Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11. marts 2016
Enhed: Sygehuspoli-
tik/International Enhed
Sagsbeh.: DEPMAPE
Sagsnr.: 1603735
Dok. nr.: 38318
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. februar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 306 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT).
Spørgsmål nr. 306:
”Vil ministeren oplyse, om Danmark sender en delegation til mødet i WHO til
marts til forhandlingerne om en global, bindende aftale om forskning og udvikling
inden for medicin og bioteknologi, og i så fald hvad er delegationens mandat?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet lægger til grund, at spørgsmålet vedrører det opføl-
gende møde på rapporten fra WHO’s ekspertpanel for Forskning og Udvikling (Report
of the Consultative Expert Working Group on Research and Development: Financing
and Coordination, CEWG), som afholdes den 2.-4. maj 2016. Rapporten udkom i
2012.
Mødet afholdes i WHO’s hovedkontor i Genève og er åbent for deltagelse fra alle
WHO’s medlemslande. Resultatet af mødet ventes at danne grundlag for yderligere
drøftelser ved Verdenssundhedsforsamlingen den 23.-28. maj 2016.
Der foreligger endnu ikke en endelig dagsorden for mødet. Det ventes, at drøftelser-
ne vil fokusere på implementeringen af de beslutninger, der blev vedtaget på Ver-
denssundhedsforsamlingen i 2013 som opfølgning på rapporten. Dengang blev det
blandt andet besluttet at iværksætte pilotprojekter med henblik på at identificere
mangler i den globale forskning og udvikling (Research and Development) samt at
etablere et observatorium for forskning og udvikling inden for rammerne af WHO.
Mødet ventes endvidere at fokusere på den videre proces for arbejdet med forskning
og udvikling i WHO.
Der er ikke truffet beslutning om sammensætningen af den danske delegation til mø-
det.
Ligeledes er mandatet for delegationen endnu ikke fastlagt. I udgangspunktet vil de-
legationen arbejde i overensstemmelse med den hidtidige danske linje, der også har
været delt af de øvrige EU-lande. Det vil blandt andet sige, at løsningen skal findes i
øget koordination og ikke gennem etablering af et bindende globalt instrument. Der
er brug for langsigtet koordination af forskningsindsatserne, herunder styrkelse af