Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 24. november 2015
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPPESK
Sagsnr.: 1506915
Dok. nr.: 1819301
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. oktober 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 29 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 29:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Lægemangel rammer børn”, der blev bragt i
Nordjyske Stiftstidende den 29. oktober 2015? Hvad er ministerens holdning til den
rejste problemstilling, og hvilke initiativer overvejer ministeren i den forbindelse at
tage?”
Svar:
Som sundheds- og ældreminister er jeg optaget af, at vi sikrer en god behandling af
høj faglig kvalitet. Samtidig er jeg optaget af, at alle mennesker – uanset om der er ta-
le om en fysisk eller psykisk sygdom – kommer i hurtig udredning og behandling.
En vigtig forudsætning herfor er, at regionerne tager initiativer til at imødegå udfor-
dringerne med lægemangel.
Det fremgår af artiklen, som spørgeren henviser til, at Region Nordjylland har udfor-
dringer med at få besat samtlige stillinger i børne- og ungdomspsykiatrien.
Jeg hæfter mig ved, at Region Nordjyllands konstituerede psykiatridirektør udtaler, at
regionen har øget rekrutteringsindsatsen og har fokus på at gøre det mere attraktivt
at være børne- og ungdomspsykiater i Region Nordjylland - blandt andet via et bedre
arbejdsmiljø og bedre supervision af yngre og mindre erfarne medarbejdere. Det er
positivt, at regionen gør en indsats for at løse den konkrete udfordring.
Venstre har sammen med de øvrige partier bag satspuljen været med til at sikre, at
psykiatrien generelt har fået et økonomisk løft. Der blev sidste sommer afsat i alt 2,2
mia. kr. til en ambitiøs kapacitetsudbygning og modernisering af den regionale psyki-
atri, heraf er 1,1 mia. kr. permanente. Pengene går især til at sikre bedre fysiske
rammer samt efteruddannelse og kompetenceudvikling hos personalet, som er vigti-
ge forudsætninger for en god psykiatrisk behandling.
Fra 1. september 2015 har alle patienter ret til at blive udredt inden for 30 dage –
med mindre det af faglige årsager ikke kan lade sig gøre inden for denne tidshorisont.
Efter udredning har patienter som hovedregel ret til at komme i behandling inden for
to måneder. Ved visse sygdomme skal behandlingen påbegyndes i løbet af en måned.
Som det fremgår af regeringsgrundlaget, så vil regeringen fremsætte lovforslag om,
at alle patienter skal have ret til at vælge hurtig udredning og behandling, hvis vente-
tiden på de offentlige sygehuse overstiger 30 dage.
I forhold til sidstnævnte er jeg meget optaget af, hvordan vi sikrer, at den hurtige ud-
redning og behandling ikke bliver på bekostning af kvaliteten i indsatsen.