SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan og i hvilket omfang andre faggrupper som f.eks. sygeplejesker og bioanalytikere løser opgaver inden for udredning og behandling af allergi, der tidligere blev varetaget af allergologer, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 20. april 2016

Enhed: Sygehuspolitik

Sagsbeh.: DEPLSB

Sagsnr.: 1603909

Dok. nr.: 53789

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. marts 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 394 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 394:

”Vil ministeren oplyse, hvordan allergologi indgår i uddannelserne i de lægefaglige

specialer, der skulle overtage allergiområdet, efter allergologi blev nedlagt som selv-

stændigt lægeligt speciale?”

Svar:

Mit ministerium har til brug for besvarelsen anmodet Sundhedsstyrelsen om bidrag,

som oplyser følgende:

”Nedlæggelse af medicinsk allergologi som internt medicinsk grenspeciale i 2004 be-

tyder ikke i sig selv, at andre specialer skulle overtage hele området. Adskillige organ-

relaterede specialer har også før nedlæggelsen af grenspecialet medicinsk allergologi

foretaget diagnostik og behandling af allergiske lidelser inden for deres eget felt til et

vist niveau med mulighed for at henvise patienter til allergologiske klinikker/ syge-

husafdelinger eller ambulatorier ved svære eller kroniske tilstande. En relevant be-

manding på sådanne klinikker/sygehusafdelinger vil fremadrettet blandt andet blive

speciallæger med særlig profilering inden for fagområdet allergologi i stedet for spe-

ciallæger i medicinsk allergologi.

En væsentlig aktør i forbindelse med allergirelaterede symptomer har tidligere været

og er fortsat speciallægen i almen medicin, den alment praktiserende læge. Derud-

over varetager organrelaterede specialister diagnose og behandling i vekslende om-

fang af de allergiske lidelser.

I videreuddannelsen til speciallæge i almen medicin indgår læring af flere kompeten-

cer inden for allergiområdet. Uddannelseslægen opnår kompetencerne ved supervi-

seret klinisk arbejde (mesterlære), anvendelse af videnssøgning i relation til patient-

behandling og ved deltagelse i specialespecifikt kursus. I målbeskrivelsen for special-

lægeuddannelsen i almen medicin, hvor kompetencemål for uddannelsen er beskre-

vet, fremgår, at speciallægen i almen medicin blandt andet opnår kompetencer til at

kunne håndtere patienter med allergi herunder angive undersøgelsesprincipper for

lungefunktionsundersøgelse, priktest og principper for tolkning af allergitests. Speci-

allægen i almen medicin skal ud fra viden om allergiske sygdomme årsag, udredning

og forløb, kunne stille en diagnose og iværksætte symptomatisk og specifik behand-

ling, herunder kunne udrede, iværksætte behandling og kontrol af astma. Speciallæ-

gen i almen medicin skal kunne rådgive om kontaktallergi, herunder have opmærk-

somhed rettet mod arbejdsbetingede sygdomsfremkaldende forhold. Endelig skal

speciallægen i almen medicin ved behov kunne viderevisitere til specifik diagnose og

behandling eventuelt i andet speciale eller hos en fagområdespecialist.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan og i hvilket omfang andre faggrupper som f.eks. sygeplejesker og bioanalytikere løser opgaver inden for udredning og behandling af allergi, der tidligere blev varetaget af allergologer, til sundheds- og ældreministeren

Andre specialer, som deltager i behandlingen af patienter med allergiske lidelser, er

typisk hudlæger, lungemedicinere, børnelæger og arbejdsmedicinere. Lokaliserede

allergiske lidelser vurderes og behandles af øre-næse-halslæger og af øjenlæger.

I alle disse nævnte specialer indeholder målbeskrivelserne for speciallægeuddannel-

serne konkrete mål vedrørende undersøgelse, behandling, kontrol og eventuel fore-

byggelse af allergologiske sygdomme samt tolkning af laboratoriesvar, priktests mv. I

alle de nævnte specialer indgår allergiske lidelser som emne eller delelement i et teo-

retisk kursus.

Under og efter speciallægeanerkendelse kan en læge individuelt profilere sig i det al-

lergologiske fagområde, og således er der en efteruddannelse for fremtidens ”aller-

gologer”. En fagområdebeskrivelse for allergologi er indmeldt af Dansk Selskab for Al-

lergologi og registreret på Læge Videnskabelige Selskabers hjemmeside.”

Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Louise Steiner Bruun

Side 2