvelig sygdom. Risi-

koen kan være kendt på grund af familiær forekomst, tidligere fødsel af et sygt

barn, prækonceptionel anlægsbærerdiagnostik med videre.

Hos en kvinde og dennes eventuelle ægtefælle eller partner, hvor en sådan risiko

bliver kendt og muligheden for præimplantationsdiagnostik overvejes, skal der

først være givet rådgivning og undersøgelse ved en klinisk genetisk afdeling. Der

må således ikke gives tilbud om præimplantationsdiagnostik alene på baggrund

af anlægsbærerdiagnostik hos forældrene, det vil sige uden videregående gene-

tisk rådgivning af parret.

Mange genmutationer viser sig med uens kliniske sværhedsgrader. Det karakte-

ristiske er, at det samme sygdomsbillede (genmutation) har forskellig sværheds-

grad, når forskellige familier (slægter) sammenlignes, men inden for den samme

familie er sværhedsgraden ofte ret konstant fra generation til generation. Det er

derfor sygdommens sværhedsgrad i den ramte familie, og ikke diagnosen alene,

der som hovedregel er det afgørende kriterium for, at præimplantationsdiagno-

Side 3

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 434: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/3-16 fra Thomas Schulz vedr. fertilitetsbehandling, til sundheds- og ældreministeren

stik kan overvejes. Der kan ikke opstilles en ”positivliste”, men vil altid være tale

om en dybdegående konkret vurdering, som altid skal inddrage gene-

tisk/arvebiologisk ekspertise ved en klinisk genetisk afdeling.

Der må ikke tilbydes genetisk screening på de befrugtede æg for andre arvelige

sygdomme end den eller de alvorlige arvelige sygdomme, som den kendte og

væsentligt øgede risiko retter sig mod hos den behandlede kvinde/parret.

Det fremgår af ovenstående, at den klinisk genetiske rådgivning er kompliceret

og kræver særlig kompetence, som ikke nødvendigvis findes i privat regi.

På baggrund af ovenstående kan Styrelsen for Patientsikkerhed ikke anbefale, at

præimplantationsdiagnostik (PGD) må udføres i privat regi.”

Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Pati-

entsikkerhed.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Rikke Skadhauge Seerup

Side 4