SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 416: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Brugen af antidepressiv medicin blandt børn eksploderer fra Berlingske den 9. marts 2016, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 11. april 2016

Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-

politik

Sagsbeh.: DEPMSOT

Sagsnr.: 1604136

Dok. nr.: 56285

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. marts 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 416 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT).

Spørgsmål nr. 416:

”Vil ministeren kommentere artiklen ”Brugen af antidepressiv medicin blandt børn

eksploderer” fra Berlingske den 9. marts 2016 og derudover redegøre for:

a) ministerens holdning til, at antallet af børn, der får udskrevet antidepressiv medi-

cin, er steget med 60 pct. på 7 år?

b) om ministeren vil sørge for, at der iværksættes en undersøgelse, der kortlægger

lægernes udskrivning af antidepressiv medicin til børn, hvordan medicinen virker på

børnene, og hvor længe børnene er i medicinsk behandling – sådan som det anbefa-

les af professor Lise Aagaard i artiklen?”

Svar:

Jeg har til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedsdata-

styrelsen (SDS), som jeg kan henholde mig til:

”SDS har følgende kommentarer til artiklen ”Brugen af antidepressiv medicin blandt

børn eksploderer” fra Berlingske den 9. marts 2016:

Det fremgår af artiklen, at forbruget af antidepressive lægemidler systematisk sam-

menlignes blandt børn i alderen 0-19 år i fem vestlige lande. SDS har fået tilsendt den

videnskabelige publikation, der refereres til i artiklen bragt i Berlingske (Bachmann CJ

et. al. Trends and patterns of antidepressant use in children and adolescents from five

western countries, 2005-2012. Eur Neuropsychopharmacol. 2016). Studiet er baseret

på tal fra landene Danmark, Tyskland, Holland, Storbritannien og USA, og der ses på

forekomsten i perioden 2005-2012. SDS har fået oplyst, at data fra Danmark stammer

fra SDS’s hjemmeside

www.medstat.dk

og ikke på baggrund af Lægemiddelstatistik-

registret, som er angivet som kilde i den videnskabelige artikel. Data fra Danmark re-

præsenterer således hele befolkningens køb af medicin på recept på et apotek i pri-

mærsektoren uanset udskrivende læge og tilskudsstatus, mens data fra de øvrige lan-

de er større eller mindre stikprøver og derfor behæftet med stikprøveusikkerhed. Data

fra Holland inkluderer al receptsalg uanset udskrivende læge, tilskud og forsikrings-

status fra 600.000 personer i de nordlige og østlige dele af Holland, og ligner derved

danske data mest. Data fra Tyskland er fra forsikringsselskabet Barmer GEK og dæk-

ker 10 pct. af Tysklands befolkning. Data fra USA er på børn og unge, der er forsikrede

igennem Children´s Health Insurance Program (CHIP) i staten Maryland. I Storbritan-

nien er data udelukkende baseret på receptindløsninger fra de alment praktiserende

læger, og udskrivninger foretaget af speciallæger i psykiatri indgår derfor ikke. Forfat-

terne kommenterer dog, at opstart af den medikamentelle behandling ofte foregår i

speciellægeregi og efterfølgende vedligeholdt i almen praksis, hvorfor data fra almen

praksis, ifølge forfatterne, giver et godt billede af receptudskrivninger på antidepres-

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 416: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Brugen af antidepressiv medicin blandt børn eksploderer fra Berlingske den 9. marts 2016, til sundheds- og ældreministeren

siva til børn og unge, der oprindeligt er set af en psykiater. Forfatterne kommenterer i

publikationen, at de forskelligartede datakilder udgør den største begrænsning ved

dette studie, idet dette vanskeliggør sammenligning mellem landene. Denne kom-

mentar kan SDS tilslutte sig og mener derfor, at det er forkert, når der i artiklen hæv-

des, at sammenligningen er foretaget systematisk.

I artiklen bragt i Berlingske står der i første afsnit: ’I en international undersøgelse

topper danske børn listen over, hvem der får mest medicin mod depressioner’ og se-

nere: ’Danmark topper listen over lande som Storbritannien og USA’. Dette resultat

kan SDS ikke genfinde i den videnskabelige publikation. Af publikationens figur 1

fremgår det, at andelen af børn og unge, der i 2012 har modtaget antidepressiv me-

dicin er højere i stikprøverne fra USA og Tyskland end i Danmark. Af figur 2 fremgår

det, at den undertype af antidepressiva, der hedder SSRI, er hyppigere anvendt i

Danmark end i stikprøverne fra de øvrige lande. SDS gør dog opmærksom på andre

typer af antidepressiva som f.eks. TCA også anvendes til depression, ligesom SSRI’er

kan anvendes til andre psykiske lidelser end depression.

I artiklen bragt i Berlingske fremgår det, at antallet af børn og unge i alderen 0-19 år

med receptindløsninger på antidepressiva er steget med 60 pct. i perioden 2005 til

2012 i Danmark. Denne stigning er dog relativ, og fra den videnskabelige publikation

fremgår det, at den absolutte stigning i samme periode er 0,37 pct. fra 0,61 % til 0,98

%. Forfatterne til det videnskabelige studie kommenterer ikke på et begyndende fald i

forekomst fra 2010 på trods af, at det grafisk fremgår i publikationen (Bachmann CJ

et. al. Trends and patterns of antidepressant use in children and adolescents from five

western countries, 2005-2012. Eur Neuropsychopharmacol. 2016). SDS kan oplyse, at

medstat.dk,

som studiet er baseret på, pr. dags dato er opdateret til 2014. Herfra kan

også ses, at der fortsat er et fald i forekomsten efter 2012. Det er således forkert, når

det af artiklen fremgår, at det ikke vides om antallet af børn og unge, der får antide-

pressiva er i forsat stigning.

SDS har ud fra data fra Lægemiddelstatistikregistret undersøgt forekomsten af børn

og unge med receptindløsninger på antidepressive lægemidler

. Resultaterne, der er

sammenfattet i det offentlig tilgængelige 'MedicinForbrug - Indblik' (Forsat fald i an-

tal af børn og unge i behandling med antidepressiv medicin. Sundhedsdatastyrelsen,

2016), belyser bl.a. udviklingen over de seneste 10 år (2006-2015). Herfra bekræftes,

at der er en stigning frem til 2010, hvorefter der er et fald, som fortsætter også i 2015.

I 2015 er forekomsten blandt de 0-19-årige stort set på niveau med 2006 (jf. figur 1).

Af artiklen bragt i Berlingske fremgår det ydermere, at de fleste recepter på antide-

pressiv medicin til børn udskrives af de praktiserende læger. SDS kan ikke genfinde

dette resultat i den videnskabelige publikation og har foreholdt det manglende resul-

tat for den danske forfatter, der også refereres til artiklen fra Berlingske. Forfatteren

har overfor SDS oplyst, at studiet baserer sig på data fra

medstat.dk.

SDS har oplyst

over for forfatteren, at der på medstat.dk ikke kan skelnes mellem, hvilket lægespe-

ciale, den udskrivende læge har. Udsagnet synes at bero på en fejltagelse af, hvad der

vises på medstat.dk, og Syddansk Universitet har efterfølgende valgt at redigere deres

nyhed om studiet og bl.a. fjerne den sidste oplysning bag kommaet i ’Undersøgelsen

viser, at 11.774 ud af i alt 1.2 mio. danske børn og unge i 2012 fik udskrevet antide-

pressive lægemidler, og at praktiserende læger ifølge studiet står bag hovedparten af

de udskrevne recepter.’

afgrænset som N06A (undtagen bupropion (N06AX12))

Side 2

Sundhedsstyrelsen indskærpede i 2011 reglerne, så både opstart- og vedligeholdel-

sesbehandlingen hos børn og unge i alderen 0-17 år med psykiske lidelser nu skal va-

retages af en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

. I 2014 blev reglerne skærpet

på samme måde for unge i alderen 18-24 år, som for børn under 18 år (Sundhedssty-

relsens vejledninger om behandling af børn og voksne med antidepressive lægemid-

ler).

SDS har i tidligere omtalte 'MedicinForbrug-Indblik' (Fortsat fald i antal af børn og

unge i behandling med antidepressiv medicin. Sundhedsdatastyrelsen, 2016) under-

søgt, hvem, der i 2015 opstarter behandlingen med antidepressive lægemidler hos

børn og unge i alderen 0-19 år (jf. tabel 1). I 2015 er der knap 3.400 børn og unge i al-

deren 0-19 år, der opstartes i behandling. Heraf opstartes 50 pct. af en hospitalslæge

og 35 pct. af en alment praktiserende læge. Blandt børn under 18 år bliver 67

pct. opstartet af hospitalslæge og 18 pct. af alment praktiserende læge, mens unge i

alderen 18-19 år typisk får deres første recept af alment praktiserende læge (53 pct.).

Det skal bemærkes, at 2 ud af 3 børn og unge i alderen 0-19 år med første receptind-

løsning har fået en diagnose (F-diagnose) for en psykisk lidelse på et sygehus på et

tidspunkt i deres liv. For børn i alderen 0-17 år er det næsten 3 ud af 4 og for de i alde-

ren 18-19 år er det 6 ud af 10. SDS kan i opgørelsen ikke se om de, der opstartes i me-

dicinsk behandling uden en sygehuskontakt, har fået en diagnose af en privat prakti-

serende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, ligesom SDS hellere ikke kan se,

om den udskrivende læge har konfereret opstart af behandling med en speciallæge i

børne- og ungdomspsykiatri.

I artiklen nævnes, at fluoxetin er det eneste antidepressive lægemiddel godkendt til

behandling af børn. SDS kan oplyse, at der udover fluoxetin, som er det eneste anti-

depressive lægemiddel godkendt til behandling af depression hos børn og unge, også

findes sertralin til behandling af tvangstanker og -handlinger (OCD) hos børn over 5

år. SDS har i tidligere omtalte 'MedicinForbrug-Indblik' (Fortsat fald i antal af børn og

unge i behandling med antidepressiv medicin. Sundhedsdatastyrelsen, 2016) belyst

udviklingen i forbruget af lægemidler tilhørende SSRI-gruppen, som har knap 90 pct.

af mængdesalget i perioden 2006-2015 (jf. figur 2). Heraf ses, at forbruget primært er

på sertralin, som i 2015 har 70 pct. af mængdesalget af SSRI’erne. Der er fra 2006 til

2015 mere end en fordobling i mængdesalget af både sertralin og fluoxetin, dog er

den absolutte stigning væsentligt større for sertralin. For både citalopram og escital-

opram er der en stigning i starten af perioden med efterfølgende fald frem til 2015, så

forbruget er mindre end i 2006.

Ad a)

SDS kan oplyse, at stigningen på 60 pct. i forekomst af 0-19-årige børn og unge i be-

handling med antidepressive lægemidler er beregnet for en ikke helt opdateret tidspe-

riode svarende til 2006-2012. Som nævnt foroven kommenterer forfatterne ikke på et

begyndende fald i forekomst fra 2010 i anvendelsen af antidepressive lægemidler hos

de 0-19-årige på trods af, at det grafisk fremgår i den videnskabelige publikation

(Bachmann CJ et. al. Trends and patterns of antidepressant use in children and ado-

lescents from five western countries, 2005-2012.

Eur Neuropsychopharmacol.

2016

Mar;26(3):411-9. doi: 10.1016/j.euroneuro.2016.02.001. Epub 2016 Feb 8). Det er

Dog kan andre læger end speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri starte behandlingen

i akutte tilfælde. Dette må dog kun ske efter konference med en speciallæge i børne- eller

ungdomspsykiatri. Lægen skal samtidig henvise barnet eller den unge til en vurdering af en

speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.

Side 3

desuden værd at nævne, at der er tale om en heterogen population bestående af bå-

de børn i alderen 0-17 år og unge i alderen 18-19 år. Fra SDS’s egne beregninger på

børn og unge i alderen 0-19 år med receptindløsninger på antidepressive lægemidler

fremgår det, at der frem til 2010 er lidt flere børn i aldersgruppen 0-17 år i forhold til

18-19-årige (2006: 0-17 år: 4.369 børn og 18-19 år: 3.931), mens der fra 2010 og frem

er flere unge i alderen 18-19-årige i forhold til børn (2015: 0-17 år: 4.100 og 18-19 år:

4178). Desuden er det værd at nævne, at de to subpopulationer har forskellige be-

handlingsvejledninger og kan behandles i forskelligt regi (Sundhedsstyrelsens vejled-

ninger om behandling af børn og voksne med antidepressive lægemidler).

SDS har i tidligere omtalte 'MedicinForbrug - Indblik' (Forsat fald i antal af børn og

unge i behandling med antidepressiv medicin. Sundhedsdatastyrelsen, 2016) belyst

udviklingen for årene 2006-2015. SDS kan således afkræfte, at brugen af antidepres-

siva blandt børn eksploderer, idet der har været en faldende tendens fra 2010 i fore-

komsten både for den overordnede aldersgruppe (0-19 år) samt for undergrupperne

0-17 år og 18-19 år (jf. figur 1). I 2015 er forekomsten blandt de 0-19-årige stort set

på niveau med 2006. I forehold til andre nordiske lande med sammenlignelige data er

Danmark blandt ét af de lande i Norden med lavest forekomst af børn og unge i be-

handling med antidepressiva, kun overgået af Norge (jf. figur 3 i 'MedicinForbrug-

Indblik' (Forsat fald i antal af børn og unge i behandling med antidepressiv medicin.

Sundhedsdatastyrelsen, 2016)).

Ad b)

Af SDS’s 'MedicinForbrug - Indblik', som ligger offentligt tilgængeligt på SDS’s hjem-

meside (Forsat fald i antal af børn og unge i behandling med antidepressiv medicin.

Sundhedsdatastyrelsen, 2016), afkræftes, at brugen af antidepressiv medicin eksplo-

derer blandt børn, ligesom SDS afkræfter, at det er de praktiserende læger, der står

bag hovedparten af de udskrevne recepter til børn (jf. tabel 1). SDS vurderer derfor at

der ud fra et forbrugsovervågningsperspektiv ikke er umiddelbar grundlag for yderli-

gere iværksættelse af en undersøgelse, der kortlægger lægernes udskrivning af anti-

depressiv medicin til børn, hvordan medicinen virker på børnene, og hvor længe bør-

nene er i medicinsk behandling.”

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Marie Simone Ottesen

Side 4