Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1620104_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13. april 2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPLCT
Sagsnr.: 1603649
Dok. nr.: 38392
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. februar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 350 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jonas Dahl (SF).
Spørgsmål nr. 350:
”Vil ministeren redegøre for regeringens politik på forebyggelsesområdet?”
Svar:
Det overordnede mål for regeringen på sundhedsområdet er at gøre et godt sund-
hedsvæsen endnu bedre.
Regeringen sammen med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening på at
fastsætte 8 nationale mål, som skal løfte kvaliteten i sundhedsvæsenet. De nationale
mål skal sammen med en række tilhørende indikatorer sætte en retning for sund-
hedsvæsenets udvikling i fremtiden. I dette arbejde indgår også forebyggelsesele-
menter.
De indsatser, der leveres på forebyggelsesområdet, har stor betydning for, hvilken
pleje og behandling, der bliver brug for senere i et eventuelt patientforløb. Derfor er
det vigtigt at forebygge, at sygdomme overhovedet opstår. Men da sygdomme jo al-
drig kan forhindres helt, skal vi også forebygge, at de udvikler sig og forværres.
For regeringen er det vigtigt, at fokus på forebyggelse ses i et større perspektiv. Man-
ge af vores vaner – gode som dårlige – grundlægges i børne- og ungdomsårene, og
rigtig mange har svært ved at ændre de vaner, når de først er blevet voksne. Derfor
er det essentielt, at indsatsen starter tidligt – det vil sige i vores børneinstitutioner,
skoler og hvor børn ellers færdes, fx i idrætsforeninger.
Det er også vigtigt, at det sunde og gode liv understøttes på arbejdspladsen og på
uddannelsesinstitutionerne, hvor vi tilbringer mange af døgnets timer.
Sundhedsvæsenet bærer dog naturligvis også en stor del af ansvaret for forebyggel-
sen. Der skal derfor heller ikke herske tvivl om, at regeringen ser meget alvorligt på
vigtigheden af at forebygge. Vi har derfor også fokus på både den borgerrettede og
patientrettede forebyggelse.
Som sundheds- og ældreminister har jeg desuden det grundlæggende synspunkt, at
vi hver især også har ansvar for vores eget liv. Derfor synes jeg også, at der er græn-
ser for statens eller kommunernes indblanding i folks dagligdag og levemåde. Jeg er i
forlængelse heraf også enig med min forgænger fra den tidligere regering i, at løftede
pegefingre sjældent er den rigtige vej frem på forebyggelsesområdet.
Jeg mener dog, at samfundet har et ansvar for at opstille rammer, som kan under-
støtte, at alle danskere kan leve et godt og sundt liv. Det indebærer eksempelvis til-
bud om rygestopkurser til dem, der ønsker at stoppe med at ryge. Det kan også gæl-
de tilbud i forhold til fx vejledning om kost og ernæring, fysisk aktivitet, mental sund-
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 350: Spm. om redegørelse for regeringens politik på forebyggelsesområdet, til sundheds- og ældreministeren
hed m.v. til de borgere, der har brug for dette. Her gør kommunerne allerede et rigtig
godt stykke arbejde mange steder rundt omkring i landet.
Og netop kommunerne er i Danmark ansvarlige for den borgerettede forebyggelse.
Årsagen er, at kommunerne er tæt på deres borgere og kender de lokale udfordrin-
ger. Kommunerne kan derfor i højere grad skræddersy forebyggelsestiltag, som er
meningsfulde i forhold til den lokale kontekst. Her er det oplagt at tage udgangspunkt
i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, som indeholder den bedste faglige viden
på 11 forskellige forebyggelsesområder.
Efter folketingsvalget i 2015 har regeringen igangsat en række større initiativer på
sundhedsområdet, herunder en indsats over for ældre medicinske patienter, en nati-
onal handlingsplan for demens, en ny kræftplan IV og et udvalgsarbejde om det nære
og sammenhængende sundhedsvæsen. Disse initiativer indebærer i forskellig grad
også forebyggelse – dog i en bredere definition end blot KRAM-faktorerne. Eksem-
pelvis bliver der ikke skabt bedre vilkår for de ældre medicinske patienter, hvis ikke
der kommer fokus på forebyggelse af uhensigtsmæssige og unødvendige indlæggel-
ser. Vi får ikke gjort vilkårene bedre for mennesker med demens og deres pårørende,
hvis ikke det undersøges, hvad der kan gøres for at forebygge forværring af sygdom-
men eller forebygge, at mennesker med demens får en udadreagerende adfærd. I
demenshandlingsplanens målsætninger er der derfor netop fokus på forebyggelse,
tidlig indsats, nyeste viden og øget forskning. Hvad angår kræftområdet, er forebyg-
gelse naturligvis helt centralt for både at reducere antal kræfttilfælde og forhindre, at
sygdommen får katastrofale konsekvenser. Udvalgsarbejdet om det nære og sam-
menhængende sundhedsvæsen skal undersøge, hvordan vi kan sikre, at alle landets
borgere tilbydes sammenhængende og nære sundhedsydelser af samme høje kvali-
tet. Dette arbejde involverer naturligvis også forebyggelsesområdet.
Ovenstående er eksempler på, hvordan regeringen både prioriterer den borgerrette-
de og patientrettede forebyggelse, og skal ikke ses som en udtømmende beskrivelse
af regeringens samlede forebyggelsespolitik. Vi gør os desuden naturligvis løbende
overvejelser om, hvordan forebyggelsen yderligere kan styrkes i form af nye initiati-
ver m.v.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Laura Thordahl
Side 2