Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 23. marts 2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPLCT
Sagsnr.: 1603649
Dok. nr.: 38386
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. februar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 348 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jonas Dahl (SF).
Spørgsmål nr. 348:
”Bakker ministeren op om de nationale mål for danskernes sundhed som defineret i
publikationen »Sundere liv for alle – nationale mål for danskernes sundhed de næste
10 år« udgivet i 2014, og hvilke initiativer vil ministeren tage for at målene nås?”
Svar:
Jeg bakker naturligvis op om, at danskerne skal leve et sundere og længere liv, her-
under eksempelvis at flere skal vælge et røgfrit liv, at færre skal have et skadeligt al-
koholforbrug, og at flere skal bevæge sig mere i hverdagen.
I den nævnte publikation indgik bl.a. strategien om at styrke sundheden gennem
partnerskaber med civilsamfundet og erhvervslivet. Idéen om partnerskaber indgik
allerede i den daværende VK-regerings sundhedsstrategi ”Sund hele livet” fra 2002,
og regeringen har således også valgt at videreføre de initiativer, som den tidligere re-
gering igangsatte på området. Der gøres mange gode erfaringer på forebyggelsesom-
rådet ude lokalt i dette regi. Det er et arbejde, som jeg løbende følger. Regeringen ser
partnerskaber som en vigtig vej til at forbedre danskernes sundhed, idet det involve-
rer langt flere aktører end blot politikere og myndigheder i forebyggelsesarbejdet.
For denne regering er det dog vigtigt, at fokus på forebyggelse ses i et større perspek-
tiv. Mange af vores vaner – gode som dårlige – grundlægges i børne- og ungdoms-
årene, og rigtig mange har svært ved at ændre de vaner, når de først er blevet voks-
ne. Derfor er det essentielt, at indsatsen starter tidligt – det vil sige i vores børneinsti-
tutioner, skoler og hvor børn ellers færdes, fx i idrætsforeninger.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Laura Thordahl