SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/2-16 om tilsyn af læger, der begår seksuelle overgreb på patienter, til justitsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. februar 2016

Politikontoret

Rasmus Hjalte Niess Bak

2015-0035-0318

1812159

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål U-W

fra Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

den 23. februar 2016

Spørgsmål U:

”Hvilke initiativer agter ministrene at tage for at

forbedre samarbejdet mellem politiet og Styrelsen for

Patientsikkerhed? Hvordan vil ministrene sikre, at

politiet fremover understøtter styrelsens tilsyn ved at

informere

patienter?”

grundigt

sundhedspersoner,

der

anmeldes, sigtes eller dømmes for overgreb mod

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/2-16 om tilsyn af læger, der begår seksuelle overgreb på patienter, til justitsministeren

Spørgsmål V:

”Hvordan vil ministrene sikre, at politikredsene

fremover konsekvent informerer Rigsadvokaten om

sigtelser mod en offentligt ansat for brud på

straffeloven, så Rigsadvokaten har mulighed for at

informere den sigtedes (nye) arbejdsgiver om, at der

verserer en sag mod vedkommende? Mener ministrene,

at der bør tages lovmæssige tiltag for at sikre optimale

rammer for samarbejdet mellem politiet, Rigsadvokaten

og Styrelsen for Patientsikkerhed, så det sikres, at alle

grupper af sundhedspersoner er dækket af samme grad

af tilsyn, når det gælder såvel politiets som Styrelsen for

Patientsikkerheds mulighed for at gribe ind?”

Spørgsmål W:

”Hvilke overvejelser giver det ministrene anledning til,

når Anklagemyndigheden ikke automatisk kræver en

sundhedspersons autorisation frakendt ved tiltaler for

overgreb på patienter, når Anklagemyndigheden i

øvrigt kræver bøde- eller fængselsstraf? Der henvises til

artiklen ”Politiet lader sexkrænkende læger slippe for

billigt”, som blev bragt på dr.dk den 26. november

2015.”

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Flemming Møller

Mortensen (S).

[Samrådsspørgsmålene

stillet

både

til

justitsministeren og sundheds- og ældreministeren. Det

er aftalt, at sundheds- og ældreministeren indleder

besvarelsen, hvorefter ordet gives til justitsministeren.

Sundheds- og ældreministeren afslutter besvarelsen.]

[Indledning]

Som sundheds- og ældreministeren også har

understreget, er det vigtigt, at der er fuld tillid til læger

og andre sundhedspersoner.

Det er derfor også helt afgørende, at der er et

velfungerende

effektivt

samarbejde

mellem

myndighederne, så vi understøtter, at sundhedspersoner

er egnede til at udføre deres arbejde.

Det har vi nu taget hånd om, og jeg vil tillade mig at

besvare spørgsmålene samlet for så vidt angår mit

ressortområde, nemlig politiet og anklagemyndigheden.

[Sikring

af, at politikredsene fremover konsekvent

informerer Rigsadvokaten om sigtelser mod en offentlig

ansat for brud på straffeloven]

I min besvarelse af 17. december 2015 af spørgsmål

nr. 144 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds- og

Ældreudvalg har jeg redegjort for de retningslinjer, der

gælder for politiets videregivelse af oplysninger til

sundhedsmyndighederne.

Som det fremgår af besvarelsen, har Rigsadvokaten i en

såkaldt

rigsadvokatmeddelelse

mod

bl.a.,

fra

2007

fastsat

retningslinjer om anklagemyndighedens behandling af

straffesager

beskriver

sundhedspersonale.

hvornår

skal

myndigheder,

forelægges

Meddelelsen

mod

for

hvornår

straffesager

sundhedspersoner

sundhedsfaglige

sagens udfald.

Formålet

med

sundhedsfaglige myndigheder skal underrettes om

meddelelsen

sikre,

sundhedsmyndighederne

relevante sager.

bliver bekendt med alle

Det fremgår i den forbindelse af meddelelsen, at det vil

være

relevant

forelægge

udøvelse

sager

vedrørende

faglige

sundhedspersonalets

deres

virksomhed for Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis

patienten – eller den, der varetager patientens interesser

– har indgivet politianmeldelse uden samtidig at klage

til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. De sager, der

forelægges,

overtrædelse

kan

f.eks.

lov

være

straffesager

autorisation

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

eller af straffeloven ved udøvelse af en sådan

virksomhed.

Derudover skal en række sager – der ikke nødvendigvis

vil vedrøre sundhedspersonalets udøvelse af deres

faglige virksomhed – altid forelægges for Styrelsen for

Patientsikkerhed. Det drejer sig bl.a. om sager mod

sundhedspersoner,

der

rejser

spørgsmål

rettighedsfrakendelse efter straffelovens §§ 78 og 79.

De situationer kommer jeg tilbage til om lidt.

Det fremgår også af rigsadvokatmeddelelsen, at hvis en

straffesag mod en sundhedsperson har været forelagt for

en sundhedsfaglig myndighed, skal myndigheden

snarest

muligt

efter

afslutning

endelige

straffesagen

underrettes

sagens

udfald.

sundhedsfaglig

myndighed,

der

har

anmeldt

straffesag til politiet, skal ligeledes snarest muligt efter

afslutning af sagen underrettes om sagens udfald.

Som det også fremgår af min besvarelse af 17.

december 2015, følger det bl.a. af det såkaldte

indberetningscirkulære,

som

udstedt

Justitsministeriet, at politikredsene skal indberette

straffesager mod personer, der er ansat i den offentlige

forvaltning, til Rigsadvokaten. Rigsadvokaten tager

herefter stilling til, om der er grundlag for at underrette

ansættelsesmyndigheden

sagen.

Indberetningscirkulæret

indberetter

udelukker

straffesag

ikke,

mod

andre

relevante

myndigheder – herunder sundhedsmyndighederne – om

politikredsen i andre tilfælde end dem, der fremgår af

cirkulæret,

sundhedsperson til Rigsadvokaten. Det kan generelt ske

med henblik på, at sundhedsmyndighederne eller en

arbejdsgiver underrettes om sagen, hvis sagen kan have

betydning

virksomhed.

for

den

pågældendes

stilling

eller

Rigsadvokaten blev sidste år opmærksom på, at

Styrelsen for Patientsikkerhed ikke i alle tilfælde

modtog

underretning

straffesager

mod

med

sundhedspersonale

retningslinjerne.

Rigsadvokaten sendte derfor den 26. november 2015 et

brev

til

alle

politikredsene

der

ikke

altid

for

skal

gøre

omfattet

overvejes,

dem

opmærksomme på, at det også i straffesager mod

sundhedspersonale,

indberetningscirkulæret,

overensstemmelse

Rigsadvokaten skal underrettes om sagen. Det kan

f.eks. være relevant, hvor en privatpraktiserende læge

krænker en patients blufærdighed eller begår andre

fysiske overgreb mod den pågældende, eller hvor en

social- og sundhedsassistent, der er ansat i et privat

vikarbureau, begår tyveri.

Desuden

har

Rigsadvokaten

netop

opdateret

retningslinjerne fra 2007, og det fremgår nu, at sager

som de netop nævnte skal indberettes til Rigsadvokaten,

hvis persondatalovens regler for videregivelse af

oplysninger om strafbare forhold er opfyldt. Det

betyder, at der fremover i vidt omfang vil være

sammenfald mellem de typer af sager, som skal

indberettes

vedrørende

offentligt

henholdsvis

privatansatte sundhedspersoner.

[Om

hvorfor anklagemyndigheden ikke automatisk

kræver en sundhedspersons autorisation frakendt ved

tiltaler for overgreb på patienter]

Efter straffelovens § 78, stk. 2, kan der f.eks. ske

frakendelse af retten til at udøve sundhedsvirksomhed,

bestemte former for sundhedsvirksomhed eller anden

virksomhed.

Betingelserne for frakendelse er bl.a., at det udviste

forhold i straffesagen begrunder en nærliggende fare for

misbrug af stillingen. Hvilke strafbare forhold, der kan

begrunde

sådan

nærliggende

fare,

afhænger

naturligvis af karakteren af forholdet sammenholdt med

de interesser, som man ønsker at beskytte mod et

kriminelt misbrug.

Det er ikke en betingelse for at nedlægge påstand om

rettighedsfrakendelse, at forholdet i straffesagen er

begået i forbindelse med erhvervet. Men det vil dog ofte

være tilfældet.

Det vil altid bero på en konkret vurdering i den enkelte

sag, hvorvidt betingelserne for rettighedsfrakendelse

må

antages

være

skal

opfyldt,

nedlægge

sådan

påstand

anklagemyndigheden

frakendelse.

Rettighedsfrakendelse er en indgribende retsfølge for

den enkelte, fordi den pågældende afskæres fra eller

begrænses i at udøve sit erhverv. Dette hensyn indgår

også i afvejningen af, hvorvidt betingelserne for

rettighedsfrakendelse er opfyldt.

[Initiativer

til sikring af forbedret samarbejde mellem

politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed]

Rigsadvokaten har i august og december 2015 holdt

møder med Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor man

har drøftet samarbejdet mellem de to myndigheder,

herunder hvordan det sikres, at styrelsen modtager

underretning om relevante straffesager.

Rigsadvokaten er også i dialog med Danske Regioner

for

afklare

regionernes

rolle

forhold

til

sundhedspersoner og afdække behovet for udveksling af

oplysninger i den forbindelse. Danske Regioner har i

denne

sammenhæng

også

rettet

henvendelse

til

Justitsministeriet, og ministeriet vil også indgå i den

nærmere afdækning af eventuelle problemstillinger.

Jeg ved, at sundheds- og ældreministeren om lidt vil

redegøre for den udveksling af oplysninger, som går

”den anden vej”, når sundhedsmyndighederne f.eks.

anmelder

sager

vedrørende

sundhedspersoner

til

politiet, eller når sundhedsmyndighederne bidrager med

faglig viden, som ligger uden for anklagemyndighedens

kompetence.

[Om

sikring af, at politi og anklagemyndighed

understøtter sundhedsmyndighedernes tilsyn]

Som nævnt har Rigsadvokaten netop revideret

retningslinjerne fra 2007. De opdaterede retningslinjer

præciserer, hvornår Rigsadvokaten skal underrettes om

relevante

straffesager,

hvornår

straffesager

skal

forelægges for Styrelsen for Patientsikkerhed, og

hvornår styrelsen skal modtage underretning om

udfaldet af sagerne.

Jeg kan desuden oplyse, at de regionale statsadvokater i

2016 som led i deres tilsyn med politikredsene vil have

særlig opmærksomhed på behandlingen af sager mod

sundhedspersonale, herunder at der sker korrekt

forelæggelse og underretning.

[Om

behovet for lovgivningsmæssige tiltag for at sikre

optimale rammer for samarbejdet mellem politi,

anklagemyndighed og sundhedsmyndigheder]

Det er umiddelbart min vurdering, at der ikke er

behov for egentlige lovgivningsinitiativer på området.

Reglerne er på plads, og der er for nyligt sket en

indskærpelse af de nu opdaterede retningslinjer over for

politikredsene. Og der vil blive fulgt op med særlig

opmærksomhed på emnet i forbindelse med de

regionale statsadvokaters tilsyn med politikredsene.

Som

sagt

Rigsadvokaten

Styrelsen

for

Patientsikkerhed allerede i dialog om samarbejdet

mellem de to myndigheder. Desuden er Rigsadvokaten i

dialog med Danske Regioner for at afklare regionernes

rolle i forhold til sundhedspersoner og afdække behovet

for udveksling af oplysninger i den forbindelse.

Det er min opfattelse, at det vil være mest fornuftigt at

afvente dette arbejde, inden der tages endelig stilling til,

om der er behov for lovændringer.

Jeg er selvfølgelig indstillet på at orientere Folketinget

om udfaldet af dette arbejde, når det er afsluttet.

Og jeg vil hermed give ordet tilbage til sundheds- og

ældreministeren.