Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22. marts 2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPJBJ
Sagsnr.: 1603568
Dok. nr.: 37961
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. februar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 326 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jonas Dahl (SF).
Spørgsmål nr. 326:
”Ministeren bedes oplyse, hvordan tegnsprogstolkning til døve og døvblinde sikres i
sundhedsvæsnet?”
Svar:
Tolkebistand til personer med hørehandicap er reguleret af tolkeloven, som henhører
under social- og indenrigsministeren og administreres af Den Nationale Tolkemyndig-
hed. Døve og døvblinde kan efter disse regler få tidsubegrænset tolkebistand i for-
bindelse med eksempelvis lægebesøg, tandlæge, lægehenvist behandling i praksis-
sektoren, genoptræning m.v.
For offentlige myndigheder gælder yderligere sektoransvarlighedsprincippet og de
forvaltningsretlige grundsætninger om vejledningspligt og god forvaltningsskik. Disse
indebærer, at myndigheder skal sikre sig at kunne kommunikere med borgere med
kommunikationshandicap, som myndigheden er i kontakt med, og således om nød-
vendigt sikre den fornødne tolkebistand. Dette gælder således også for hospitaler
m.v. i forbindelse med behandlingen af døve og døvblinde.
Derudover gælder for sundhedspersoner, f.eks. læger, pligten til at udvise omhu og
samvittighedsfuldhed. Dette indebærer blandt andet en pligt for lægen til at forstå og
gøre sig forståelig overfor patienten. Den læge, der er ansvarlig for behandlingen,
skal således efter omstændighederne rekvirere en tegnsprogstolk og sikre sig, at tol-
ken har de nødvendige kvalifikationer.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Jens Bjerg Johansen