Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1612969_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Sundheds- og Ældreudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. marts 2016
Politikontoret
Vita Horneman
2016-0032/37-0005
1894745
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketin-
gets Sundheds- og Ældreudvalg har stillet til justitsministeren den 29. fe-
bruar 2016.
Søren Pind
/
Anders Sparholt Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 361: Spm. om ministeren vil holde udvalget orienteret om ministerens redegørelse om udviklingen i de betingelser, der kan ligge til grund for en konkret vurdering af, hvorvidt en sundhedsperson skal retsforfølges og evt. have frataget sin autorisation, når redegørelsen foreligger, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 361 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds- og Ældreud-
valg:
”Kan ministeren give tilsagn om, at ministeren vil holde Sund-
heds- og Ældreudvalget orienteret om ministerens redegørelse
om udviklingen i de betingelser, der kan ligge til grund for en
konkret vurdering af, hvorvidt en sundhedsperson skal retsfor-
følges og evt. have frataget sin autorisation, når redegørelsen
foreligger, som ministeren oplyste på samrådet den 23. februar
2016 i Sundheds- og Ældreudvalget?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Efter reglerne i straffelovens §§ 78-79 kan en person, der
dømmes for et strafbart forhold, ved dom frakendes retten til at
udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation
eller godkendelse. Efter straffelovens § 79, stk. 2, kan ret-
tighedsfrakendelse ske, hvis det udviste forhold begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen. Det beror på en
konkret vurdering af den enkelte sag, om der er grundlag for i
forbindelse med et strafbart forhold også at idømme en ret-
tighedsfrakendelse. Det vil blandt andet afhænge af den begåe-
de kriminalitets art og grovhed, sammenhængen mellem kri-
minaliteten og stillingen/hvervet og den tid, der er gået, siden
forholdet blev begået.
I sager, hvor en person er sigtet for at have begået forhold, som
kan have betydning for den pågældendes stilling eller virk-
somhed, skal anklagemyndigheden være særligt opmærksom
på, om sagerne rejser spørgsmål om rettighedsfrakendelse, så
der nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse, hvis der vur-
deres at være grundlag for det. Det fremgår af Rigsadvokat-
meddelelse nr. 2/2016 om rettighedsfrakendelse og gælder helt
generelt, dvs. også for sundhedspersonale mv.
Rigsadvokaten har herudover fastsat særlige retningslinjer for
anklagemyndighedens behandling af straffesager mod sund-
hedspersonale i Rigsadvokatmeddelelse nr. 10/2007. Det frem-
går blandt andet, at straffesager mod sundhedspersonale, der
rejser spørgsmål om rettighedsfrakendelse, altid skal forelæg-
ges for Styrelsen for Patientsikkerhed. Det gælder også, selv-
om det strafbare forhold ikke er begået i forbindelse med udø-
velsen af den pågældendes faglige virke. Endvidere skal Sty-
relsen for Patientsikkerhed altid orienteres om sager, hvor en
sundhedsperson er idømt rettighedsfrakendelse.
2
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 361: Spm. om ministeren vil holde udvalget orienteret om ministerens redegørelse om udviklingen i de betingelser, der kan ligge til grund for en konkret vurdering af, hvorvidt en sundhedsperson skal retsforfølges og evt. have frataget sin autorisation, når redegørelsen foreligger, til justitsministeren
Jeg kan i øvrigt tilføje, at de regionale statsadvokater i 2016 –
som led i deres tilsyn med politikredsene – har særlig fokus på,
at straffesager mod sundhedspersonale behandles efter de gæl-
dende retningslinjer, herunder i relation til spørgsmål om ret-
tighedsfrakendelse. Sager om rettighedsfrakendelse over for
sundhedspersonale er også medtaget i Rigsadvokatens oversigt
over anklagerfaglige fokusområder i retspraksis i 2016.”
3