Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 7. marts 2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1602998
Dok. nr.: 23157
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. februar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 278 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 278:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke regler der gælder for tolkning i forbindelse med
borgeres kontakt til en offentlig myndighed? Finder ministeren disse regler rimelige?”
Svar:
I forhold til gældende ret kan jeg alene oplyse, hvilke regler der gælder for borgeres
kontakt til sundhedsvæsenet, som jeg er ansvarlig minister for.
Efter sundhedslovens § 50 yder regionsrådet vederlagsfri tolkebistand til personer,
som har behov herfor i forbindelse med behandling hos alment praktiserende læge
og praktiserende speciallæge samt sygehusbehandling.
Reglerne er nærmere præciseret i bekendtgørelse nr. 504 af 23. april 2015 om tolke-
bistand efter sundhedsloven, hvoraf blandt andet følger, at den vederlagsfri tolkebi-
stand ydes, når lægen skønner, at en tolk er nødvendig for behandlingen.
Reglerne gælder alene for fremmedsprogstolkning og ikke for personer med høre-
handicap. Tolkebistand til personer med hørehandicap er derimod reguleret af tolke-
loven, som henhører under social- og indenrigsministern og administreres af Den Na-
tionale Tolkemyndighed.
For offentlige myndigheder, gælder derudover sektoransvarlighedsprincippet og de
forvaltningsretlige grundsætninger om vejledningspligt og god forvaltningsskik. Disse
indebærer, at myndigheder skal sikre sig at kunne kommunikere med borgere med
kommunikationshandicap, som myndigheden er i kontakt med, og således om nød-
vendigt sikre den fornødne tolkebistand.
Derudover gælder for sundhedspersoner, f.eks. læger, pligten til at udvise omhu og
samvittighedsfuldhed. Dette indebærer blandt andet en pligt for lægen til at forstå og
gøre sig forståelig overfor patienten. Den læge, der er ansvarlig for behandlingen,
skal således efter omstændighederne rekvirere en tolk og sikre sig, at tolken har de
nødvendige sproglige kvalifikationer.