Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1623230_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20. april 2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPLSB
Sagsnr.: 1603909
Dok. nr.: 53789
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. marts 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 394 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 394:
”Vil ministeren oplyse, hvordan allergologi indgår i uddannelserne i de lægefaglige
specialer, der skulle overtage allergiområdet, efter allergologi blev nedlagt som selv-
stændigt lægeligt speciale?”
Svar:
Mit ministerium har til brug for besvarelsen anmodet Sundhedsstyrelsen om bidrag,
som oplyser følgende:
”Nedlæggelse af medicinsk allergologi som internt medicinsk grenspeciale i 2004 be-
tyder ikke i sig selv, at andre specialer skulle overtage hele området. Adskillige organ-
relaterede specialer har også før nedlæggelsen af grenspecialet medicinsk allergologi
foretaget diagnostik og behandling af allergiske lidelser inden for deres eget felt til et
vist niveau med mulighed for at henvise patienter til allergologiske klinikker/ syge-
husafdelinger eller ambulatorier ved svære eller kroniske tilstande. En relevant be-
manding på sådanne klinikker/sygehusafdelinger vil fremadrettet blandt andet blive
speciallæger med særlig profilering inden for fagområdet allergologi i stedet for spe-
ciallæger i medicinsk allergologi.
En væsentlig aktør i forbindelse med allergirelaterede symptomer har tidligere været
og er fortsat speciallægen i almen medicin, den alment praktiserende læge. Derud-
over varetager organrelaterede specialister diagnose og behandling i vekslende om-
fang af de allergiske lidelser.
I videreuddannelsen til speciallæge i almen medicin indgår læring af flere kompeten-
cer inden for allergiområdet. Uddannelseslægen opnår kompetencerne ved supervi-
seret klinisk arbejde (mesterlære), anvendelse af videnssøgning i relation til patient-
behandling og ved deltagelse i specialespecifikt kursus. I målbeskrivelsen for special-
lægeuddannelsen i almen medicin, hvor kompetencemål for uddannelsen er beskre-
vet, fremgår, at speciallægen i almen medicin blandt andet opnår kompetencer til at
kunne håndtere patienter med allergi herunder angive undersøgelsesprincipper for
lungefunktionsundersøgelse, priktest og principper for tolkning af allergitests. Speci-
allægen i almen medicin skal ud fra viden om allergiske sygdomme årsag, udredning
og forløb, kunne stille en diagnose og iværksætte symptomatisk og specifik behand-
ling, herunder kunne udrede, iværksætte behandling og kontrol af astma. Speciallæ-
gen i almen medicin skal kunne rådgive om kontaktallergi, herunder have opmærk-
somhed rettet mod arbejdsbetingede sygdomsfremkaldende forhold. Endelig skal
speciallægen i almen medicin ved behov kunne viderevisitere til specifik diagnose og
behandling eventuelt i andet speciale eller hos en fagområdespecialist.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 394: Spm. om, hvordan allergologi indgår i uddannelserne i de lægefaglige specialer, der skulle overtage allergiområdet, efter allergologi blev nedlagt som selvstændigt lægeligt speciale, til sundheds- og ældreministeren
Andre specialer, som deltager i behandlingen af patienter med allergiske lidelser, er
typisk hudlæger, lungemedicinere, børnelæger og arbejdsmedicinere. Lokaliserede
allergiske lidelser vurderes og behandles af øre-næse-halslæger og af øjenlæger.
I alle disse nævnte specialer indeholder målbeskrivelserne for speciallægeuddannel-
serne konkrete mål vedrørende undersøgelse, behandling, kontrol og eventuel fore-
byggelse af allergologiske sygdomme samt tolkning af laboratoriesvar, priktests mv. I
alle de nævnte specialer indgår allergiske lidelser som emne eller delelement i et teo-
retisk kursus.
Under og efter speciallægeanerkendelse kan en læge individuelt profilere sig i det al-
lergologiske fagområde, og således er der en efteruddannelse for fremtidens ”aller-
gologer”. En fagområdebeskrivelse for allergologi er indmeldt af Dansk Selskab for Al-
lergologi og registreret på Læge Videnskabelige Selskabers hjemmeside.”
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Louise Steiner Bruun
Side 2