Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1607721_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 7. marts 2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPNSU
Sagsnr.: 1603555
Dok. nr.: 35257
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. februar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 275 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT).
Spørgsmål nr. 275:
”Kan ministeren bekræfte, at opgaverne vedr. alternativ behandling i forbindelse
med den nye organisering af den tidligere Sundhedsstyrelse er blevet delt mellem
Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen, hvor Styrelsen for Patientsik-
kerhed administrerer RAB-lovgivningen og sekretariatsbetjener SRAB, mens Sund-
hedsstyrelsen varetager øvrige opgaver vedr. alternativ behandling? Vil ministeren i
bekræftende fald redegøre for ræsonnementet bag denne opdeling, og herunder for-
klare det hensigtsmæssige i at fordele opgaverne i to forskellige styrelser, og forklare
hvorledes man vil sikre koordinering og kontinuitet i rådets arbejde.”
Svar:
Jeg kan bekræfte, at opgaverne vedr. alternativ behandling er delt mellem Sundheds-
styrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed.
Tilsynsenheden i Styrelsen for Patientsikkerhed, som tidligere hørte under Sundheds-
styrelsen, administrerer lovgivningen om den brancheadministrerede registrerings-
ordning for alternative behandlere (RAB-ordningen) samt sekretariatsbetjener Sund-
hedsstyrelsens Råd for Alternativ Behandling (SRAB).
Sundhedsstyrelsen bistår med øvrige opgaver inden for alternativ behandling og ar-
bejder aktuelt med udmøntning af puljemidler målrettet bl.a. forskning inden for al-
ternativ behandling, jf. aftalen om finansloven for 2016.
Opdelingen skal ses i lyset af de forskellige opgaver, der er knyttet til det alternative
behandlingsområde. Styrelsen for Patientsikkerhed varetager således bl.a. de opga-
ver, der vedrører sikkerheden for brugerne af alternativ behandling, herunder RAB-
lovgivningen, tilsyn og autorisation. Sundhedsstyrelsen har som øverste sundhedsfag-
lige myndighed i Danmark generelt til opgave at rådgive bredt inden for sundhed, be-
handling mv., hvor også området for alternativ behandling indgår som en del heraf.
Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen samarbejder aktuelt omkring
udmøntningen af den ovenfor nævnte pulje. Jeg forventer, at de to styrelser også
fremadrettet sikrer den fornødne koordinering og samarbejde om alternativ behand-
ling.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Nina Suenson