Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundheds- og Ældreudvalget
Dato: 11. januar 2016
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: DEPSJE
Sagsnr.: 1506868
Dok. nr.: 1855439
Sundheds- og Ældreudvalget har den 5. november 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
42 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Jonas Dahl (SF).
Spørgsmål nr. 42:
”Vil ministeren oplyse, om de ulovlige DAMD data er bevaret i decentrale Sentinel
SQL databaser? ”
Svar:
Jeg kan generelt oplyse, at Sundhedsdatastyrelsen (tidl. Statens Serum Institut) i hen-
hold til sundhedslovens § 196, stk. 1, godkender landsdækkende og regionale kliniske
kvalitetsdatabaser, som en offentlig myndighed (fx et regionsråd) er dataansvarlig
for.
Ved en klinisk kvalitetsdatabase forstås i henhold til sundhedslovens § 196 og lovbe-
mærkningerne hertil (samt tilhørende bekendtgørelser) et register, hvor der sker en
registrering af data, der med udgangspunkt i det enkelte patientforløb kan belyse og
bidrage til forbedring af den samlede kvalitet eller dele af den samlede kvalitet af
sundhedsvæsenets indsats og resultater for en afgrænset gruppe af patienter.
Jeg kan endvidere oplyse, at Statens Serum Institut ikke har godkendt – og ikke vil
kunne godkende – DAMD-Fællesdatabasen som en klinisk kvalitetsdatabase, da den
ikke omfatter en afgrænset gruppe af patienter.
./.
For så vidt angår spørgerens specifikke spørgsmål om DAMD-data kan jeg henvise til
Region Syddanmark, som er den dataansvarlige myndighed for DAMD-databasen. Jeg
har dog til besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Danske Regioner, som er
vedlagt dette svar.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Søren Jensen