Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11. april 2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPLTPE
Sagsnr.: 1604275
Dok. nr.: 58393
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. marts 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 429 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 429:
”Vil ministeren redegøre for, om ministeren er bekendt med og har intentioner om
(eller om regeringen har planer om) at følge anbefalingerne fra Dansk Multidiscipli-
nær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats (DMCG-PAL), som fremgår af Årsrapport 2014
(Dansk Palliativ Database, Årsrapport 2014), bl.a. at
-
”Mange steder i landet bør adgangen til specialiseret, palliativ indsats for henviste
patienter forbedres, således at en større andel af patienterne modtages”,
-
”En betydelig andel af patienterne henvises fortsat (og uændret) meget sent i for-
løbet. De henvisende afdelinger og læger bør blive bedre til at henvise tilstrække-
ligt tidligt” og
-
”Mange steder i landet bør adgangen til specialiseret, palliativ indsats for henviste
patienter forbedres, således at flest muligt af de patienter, der har behov for det,
modtages inden for 10 dage”?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at Sundhedsstyrelsen, som på det nationale niveau følger bl.a. det
palliative område, herunder hospice, er bekendt med anbefalingerne fra DMCG-PAL.
De specialiserede palliative opgaver er et regionalt ansvar. Derfor er det også min og
Sundhedsstyrelsens forventning, at regionerne inden for bl.a. rammerne af Sund-
hedsstyrelsens faglige anbefalinger på området sikrer, at terminale patienter får den
regionalt forankrede palliative behandling, de har brug for.
Med henblik på at understøtte regionernes indsats, er der desuden fra centralt hold
igangsat en lang række initiativer i forhold til at styrke det palliative område i de se-
nere år, ligesom der er afsat betydelige, varige midler til at udbygge hospicekapacite-
ten, jf. mit svar på spørgsmål nr. 427 og 428.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Laura Toftegaard Pedersen