Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1630390_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 9. maj 2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPJJO
Sagsnr.: 1604245
Dok. nr.: 70871
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. marts 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 432 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jonas Dahl (SF).
Spørgsmål nr. 432:
”Kan ministeren redegøre for hvilke konkrete tiltag, der tages for at forhindre
distribuering og udbredelse af 'falsk medicin' via internettet? ”
Svar:
Jeg har anmodet Lægemiddelstyrelsen om bidrag til besvarelse af spørgsmålet.
Lægemiddelstyrelsen oplyser, at lægemidler, der sælges ulovligt over internettet, ty-
pisk enten er lægemidler, der ikke er godkendte til forhandling i Danmark, eller for-
falskede versioner af lægemidler, der er godkendte i Danmark. Begge typer lægemid-
ler sælges af forhandlere, der ikke har tilladelse til at sælge lægemidler i Danmark.
Styrelsen oplyser, at den indsamler viden om ulovlig forhandling af lægmidler på in-
ternettet gennem en række forskellige kilder, fx
borgere, der anmelder ulovlige forhandler, hvilket de kan gøre telefonisk, på e-
mail eller ved udfyldelse af en formular på styrelsens hjemmeside, hvor de også
kan forblive anonyme
styrelsens internationale samarbejdspartnere, herunder Interpol, Europol, læ-
gemiddelmyndighederne i de andre EU-lande, men også lægemiddelmyndighe-
der uden for EU, fx FDA i USA
anmeldelser fra godkendte lægemiddelvirksomheder
såkaldte rapid alerts, dvs. meddelelser sendt af lægemiddelmyndigheder i EU-
lande om fund af ulovlige lægemidler
ved selv at søge på internettet.
Styrelsen oplyses også, at styrelsen ved viden om, at en hjemmeside forhandler læ-
gemidler ulovligt, udsteder et påbud om, at salget skal ophøre og også kan anmelde
sagen til politiet med henblik på strafforfølgning. I visse tilfælde – fx hvis det drejer
sig om en .dk hjemmeside etableret i udlandet – anmoder styrelsen også Statsadvo-
katen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) om at blokere for
hjemmesiden, så at den ikke kan tilgås via internettet. Styrelsen kan også anmode
NETS om at få fjernet hjemmesidens betalingsmuligheder.
Styrelsen oplyser videre, at alle lovlige forhandlere af lægemidler på internettet siden
1. juli 2015 har skullet påføre deres hjemmeside et nyt fælles EU-logo. Logoet er en
sikkerhed for forbrugerne, fordi det viser, at den hjemmeside, de er inde på, sælger
medicin på lovlig vis.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 432: Spm. om, hvilke konkrete tiltag, der tages for at forhindre distribuering og udbredelse af 'falsk medicin' via internettet, til sundheds- og ældreministeren
Styrelsen oplyser også, at styrelsen på sin hjemmeside giver generel information om
ulovlige lægemidler, fx advarsler om konkrete produkter, generelle råd og vejledning
om hvad man skal passe på osv., ligesom styrelsen også laver kampagner med råd og
vejledning mod ulovlige lægemidler.
Ift. internationale tiltag mod ulovlige lægemidler oplyser styrelsen, at styrelsen ek-
sempelvis deltager i Operation Pangea, som er en verdensomspændende aktion med
fokus på at bekæmpe ulovligt salg af medicin på internettet og gøre forbrugerne op-
mærksomme på de risici, som findes ved køb af medicin på nettet. Ifølge styrelsen re-
sulterede Pangea eksempelvis i 2015 på verdensplan i 156 anholdelser, kontrol af
over 149.600 forsendelser og tilbageholdelse af over 20 millioner enheder ulovlig
medicin til en estimeret værdi af over 81 millioner dollars. Ifølge styrelsen blev mere
end 2.400 hjemmesider lukket eller fik fjernet deres betalingsmuligheder, og i Dan-
mark blev 771 forsendelser kontrolleret og 465 forsendelser med lægemidler blev til-
bageholdt til nærmere sagsbehandling. Ved alle 465 sager var der tale om privatper-
soners ulovlige indførsel af lægemidler, og der blev truffet afgørelse herom overfor
den enkelte borger. Derudover oplyser styrelsen, at den indrapporterede 15 hjem-
mesider til Interpol for mistanke om ulovlig forhandling af lægmidler.
Endelig har styrelsen oplyst, at den også er aktiv deltager i Working Group of Enfor-
cement Officers (WGEO), som er et europæisk netværk bestående af lægemiddel-
myndigheder, politi og toldmyndigheder. Gruppens formål er udveksling af viden og
erfaringer, og danner også en platform, hvor de enkelte EU-lande kan hjælpe hinan-
den i konkrete sager om ulovlig forhandling.
Jeg kan henholde mig til det af styrelsen oplyste og samtidig bemærke, at der den 2.
oktober 2015 blev vedtaget fælles EU-regler om mærkning med sikkerhedselementer
på humanmedicinske lægemidlers emballage. Formålet med de nye mærkningsregler
er at begrænse forekomsten af forfalskede lægemidler i den legale forsyningskæde,
at øge beskyttelsen af befolkningen mod risikoen for forfalskede lægemidler og at
bevare tilliden til det legale forsyningssystem. Det gøres konkret bl.a. ved indførsel af
regler om sikkerhedselementer på den ydre pakning på visse lægemidler, således at
produktets ægthed kan verificeres, inden det udleveres til anvendelse hos forbruge-
ren. Fremstillere af lægemidler skal derfor påføre en 2D-stregkode og en anbrudsan-
ordning på receptpligtige lægemidler (med visse undtagelser) og på et enkelt hånd-
købslægemiddel. Disse sikkerhedselementer skal gøre det muligt at kontrollere ægt-
hed og identificere lægemidler derved, at oplysningerne i stregkoden er uploadet i et
EU-datalagringssystem, som skal oprettes og forvaltes af lægemiddelindustrien.
Reglerne blev vedtaget som en EU-forordning, og denne anvendes fra den 9. februar
2019. Reglerne gælder derefter umiddelbart i Danmark. Det planlægges at fremsætte
et lovforslag, der tilpasser dansk ret til den kommende delegerede forordning i næste
folketingssamling.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Jussi Johansen
Side 2