Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1623235_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20. april 2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPLSB
Sagsnr.: 1603909
Dok. nr.: 62257
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. marts 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 392 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 392:
”Vil ministeren oplyse, hvordan og i hvilket omfang andre faggrupper som
f.eks. sygeplejesker og bioanalytikere løser opgaver inden for udredning og
behandling af allergi, der tidligere blev varetaget af allergologer?”
Svar:
Mit ministerium har til brug for besvarelsen anmodet Danske Regioner om bidrag,
som oplyser følgende:
”Alle regioner benytter sig i et større eller mindre omfang af uddelegering eller opga-
veoverdragelse af udrednings- og behandlingsopgaver til sygeplejersker. Dette er sket
som et led i arbejdet med at nedbringe ventetiderne på allergiområdet og udnytte
ressourcerne i sundhedsvæsenet bedst muligt.
Flere steder varetager specialsygeplejersker blandt andet udrednings- og behand-
lingsmæssige opgaver som tidligere blev varetaget af speciallæger, herunder prik-
tekst, provokationer, lungefunktionsmålinger, NO-målinger og allergivaccination.
Derudover varetager specialiserede sygeplejersker nogle steder også udredning af
patienter med ukompliceret høfeber.
På børne- og ungdomsområdet varetager specialuddannede sygeplejersker ligeledes
flere udrednings- og behandlingsmæssige opgaver, herunder prik-test, provokationer,
lungefunktionsundersøgelser, anstrengelsestest, lunge-provokationstest, forskellige
injektionsbehandlinger, vejledning i forskellige behandlingsregimer og instruktion i
anvendelse af inhalationsdevices.”
Jeg kan henholde mig til Danske Regioners oplysninger og gør samtidig opmærksom
på, at en række lægefaglige specialer, herunder bl.a. almen medicin, intern medicin:
lungemedicin, pædiatri og dermato-venerologi, i dag varetager udredning og behand-
ling af allergi, jf. mit svar på SUU alm. del. nr. 394.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Louise Steiner Bruun