Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 23.marts 2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPLCT
Sagsnr.: 1603649
Dok. nr.: 40670
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. februar 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 351 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jonas Dahl (SF).
Spørgsmål nr. 351:
”Mener ministeren, at der er behov for nye tiltag på forebyggelsesområdet for at
fremme mental trivsel hos børn og voksne?”
Svar:
Forebyggelse af mentale helbredsproblemer og fremme af mental sundhed blandt
børn og voksne er et vigtigt fokusområde for regeringen. Der er allerede igangsat en
række tiltag på dette område, men jeg vil løbende vurdere behovet for yderligere
indsatser.
For så vidt angår indsatsen i forhold til børn og unges mentale sundhed kan jeg oply-
se, at der med aftalen om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016 blev afsat
en ansøgningspulje på 26 mio. kr. over fire år til bl.a. udvikling, afprøvning og evalue-
ring af et program til undervisning af sårbare unge med henblik på fremme af mental
sundhed, bl.a. på produktionsskoler.
Med satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2015-2018 var der desuden enighed
om at afsætte midler til børn og unge af forældre med psykiske lidelser med henblik
på at forebygge mistrivsel mv.
Jeg kan også oplyse, at der med folkeskolereformen fra 2013 blev sat særligt fokus på
elevernes trivsel, ligesom der blev sat fokus på, at flere elever bliver en del af folke-
skolens almenundervisning. Et af folkeskolereformens mål var at øge trivslen hos ele-
verne i folkeskolen.
I 2012 blev der desuden udmøntet 30 mio. kr. fra satspuljen ”styrket sundhedsindsats
for socialt udsatte og sårbare grupper” til projekter, som støtter implementeringen af
trivselsfremmende indsatser i folkeskoler, og til projekter, som sikrer opsporing og
indsatser vedr. psykisk mistrivsel i jobcentre. Projekterne afsluttes med evaluerings-
rapporter i efteråret 2016.
Med henblik på at fremme mental sundhed hos børn og voksne er der desuden i
2014 indgået syv partnerskaber. De tre partnerskaber for børn har bl.a. til formål at
styrke og fremme børns mentale sundhed ved at udvikle undervisningsmateriale og
et procesværktøj til anti-mobbestrategier samt at udbrede viden om psykisk sygdom
blandt unge. De fire partnerskaber for voksne har bl.a. til formål at øge den mentale
sundhed ved at styrke den mentale modstandskraft hos den enkelte mv. samt at ud-
vikle og afprøve muligheder for at øge trivsel sundhed gennem bevægelse.