Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1608827_0001.png
Dato 07-03-2016
Sagsnr. 2-1010-348/1
SVN
7222 7562
Notat om akutmedicin som lægeligt speciale i Danmark
Akutmedicin har i Danmark siden 2008 været beskrevet som et fagområde af de Lægeviden-
skabelige Selskaber (LVS), som har godkendt uddannelsesprogram for fagområdet og som
har nedsat et udvalg til godkendelse af individuelle uddannelsesforløb. Et fagområde afgræn-
ser et særligt interesse og kompetenceområde, som enten ikke er dækket af et godkendt speci-
ale eller udgør en mindre del heraf. Læger, der har gennemgået et uddannelsesprogram inden-
for et fagområder opnår ikke anerkendelse eller autorisation af sundhedsmyndighederne.
Fagområdeuddannelsen i akutmedicin er et blandt en række fagområder, som er beskrevet af
LVS på linje med fagområder som allergologi, klinisk neurofysiologi, flyve-og dykkermedi-
cin, idrætsmedicin m.v.
Speciallægekommissionen fandt i 2000 ikke at det var muligt at foretage en entydig beskri-
velse af de kriterier, der skulle være opfyldt for, at et lægefagligt område skulle anerkendes
som et speciale. Kommissionen opstillede i stedet konkrete kriterier, som bør indgå i overve-
jelserne ved oprettelse af nyt speciale
1
. Disse er yderligere præciseret i Sundhedsstyrelsens
rapport fra 2012
2
:
Det lægevidenskabelige områdes størrelse og omfang:
o
Patientunderlag
o
Antal driftsenheder
o
Speciallæge antal
Det lægevidenskabelige områdes specificitet:
o
Få berøringsflader med andre specialer vedr. funktion og uddannelse
o
Selvstændig forskningstradition
Specialestrukturen i sammenlignelige lande:
o
I hvor mange EU- og EØS-lande specialet er anerkendt
Ved Sundhedsstyrelsens gennemgang i 2012 vurderede man på daværende tidspunkt, at kun
de første to kriterier var opfyldt fsv. angår specialet akutmedicin, og man fandt at akutmedicin
fortsat burde opretholdes som fagområde for at fastholde fleksibiliteten med mulighed for til-
gang af læger fra flere specialer. Igennem de senere år har fagområdet akutmedicin dog ud-
viklet sig på en række områder.
Akutmodtagelser er nu implementeret i hele landet og antallet af akutmodtagelser i Danmark
er nu 21
3
. Patientantallet, både henviste og direkte indkomne er betydeligt og akutmodtagel-
serne er blevet en central hjørnesten i det regionale sygehusvæsen og et vigtigt kontaktpunkt
1
Speciallægekommissionens betænkning 1384 ”Fremtidens speciallæge”, maj 2000, s.91
2
Rapport: Speciallægeuddannelsen – status og perspektivering 2012
3
Faglig gennemgang af akutmodtagelserne, SUM, SST og DR juni 2014
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om oversendelse af et notat om mulighederne for at etablere et akutmedicinsk speciale i Danmark, til sundheds- og ældreministeren
1608827_0002.png
for den præhospitale indsats. Der er således et bedre udgangspunkt for, at det akutmedicinske
område kan fastholdes og udvikles.
Internationalt er akutmedicin etableret i en række lande. I EU parlamentets og Rådets direktiv
om anerkendelse af professionelle kvalifikationer
4
fremgår det, at akutmedicin (emergency
medicine)
5
er indmeldt i 9 lande. Direktivet har krævet en minimumsuddannelsestid på 5 år.
Dette er medvirkende årsag til at Sverige ikke er med på listen, idet akutmedicin i Sverige
indtil 1.5.2015 var et ’tillægsspeciale’. Akutmedicin (akutsjukvård) har siden denne dato væ-
ret et grundspeciale i Sverige med en uddannelsesvarighed på 5 år.
Internationalt er fagområdets akutmedicin fagligt og videnskabeligt forankret med specifikke
fagtidsskrifter og internationale videnskabelige selskaber. Området er registreret i European
Union of Medical Specialist (UEMS) og repræsenteret i Europa i selskabet European Society
for Emergency Medicine (EUSEM). Der er et dansk fagligt/videnskabelig selskab: Dansk Sel-
skab for Akutmedicin (DASEM)
Sundhedsstyrelsen har siden gennemgangen i 2012 løbende fulgt området, men har ikke siden
lavet en regelret opdateret status vedr. evt. oprettelse af et nyt speciale. Umiddelbart finder
styrelsen fortsat at der kan være både fordele og ulemper ved at gøre akutmedicin til et selv-
stændigt lægeligt speciale. Styrelsens betragtninger hviler overvejende på løbende analyse af
akutbehandlingen Danmark, Sundhedsstyrelsens rapport om rammerne for styrket akutbered-
skab fra 2007, LVS´s rapport om fagområdet akutmedicin fra 2012, Danske Regioner, Sund-
hedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses faglig gennemgang af akutmodta-
gelserne fra 2014, DASEM/TRYG fondens rapport om det faglige grundlag for et lægeligt
speciale i akutmedicin i Danmark 2016 samt den svenske målbeskrivelse for det etablerede
svenske grundspeciale akutsjukvård 2015.
Forhold der kan tale for oprettelse af specialet akutmedicin
Den gennemgribende organisatoriske ændring af sekundærsektoren og den styrkede
præhospitale indsats har sat fokus på akutmodtagelsernes funktion, organisation, arbejdsop-
gaver og ledelse og herunder inddraget drøftelse af personalets kompetencer, samarbejdsrela-
tioner og uddannelse. Regionernes akutsygehuse med akutmodtagelser vil være en central ak-
tør i udredning og behandling af indbragte, akut henviste og selvhenvendende patienter med
akutte lidelser og skader. Det meget store antal patientkontakter viser klart områdets centrale
placering i sundhedsvæsenet.
Fordelene ved at oprette et selvstændigt lægeligt speciale i akutmedicin kan bl.a. være:
At styrke og sikre akutlægens kernekompetencer, som er modtagelse af sygehuspati-
enten, herunder initial udredning, stabilisering, behandling og visitering af hovedpar-
ten af akutte (medicinske) lidelser.
At der mangler faglig ensartethed og uddannelse af ”akutlæger” i dag.
At sikre et tilstrækkeligt antal specialister i modtagelse af patienter på sygehus
At international dokumentation indikerer at speciallæger i akutmedicin varetager funk-
tioner lige så godt som øvrige speciallæger
6
.
Direktiv 2005/36/EF med tillæg 2013/55/EU, annex 5.1.3.
5
I den danske oversættelse af direktivet kaldet ”katastrofemedicin”.
6
I kapitel 2 i rapporten fra DASEM/TRYG beskrives akutlægens faglige niveau og effekt på det internationale
niveau.
4
2
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om oversendelse af et notat om mulighederne for at etablere et akutmedicinsk speciale i Danmark, til sundheds- og ældreministeren
At fagområdeuddannelsen på sigt kan være utilstrækkelig til at sikre rekruttering og
fastholdelse på området
At der ved oprettelse af et specialet etableres en infrastruktur (specialeråd, kliniske
lektorer, inspektorordningen ect.), der sikrer rammer for videreuddannelse og faglig
udvikling.
At specialet allerede er etableret i Sverige, Island og Finland, samt at Norge overvejer
at indføre akutmedicin.
At der kan være positive straks-effekter i form af øget motivation og kontinuitet, hæ-
vet fagligt niveau, styrket rekruttering og fastholdelse af læger i akutafdelingerne.
At en lang speciallægeuddannelse med efterfølgende længerevarende fagområdeud-
dannelse for at varetage mere generelle lægelige problemstillinger på akutområdet ik-
ke er kost-effektivt.
Forhold der kan tale mod oprettelsen af specialet akutmedicin
Specialestrukturen i Danmark har siden speciallægekommissionens betænkning fra år 2000
været båret af grundholdningen at antallet af grundspecialer skal være begrænset og at områ-
der, der ikke er begrænset i henhold til sygdomsklassifikation, kan varetages af speciallæger
fra andre specialer med særlig interesse for området. Denne holdning har været styrket af, at
fagområder som er udviklingsorienterede ikke skulle bindes af stram regulering og styring,
konventioner og kontrol.
Ulemperne ved at oprette et selvstændigt lægeligt speciale i akutmedicin kan bl.a. være:
At den fremtidige hospitalsstruktur ikke er tilstrækkeligt på plads og evalueret til at
specialet indhold kan defineres. Dette gælder især relationerne til skadestuefunkti-
on/ortopædkirurgi, børnemodtagelse og gynækologi samt til visse internmedicinske
modtagefunktioner, herunder akutte hjertesygdomme
At de generelle akutfunktioner fortsat har bred berøringsflade med mange specialer,
som kan gøre det vanskeligt for et nyt akutmedicinsk speciale at definere sig.
At andre speciallæger kan og bør håndtere akutte patienter indenfor eget speciale, at
oprettelsen af akutmedicinsk speciale kan risikere at fratage relevante specialer ejer-
skab til akutte funktioner, og isolere akutmodtagelsen ift. øvrige sygehusfunktioner
At grænsefladen mellem akutmedicin og øvrige specialer vil udfordre indholdet af
kompetencer som de øvrige speciallæger skal opnå.
At vedligeholdelse af akutmedicinske kompetencer i andre specialer kan blive vanske-
lige at vedligeholde.
At rekrutteringen til et evt. kommende speciale skal ske fra den eksisterende lægepo-
pulation, hvis dimensioneringen af speciallægeuddannelserne skal forblive uændret.
At oprettelsen af et akutmedicinsk speciale med fokus på modtagelse og visitation kan
risikere yderligere at fremme en udvikling, hvor akutte patienter, der mere hensigts-
mæssigt kan vurderes udenfor sygehus i almen praksis, lægevagt m.v., i stigende grad
vurderes og behandles i sygehusregi.
Udfordringer med betydning ved oprettelse af specialet
Oprettelse af specialet akutmedicin kan have afledte effekter på andre specialer. Selvom re-
krutteringen til et evt. kommende speciale styrkes i forhold til tilgangen af personale til det
3
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om oversendelse af et notat om mulighederne for at etablere et akutmedicinsk speciale i Danmark, til sundheds- og ældreministeren
eksisterende fagområde, skal dette ske fra den eksisterende lægepopulation, hvis dimensione-
ringen af speciallægeuddannelserne er uændret. Der kan således forventes en steal-effekt i
forhold til andre specialer. Dette afvejes muligvis et ændret personalebehov i for hold til sy-
gehusafdelingerne på grund af ændret opgavefordeling.
Der kan således være behov for at foretage en samlet omkostningsberegning ved eventuel
plan om opretning af specialet. Dette inddrager personaleopbygningen og driften, arbejde med
målbeskrivelse og godkendelser, oprettelse af regional sekretariatsfunktion, videreuddannel-
sesråd med tilhørende Pædagogisk Udviklende Funktion med postgraduate kliniske lektorer,
obligatoriske kurser i uddannelsen, autorisationsprocedurer og andre administrative forhold.
Erfaringer fra udlandet særligt Sverige
Der er betydelige forskelle i opbygning af sundhedsvæsen i andre lande også i EU-
medlemsstaterne. Af lande vi sammenligner os med må særligt erfaringerne hentes fra Sveri-
ge, som gennem mange år har haft akutmodtagelser på sygehusene og akutmedicin som til-
lægsspeciale gennem flere årtier og som grundspeciale siden maj 2015. De svenske overvejel-
ser kan findes i Den Svenske Socialstyrelses rapport: ”Översyn av läkarnas specialitetsinde-
ling”, september 2012 og Socialstyrelsens forskrift SOSFS 2015:8 om ”Låkarnas specialitets-
tjänstgöring” maj 2015 med den dertil knyttede målbeskrivelse for akutsjukvård (akutmedi-
cin).
Et speciale i akutmedicin kunne således lægge sig tæt op ad den svenske akutmedicinske ud-
dannelse med hensyn til varighed, faglig funktion og kompetenceprofil.
Da der allerede på dette tidspunkt er flere danske læger, ansatte på akutmodtagelser i Dan-
mark har gennemført /gennemfører dele af den svenske akutmedicinske uddannelse, vil det i
så fald lette en evt. speciallægeanerkendelse i akutmedicin for de første danske læger, der der-
efter vil kunne fungere som hovedvejledere for uddannelseslæger i et evt. kommende dansk
speciale.
4