Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1623179_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20. april 2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPLSB
Sagsnr.: 1603909
Dok. nr.: 61837
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. marts 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 382 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 382:
”Vil
ministeren oplyse, hvad status er for opfølgningen på Forespørgsel F23 (folke-
tingsåret 2012-13), hvor det bl.a. fremgår af vedtagelsen, at Folketinget opfordrer re-
geringen til at sikre, at den nødvendige viden om allergi er til stede i sundhedsvæse-
net, i alle fem regioner, så man sikrer et højt fagligt niveau rundt i landet?”
Svar:
Siden Forespørgsel F23 er der iværksat en række initiativer for at understøtte grund-
laget for allergibehandlingen i det danske sundhedsvæsen.
Jeg vil bl.a. fremhæve, at der i forbindelse med regeringens lungesatsning, hvor der
er afsat 250 mio. kr. til en national satsning for mennesker med lungesygdomme, ud-
arbejdes et undersøgelsesprogram for astma hos børn og unge i første halvår af 2016.
Undersøgelsesprogrammet skal bl.a. bidrage til en tidligere opsporing af børn og un-
ge med astma.
I forlængelse heraf kan jeg nævne, at Sundhedsstyrelsen i 2015 udgav en national kli-
nisk retningslinje for høfeber og en national klinisk retningslinje for non-
farmakologisk behandling af astma hos børn og unge for at styrke de faglige retnings-
linjer for behandlingen af disse typer af allergiske sygdomme.
For at understøtte grundlaget for allergibehandling udarbejder Videncenter for Aller-
gi årsrapporter inkl. den kliniske kvalitetsdatabase om kontaktallergi, som kan findes
på Videncentrets hjemmeside.
For en uddybning af iværksatte initiativer til at understøtte vidensgrundlaget for be-
handling med allergi henviser jeg til mit svar på SUU alm. del. nr. 389.
Det er generelt regionernes ansvar at tilrettelægge den nærmere organisering af be-
handlingen af allergi, herunder evt. oprettelse af allergicentre, jf. mit svar på SUU alm
del. nr. 391. Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at regionerne har iværksat en række
initiativer til at forsøge at håndtere udfordringer i forhold til kapacitet og ventetider
på udredning. Her kan eksempelvis nævnes, at antallet af ambulatorietider er udvi-
det, og at der er oprettet sygeplejerskestyrede ambulatorier, ligesom at en region har
oprettet en hotline til specialelæge på et sygehus, hvor almen praksis kan få faglig
sparring, jf. mit svar på SUU alm. del. nr. 384.
Jeg har samtidig noteret mig, at Sundhedsdatastyrelsen oplyser, at den gennemsnitli-
ge forventede ventetid til første undersøgelse i forbindelse med udredning for aller-
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 382: Spm. om status for opfølgningen på Forespørgsel F23 (folketingsåret 2012-13), hvor det bl.a. fremgår af vedtagelsen, at Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at den nødvendige viden om allergi er til stede i sundhedsvæsenet, i alle fem regioner, så man sikrer et højt fagligt niveau rundt i landet, til sundheds- og ældreministeren
giske sygdomme er faldet de seneste år, hvilket vidner om, at ventetiden bevæger sig
i den rigtige retning, jf. mit svar på SUU alm. del nr. 387.
Afslutningsvis vil jeg understrege, at regeringen generelt er meget optaget af at sikre
patienterne hurtig udredning og behandling. Derfor har regeringen fremsat lovforslag
L 143 om reel ret til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg ved 30 dages vente-
tid på behandling.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Louise Steiner Bruun
Side 2