Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1618951_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Dato: 11. april 2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 1604199
Dok. nr.: 56259
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. marts 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 426 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 426:
”Mange tusinde mennesker sygemeldes hvert år på grund af stress. Vil ministeren
redegøre for, hvilken forskning der har fundet sted eller er i gang vedrørende
dette, herunder om der er forsket/forskes i årsager til stress, virkninger
af forskellige behandlingsmetoder og de menneskelige og samfundsmæssige
omkostninger?”
Svar:
Jeg har fået oplyst, at hverken Sundheds- og Ældreministeriet eller Sundhedsstyrelsen
har en systematisk oversigt over forskningen i stress. Der forskes dog i stress flere
forskellige steder, bl.a. på Københavns Stressforskningscenter, som er et tværinstitu-
tionelt stressforskningssamarbejde under Københavns Universitet.
Statens Institut for Folkesundhed oplyser desuden, at stress indgår som en fast del af
deres kortlægning og monitorering af unge og voksnes sundhed og sygelighed. Ople-
velsen af stress indgik i den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse ”Ungdoms-
profilen 2014” for unge på ungdomsuddannelser og i ”Den Nationale Sundhedspro-
fil”, som er en landsdækkende undersøgelse af den voksne befolknings sundhed og
sygelighed, der er gennemført i 2010 og 2013. I sidstnævnte undersøgelse har man
bl.a. fokus på, hvilke karakteristika der kendetegner mennesker, som har et højt
stressniveau.
Sundheds- og Ældreministeriet er desuden bekendt med, at der også foregår forsk-
ning i stress i regionerne og i regi af private og statslige råd og fonde.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Maja Sørensen