Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1619046_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11. april 2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: SUMIHO
Sagsnr.: 1603642
Dok. nr.: 43810
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. februar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 340 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lotte Rod (RV).
Spørgsmål nr. 340:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeriet vil kunne afgrænse de "åbenlyst
raske" blandt de flygtninge, der ankommer til Danmark, og som dermed ikke skal til-
bydes et sundhedstjek?”
Svar:
Jeg har lagt til grund, at der spørges til screening for smitsomme sygdomme blandt
personer, der søger asyl i Danmark.
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet nedenstående udtalelse fra Sundhedssty-
relsen, som jeg henholder mig til, og som Udlændinge-, Integrations- og Boligministe-
riet (Udlændingestyrelsen) har erklæret sig enigt i:
”Samtlige asylansøgere tilbydes en helbredsundersøgelse, inden for de første ti ar-
bejdsdage efter ankomst til Danmark, dog senest inden udflytningen fra et modtage-
center. Tilbuddet er frivilligt, men afgrænses ikke til personer, der ikke er ”åbenlyst
raske”. I forbindelse med en helbredsundersøgelse bliver der taget individuel stilling
til, hvorvidt der er behov for yderligere undersøgelser, herunder videre udredning for
smitsomme sygdomme.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Irene Holm