Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1575133_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 2. december 2015
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMMPH
Sagsnr.: 1506773
Dok. nr.: 1814324
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 41 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål 41:
”Kan ministeren bekræfte, at det er en rettighed for kvinder at få jordemoderbistand
i hjemmet ved hjemmefødsler? Kan ministeren desuden oplyse, om det er lovligt at
omvisitere en hjemmefødende kvinde til fødsel på hospital, alene fordi der er for
travlt på fødeafdelingen til at sende en jordemoder ud i hjemmet?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at kvinder i følge sundhedslovens §83 har ret til at få jordemoderbi-
stand i hjemmet ved hjemmefødsler, jf. bestemmelsens ordlyd om, at ”regionsrådet
skal yde forebyggende helbredsundersøgelser hos en jordemoder og jordemoder-
hjælp ved fødsel i hjemmet”.
Det følger af bemærkningerne til den bestemmelse, at der er tale om en videreførel-
se af de dengang eksisterende regler herom i daværende lov om svangerskabshygiej-
ne og fødselshjælp.
Efter ministeriets opfattelse er det på den baggrund som udgangspunkt ikke i over-
ensstemmelse med sundhedsloven at aflyse en hjemmefødsel alene ud fra en be-
grundelse om travlhed på fødeafdelingen. Såfremt man som patient ønsker at klage
over et konkret tilfælde, er det til regionen som ansvarlig myndighed og/eller til Sty-
relsen for Patientsikkerhed.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Marie Louise Rostrup