Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed:
Sagsbeh.:
Koordineret med:
Sagsnr.:
Dok. nr.:
Dato:
Sundhedsjura og lægemiddelpolitik
DEPMAKI
SUNDØK
1505617
1779758
03. november 2015
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Den 3. november 2015 kl. 14.45, i lokale 1-133]
Tale - samråd om Sundhedsstyrelsens tilsyn med
sundhedspersoner, hvis autorisation er blevet
indskrænket i et andet nordisk land
Samrådsspørgsmål A (stillet af Flemming Møller Mortensen, S)
Er det ministerens vurdering, at man i det nuværende danske
tilsyn med sundhedspersoner har de nødvendige redskaber og et
tilstrækkeligt lovgrundlag til at sikre patientsikkerheden, i de
tilfælde hvor en sundhedsperson er pålagt sanktioner eller har
fået frataget autorisationen i et andet nordisk land og
efterfølgende søger ansættelse i det danske sundhedsvæsen?
Hvilke overvejelser giver det ministeren anledning til?
Samrådsspørgsmål B (stillet af Flemming Møller Mortensen, S)
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt og hvordan det nordiske
samarbejde om gensidig udveksling af informationer om
sundhedspersoner, der er pålagt sanktioner eller har fået
frataget autorisationen m.m., kan styrkes?
Samrådsspørgsmål C (stillet af Flemming Møller Mortensen, S)
Hvordan vil ministeren sikre, at man i den nye Styrelse for
Patientsikkerhed får det nødvendige lovgrundlag og de
nødvendige redskaber samt ressourcer til at sikre
patientsikkerheden, bl.a. i de tilfælde hvor en sundhedsperson er
pålagt sanktioner eller har fået frataget autorisationen i et
andet nordisk land og efterfølgende søger ansættelse i det
danske sundhedsvæsen?
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 3/11-15 om autorisation af sundhedspersoner, til sundheds- og ældreministeren
Side 2
[Indledning]
Tak for de tre spørgsmål, som jeg vil tillade mig at besvare
samlet efter aftale med udvalgsformanden.
Vi er i dag sammen for at diskutere forholdene vedrørende tilsyn
med sundhedspersoner, der har autorisation i flere nordiske
lande.
- Og det er vi, fordi vi alle er dybt optaget af at sikre
patienternes sikkerhed.
- Både danske patienters sikkerhed og patienter i de andre
nordiske lande.
- Derfor skal vores regler i videst mulig udstrækning være
udformet på en måde, så der hurtigt kan gribes ind i de
situationer, hvor sundhedspersoner udgør en fare for
patientsikkerheden.
Som jeg allerede meldte ud i en pressemeddelelse den 3.
oktober 2015 er der efter min opfattelse behov for at stramme
op på reglerne på dette område.
- Der skal ske noget i forhold til at sikre, at danske
sundhedspersoner, der i andre nordiske lande har vist, at
de ikke kan deres arbejde godt nok, ikke sætter
patienternes sikkerhed her i landet over styr.
- Derfor har jeg bedt mit ministerium undersøge, hvordan
man kan ændre autorisationsloven, så Styrelsen for
Patientsikkerhed helt per automatik fratager eller
indskrænker en sundhedspersons oprindelige danske
autorisation, hvis de har fået frataget eller indskrænket
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 3/11-15 om autorisation af sundhedspersoner, til sundheds- og ældreministeren
Side 3
deres udenlandske autorisation, der er opnået på
baggrund af den danske.
- Det gælder i de situationer, hvor sundhedspersonen har
faglige mangler eller ikke er egnet til at varetage sit
arbejde.
Jeg har ikke lagt mig endeligt fast på, hvordan sådan ordning
konkret skal udformes, men det er klart, at reglen både skal
sikre patientsikkerheden samtidig med at sundhedspersonernes
retssikkerhed tilgodeses.
- Der skal ikke herske tvivl om, at jeg ønsker en regel, der
gør effektivt op med den nuværende retstilstand.
[Regionerne som ansættelsesmyndigheder skal være
opmærksomme]
Med den påtænke lovændring vil der blive mulighed for at
skride ind overfor de situationer, hvor sundhedspersonen har
fået frataget eller indskrænket sin udenlandske autorisation.
-
Men også selvom et flertal i Folketinget vil se positivt på
en sådan lovændring, er der fortsat behov for, at
regionerne er opmærksomme på at indhente fornødne
referencer i forbindelse med ansættelse af bl.a. læger, der
har virket i udlandet.
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 3/11-15 om autorisation af sundhedspersoner, til sundheds- og ældreministeren
Side 4
[Samrådsspørgsmål B]
[Udveksling af oplysninger om sundhedspersoner mellem lande
- direktivet]
Og det er også fortsat af stor vigtighed, at der udveksles
relevante og nødvendige oplysninger de enkelte lande imellem.
På dette område står vi netop nu ved en skillevej.
EU-og EØS-landende, og altså herunder også de nordiske lande,
skal nemlig fra januar 2016 have implementeret regler fra EU's
såkaldte anerkendelsesdirektiv.
Anerkendelsesdirektivet indeholder vigtige regler om gensidig
anerkendelse af sundhedspersoners faglige kvalifikationer, som
på visse punkter sikrer patienterne bedre end i dag efter den
fællesnordiske overenskomsts regler om gensidig anerkendelse
af autorisationer.
Herudover indeholder anerkendelsesdirektivet regler om
udveksling af en række oplysninger mellem landene om
erhvervsmæssige begrænsninger.
- Det følger eksempelvis af anerkendelsesdirektivet, at
tilsynsmyndighederne i de forskellige medlemsstater skal
udveksle oplysninger om erhvervsudøvere, hvis udøvelse
af erhvervsmæssig virksomhed på den pågældende
medlemsstats område, er blevet begrænset, også
midlertidigt. Denne pligt gælder også læger.
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 3/11-15 om autorisation af sundhedspersoner, til sundheds- og ældreministeren
Side 5
- Oplysningerne skal meddeles i form af en advarsel via
Informationssystem om det Indre Marked, kaldet IMI,
senest inden for tre dage efter afgørelsen.
- Det er en klar forbedring af patientsikkerheden, da den
nordiske overenskomst ikke indeholder tidsfrister for,
hvornår oplysningerne skal meddeles de andre nordiske
lande.
Der skal efter anerkendelsesdirektivets advarselsordning
meddeles oplysninger om erhvervsudøverens identitet, det
berørte erhverv, oplysninger om den nationale myndighed eller
domsstol, der er truffet afgørelse om begrænsning eller forbud,
rækkevidden af begrænsningen eller forbuddet samt den
periode, hvori begrænsningen eller forbuddet er gældende.
[Udveksling af oplysninger om sundhedspersoner mellem lande
– fællesnordiske regler]
Med pligten til at implementere anerkendelsesdirektivets regler
får vi regler, som lapper over med de udvekslingsregler, der
følger af den gældende fællesnordiske overenskomst om
udveksling af oplysninger mellem de nordiske lande.
Jeg har i mine svar på Sundhedsudvalgets spørgsmål 147, 167,
185 og 186 oplyst om reglerne i overenskomsten.
- Efter overenskomsten, bliver de berørte nordiske
myndigheder underrettet om rettighedsindskrænkninger i
forhold til autoriserede sundhedspersoner samt om
grundlaget herfor.
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 3/11-15 om autorisation af sundhedspersoner, til sundheds- og ældreministeren
Side 6
Sundhedsstyrelsen har af hensyn til den danske persondatalov
vurderet, at underretningen om grundlaget for
rettighedsindskrænkningen i praksis skal foregå på den måde, at
underretningen – på opfordring fra de andre nordiske
tilsynsmyndigheder – efterfølgende sendes til den relevante
tilsynsmyndighed.
De respektive tilsynsmyndigheder er i den forbindelse bundet af
deres egne regler om udveksling af oplysninger.
Det er som udgangspunkt de samme typer informationer, der i
øjeblikket bliver udvekslet efter overenskomsten, som vil blive
udvekslet efter reglerne i anerkendelsesdirektivets
advarselsordning.
Ønsker sundhedsmyndighederne i udlandet i dag at vide noget
om baggrunden for fratagelsen af autorisationen for en bestemt
sundhedsperson, kan de henvende sig til Styrelsen for
Patientsikkerhed.
- Det kan de også gøre fremadrettet.
Den 9. september i år traf Nordisk Ministerråd for Social- og
Helsepolitik beslutning om at forslå en ændring af
overenskomsten.
- Ændringen sker netop af hensyn til patientsikkerheden og
for at undgå dobbeltadministration i forhold til
anerkendelsesdirektivet og den nordiske overenskomst.
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 3/11-15 om autorisation af sundhedspersoner, til sundheds- og ældreministeren
Side 7
[Forbedring af det nordiske samarbejde]
Jeg har netop været til møde i Nordisk Råd, og jeg har her haft
lejlighed til at drøfte disse problemstillinger.
- Her har jeg bl.a. sagt, at Danmark ikke agter at
underskrive den ændrede fællesnordiske overenskomst,
før advarselssystemet i IMI er fuldt ud implementeret og
oppe at køre.
Selv om vi altså fremover skal udveksle oplysninger om
rettighedsindskrænkninger i forhold til sundhedspersoner på
baggrund af reglerne i EU's anerkendelsesdirektiv, mener jeg, at
vi fortsat skal have et konstruktivt samarbejde de nordiske
tilsynsmyndigheder imellem.
- Jeg synes da også, at der er grund til at se på, om
samarbejdet kan udbygges i forhold til det, der er pligt til
nu, men som i en vis udstrækning allerede sker i praksis.
I Danmark orienterer vi for eksempel om skærpet tilsyn og
faglige påbud. Og Norge og Sverige giver for eksempel
oplysninger om advarsler og prøvetid.
Som jeg ser det, er der i den sammenhæng forskellige
muligheder, der skal overvejes.
- Kan vi etablere et samarbejde om at udveksle oplysninger
om tilsynsforanstaltninger, der ikke har karakter af
rettighedsindskrænkninger?
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 3/11-15 om autorisation af sundhedspersoner, til sundheds- og ældreministeren
Side 8
- Er der juridiske eller andre grunde, der taler imod at
udveksle oplysninger om verserende tilsynssager? Altså
sager hvor der endnu ikke er truffet afgørelse eller faldet
dom om rettighedsindskrænkning.
- Og det kan også overvejes, om der i højere grad bør
udveksles oplysninger om afgørelser i
patientklagesystemet.
Fra dansk side vil vi arbejde for, at spørgsmålet om udveksling af
oplysninger mellem de nordiske lande – udover de oplysninger,
som vi er forpligtet til at udveksle efter advarselsordningen i
anerkendelsesdirektivet – bliver taget op i Nordisk Ministerråd
for Social- og Helsepolitik.
- Det er relevant at se på, hvilke oplysninger, der kan
udveksles, og om udvekslingen kan systematiseres.
- Drøftelserne kan finde sted i den nordiske arbejdsgruppe
for sundhedspersonale (Nordisk Helsegruppe), hvor
tilsynsmyndighederne fra de nordiske lande blandt andet
holder hinanden opdaterede om lovgivningen på
autorisationsområdet i de enkelte lande og drøfter
spørgsmål om informationsudveksling mellem de nordiske
lande og inden for EU.
Når det er sagt, så skal vi være opmærksomme på, at der
allerede nu er gode muligheder for, at andre landes
tilsynsmyndigheder og klagemyndigheder kan finde offentligt
tilgængelige oplysninger om danske sundhedspersoner, der kan
udgøre en fare for patientsikkerheden.
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 3/11-15 om autorisation af sundhedspersoner, til sundheds- og ældreministeren
Side 9
- De nordiske myndigheder har således som alle andre
mulighed for at søge i autorisationsregistret, hvor
oplysninger om rettighedsindskrænkninger og
tilsynsforanstaltninger i øvrigt er offentliggjort.
- Og de har mulighed for at se afgørelser fra
patientklagesystemet, som offentliggøres uden
anonymisering, når der er givet kritik for alvorlig eller
gentagen forsømmelse eller kritik i forbindelse med
kosmetisk behandling.
[Samrådsspørgsmål C]
[Ressourcer til Styrelsen for Patientsikkerhed]
Afslutningsvist vil jeg komme ind på den del af
samrådsspørgsmål C, hvor der efterspørges oplysninger om
ressourcer til Styrelsen for Patientsikkerhed med henblik på at
sikre patientsikkerheden.
Som det er jer bekendt, har der været ganske omfattende
organisationsændringer på Sundheds- og Ældreministeriets
område.
- Som det væsentligste i denne sammenhæng vil jeg
fremhæve, at de opgaver, der tidligere blev varetaget af
Patientombuddet, samt de autorisations- og
tilsynsrelaterede opgaver, der tidligere blev varetaget af
Sundhedsstyrelsen, nu er blevet samlet i den ny Styrelse
for Patientsikkerhed.
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 3/11-15 om autorisation af sundhedspersoner, til sundheds- og ældreministeren
Side 10
- Der er markante snitflader mellem patientklagesystemet
og tilsynssystemet, og det er min forventning, at de
synergier, der er ved at samle ansvaret for disse områder i
én myndighed, vil medføre et løft i forbindelse med
udførelsen af disse vigtige myndighedsopgaver.
Jeg kan i øvrigt henvise til mit svar på Sundhedsudvalgets
spørgsmål 188, hvori jeg oplyser, at der som en del af den
politiske aftale om tilrettelæggelsen af fremtidens tilsyn af 7.
maj 2015 blev fastsat økonomiske rammer for det fremtidige
tilsyn med sundhedsområdet.
Det fremgår således af aftalen, at der i 2016 samlet set er afsat
en bevillingsmæssig ramme på 63,9 mio. kr. til tilsynsområdet.
Selvom opgaven med tilsyn med sundhedspersoner pr. 1.
november 2015 placeres i den nye Styrelse for Patientsikkerhed,
er det fortsat de økonomiske rammer, der fremgår af den
politiske aftale, som blev indgået under den tidligere SR-
regering, der ligger til grund for den nye styrelses tilsyn med
sundhedsområdet.
- Det følger endvidere af den politiske aftale, at der skal
udarbejdes et politisk beslutningsoplæg, som skal
præsentere forskellige modeller for et mere risikobaseret
tilsyn.
- Beslutningsoplægget skal danne grundlaget for, at vi kan
tage en politisk drøftelse om, hvordan tilsynet skal
tilrettelægges fremover.
- De økonomiske ressourcer til et mere risikobaseret tilsyn
vil indgå som en del af disse drøftelser.
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 3/11-15 om autorisation af sundhedspersoner, til sundheds- og ældreministeren
Side 11
Tak for ordet.