Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Dato: 10. februar 2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPTFE
Sagsnr.: 1601205
Dok. nr.: 16250
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 213 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 213:
”Ifølge Lægemiddelstyrelsens notat af 8. januar 2016 om biosimilære lægemidler
(svar på SUU alm. del – spørgsmål 168) skal der til behandling indhentes et informe-
ret samtykke fra patienten. Vil ministeren redegøre for, hvorvidt dette også gælder
selve overgangen til biosimilære midler, og hvordan ministeren i bekræftende fald
sikrer, at dette efterleves? Vil ministeren endvidere oplyse, hvorvidt patienter, der får
bivirkninger af behandlingen med biosimilære lægemidler, tilbydes behandling med
Remicade?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet angående indhentelse af informeret samtykke
har ministeriet indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen har op-
lyst følgende:
./.
”Jf. styrelsens bidrag til notat af den 8. januar 2016 skal det bekræftes, at der skal
indhentes informeret samtykke, jf. sundhedsloven §§ 15 og 16 ved en overgang til
biosimilære midler (forstået som skift fra behandling med et biologisk lægemiddel til
behandling med et biosimilært lægemiddel).
Det fremgår af sundhedsloven §§ 15 og 16, at ingen behandling må indledes eller
fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov el-
ler bestemmelser fastsat i henhold til lov.
Det fremgår desuden af sundhedsloven § 16, at patienten har ret til at få information
om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for
komplikationer og bivirkninger. Informationen skal omfatte oplysninger om relevante
forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder, herunder oplysninger om andre læ-
gefagligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samt oplysninger om konsekvenserne af,
at der ingen behandling iværksættes. Omfanget af informationspligten afhænger
desuden af den aktuelt gældende norm på området.
Skønnes patienten i øvrigt at være uvidende om forhold, der har betydning for pati-
entens stillingtagen, jf. sundhedsloven § 15, skal sundhedspersonen særligt oplyse
herom, medmindre patienten har frabedt sig information, jf. stk. 2.
En læge bør efter styrelsens opfattelse, hvis vedkommende finder indikation for om-
lægning til behandling med biosimilære lægemidler redegøre for baggrunden for læ-
gens vurdering, og herunder blandt andet gøre opmærksom på behandlingens effek-