Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1608784_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 9. marts 2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMKKO
Sagsnr.: 1603631
Dok. nr.: 35980
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. februar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 293 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra May-Britt Kattrup (LA).
Spørgsmål nr. 293:
”Vil ministeren sikre, at eksisterende og kommende skriftlige opsummeringer
af temadrøftelser, som finder sted på møder i Sundhedsstyrelsens Udvalg for
Kræft, bliver gjort offentligt tilgængelige på Sundhedsstyrelsens hjemmeside?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at Sundhedsstyrelsens Udvalg for Kræft er etableret af styrelsen som
et rådgivende forum med deltagelse af de vigtigste parter og aktører inden for kræft-
området. Udvalgets formål er at drøfte og følge aktuelle og væsentlige emner inden-
for området. I sin rådgivning til Sundhedsstyrelsen skal udvalget være med til at sikre
en god og hensigtsmæssig udvikling på kræftområdet til gavn for patienter og pårø-
rende.
Referater af udvalgets møder er ifølge Sundhedsstyrelsen tilgængelige på styrelsens
hjemmeside.
Det er Sundhedsstyrelsen, som tilrettelægger udvalgets arbejde. Til brug for min be-
svarelse har ministeriet derfor anmodet styrelsen om bidrag. Sundhedsstyrelsen op-
lyser, at:
”Sundhedsstyrelsen har med det nye Udvalg for Kræft ønsket, at der på møderne i
udvalget programsættes en række faglige drøftelser af forskellige emner indenfor
kræftområdet. Formålet med sådanne drøftelser er at give mulighed for en åben
drøftelse af forskellige faglige emner, samt mulighed for at invitere oplægsholdere
med henblik på inspiration og mulighed for at afdække opmærksomhedspunkter for
udvalget eller Sundhedsstyrelsens senere arbejde. Drøftelserne vil blive samlet op i
arbejdspapirer, som dels fungerer som en fælles hukommelse og dels danner grund-
lag for det videre arbejde. Idet de skriftlige opsummeringer primært er tænkt som
arbejdspapirer for udvalget, har Sundhedsstyrelsen ikke fundet det formålstjenligt at
offentliggøre dem på hjemmesiden. Sundhedsstyrelsen vil dog udlevere arbejdspapi-
rerne, såfremt nogle skulle have ønske herom. Såfremt der er stor efterspørgsel på
disse arbejdspapirer vil styrelsen på sigt overveje at offentliggøre dem på regelmæs-
sig basis.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger, idet jeg hæfter mig ved, at
de skriftlige opsummeringer af temadrøftelserne i Sundhedsstyrelsens Udvalg for
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om ministeren vil sikre, at eksisterende og kommende skriftlige opsummeringer af temadrøftelser, som finder sted på møder i Sundhedsstyrelsens Udvalg for Kræft, bliver gjort offentligt tilgængelige på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, til sundheds- og ældreministeren
Kræft er tilgængelige for udvalget og i øvrigt kan rekvireres ved henvendelse til Sund-
hedsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Kirstine Korsager
Side 2