Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1623232_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20. april 2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPLSB
Sagsnr.: 1603909
Dok. nr.: 62321
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. marts 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 391 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 391:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke drøftelser ministeren og ministerens forgængere
de seneste 5 år har haft med regionerne om oprettelse af allergicentre i hver regi-
on?”
Svar:
Da sygehusdriften påhviler regionerne, og det dermed er et regionalt anliggende at
beslutte, hvorvidt der skal oprettes allergicentre, har mit ministerium anmodet om
bidrag fra Danske Regioner, der oplyser følgende om regionernes planer for allergi-
centre:
”Der er to allergicentre i Danmark, Allergicentret på OUH, Region Syddanmark og
Dansk Allergi Center, Region Hovedstaden. Centrene er et samarbejde mellem de for-
skellige afdelinger på hhv. OUH og på Gentofte og Herlev Hospitaler, der arbejder
med allergi. Centrene tager sig blandt andet af udredning af komplicerede patientfor-
løb og af højt specialiseret behandling. Derudover uddanner allergicentrene også
speciallæger i fagområdeuddannelsen i allergi.
I de øvrige regioner er der valgt andre former for organisering af den specialiserede
behandling af allergi. I Region Sjælland har der være overvejelser om at opbygge et
allergicenter, men grundet rekrutteringsproblemer, er overvejelserne ikke blevet ført
videre. Region Midtjylland og Region Nordjylland har aktuelt ikke planer om at op-
bygge allergicentre.”
I forlængelse heraf har mit ministerium anmodet Sundhedsstyrelsen om et bidrag
om, hvordan diagnostik og behandling af allergiske sygdomme indgår i styrelsens
specialeplanlægning. Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:
”Behandlingen af allergiske sygdomme indgår i en række forskellige lægespecialer, i
særlig grad specialerne Intern medicin: lungemedicin (lungesygdomme), pædiatri
(børnesygdomme) og dermato-venerologi (hud- og kønssygdomme), men også i spe-
cialet arbejdsmedicin.
I dette bidrag gøres der derfor overordnet rede for hvordan diagnostik og behandling
af allergiske sygdomme indgår i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning herunder de
mere specifikke krav, der stilles til samarbejdet mellem specialerne. Ud fra dette er
det regionernes ansvar at tilrettelægge den nærmere organisering af arbejdet på sy-
gehusene, herunder også om det skal ske ved oprettelse af såkaldte allergicentre.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 391: Spm. om, hvilke drøftelser ministeren og ministerens forgængere de seneste 5 år har haft med regionerne om oprettelse af allergicentre i hver region, til sundheds- og ældreministeren
I henhold til sundhedsloven har Sundhedsstyrelsen til opgave at fastsætte special-
funktioner i sygehusvæsenet og deres placeringer på sygehuse. Det sker gennem den
samlede specialeplan, der omhandler specialevejledninger for hvert enkelt speciale.
Sundhedsstyrelsen godkender efter ansøgningsrunder placeringen af specialfunktio-
ner på regionale og private sygehuse. Vurderingen af funktionens kompleksitet og
ressourceforbrug og patientgruppens størrelse indgår i fastlæggelsen af hvilke funkti-
oner, der er specialfunktioner. På hovedfunktions-niveau varetages der opgaver, der
har en begrænset kompleksitet. Det drejer sig om behandling af hyppigt forekom-
mende sygdomme, hvor der ikke vurderes at være behov for en samling af ydelserne
på specialfunktionsniveau.
Der er en række krav til varetagelse af specialfunktioner herunder krav til samarbejde
med andre specialer. Samarbejdet kan i den forbindelse varetages i
’tæt samarbejde’
med et eller flere specialer eller i et
’multidiciplinært teamsamarbejde’
med et eller
flere specialer. Her skal samarbejdet ske ud fra fælles retningslinjer og med fælles
konferencer. Samarbejdet kan også
’varetages i tæt samarbejde forankret i en enhed’
på samme matrikel, typisk hvor flere specialer behandler patienten på samme tid.
Endelig kan samarbejdet
’varetages i tværfagligt samarbejde mellem faggrupper’,
når
involvering af forskellige faggrupper er særlig vigtig at gøre opmærksom på.
Behandlingen af allergiske sygdomme er på den baggrund en hovedfunktion i de
ovennævnte specialer. Udredning og behandling af mere komplekse allergiske syg-
domme varetages på regionfunktionsniveau, eller hvis der er tale om særligt kompli-
cerede allergiske sygdomstilstande på højt specialiseret funktionsniveau.
Såvel for regionsfunktioner som for de specialiserede funktioner har Sundhedsstyrel-
sen truffet beslutning om, på hvilke sygehuse behandlingen skal foregå og under hvil-
ke samarbejdsformer (se også beskrivelsen ovenfor) samt hvilke understøttende sy-
gehusfunktioner (specialer/ funktioner), der skal være til stede/ være adgang til.
Der bør derudover foreligge retningslinjer for samarbejdet og opgavevaretagelsen på
området mellem almen praksis, speciallægepraksis og sygehusene. I den forbindelse
er det vigtigt at gøre opmærksom på, at det er almen praksis i samarbejde med prak-
tiserende speciallæger inden for især pædiatri og dermato-venerologi, men også oto-
rhino-laryngologi (øre-næse-halssygdomme) og lungemedicin, der varetager diagno-
stik og behandlingen af en stor del af patienter med allergiske sygdomme.”
Jeg kan henholde mig Danske Regioner og Sundhedsstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Louise Steiner Bruun
Side 2