Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1603428_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 25. februar 2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1602848
Dok. nr.: 21914
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. februar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 265 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 265:
”Vil ministeren redegøre for, hvilket regelsæt der gør, at en sundhedsperson ikke kan
få adgang til oplysningerne i en patientjournal, selvom patienten har givet fuldmagt
og samtykke til, at den pågældende skal have adgang?”
Svar:
Efter sundhedslovens § 37, stk. 1, har en patient ret til aktindsigt i sin egen patient-
journal – den såkaldte ret til egenacces. Det er som udgangspunkt alene patienten,
der kan få aktindsigt i sin journal.
Retten til aktindsigt kan dog efter sundhedslovens § 14 – på vegne af patienten – ud-
øves af de personer, der efter lovgivningen er bemyndiget til at træde i patientens
sted, hvis patienten ikke kan varetage sine interesser, f.eks. en nærmeste pårørende,
en forældremyndighedsindehaver eller en værge.
Det er endvidere almindeligt anerkendt, at en patient kan give en tredjemand fuld-
magt til at få aktindsigt i journalen. Sundhedspersonen skal i forbindelse med udleve-
ring af oplysninger på baggrund af en fuldmagt sikre sig, at der ikke er tvivl om om-
fanget af fuldmagten og ved tvivlstilfælde kontakte patienten.
Retten til aktindsigt kan efter sundhedslovens § 37, stk. 2, begrænses, i det omfang
det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning
og forfølgning af lovovertrædelser samt beskyttelse af vidner eller andre i sager om
strafferetlig forfølgning. Tilsvarende kan en forældremyndighedsindehavers ret be-
grænses, i det omfang forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort be-
kendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den mindre-
årige.
Endelig følger det af § 37, stk. 3, at retten til indsigt i optegnelser journalført før den
1. januar 2010 kan begrænses, i det omfang patientens interesse i at blive gjort be-
kendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågæl-
dende selv eller til andre private interesser.
En fuldmægtig eller anden legal repræsentant har ikke videre adgang til indsigt i pati-
entjournalen, end patienten har. I det omfang retten til aktindsigt er begrænset for
patienten, gælder denne begrænsning tilsvarende for repræsentanten.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om, hvilket regelsæt der gør, at en sundhedsperson ikke kan få adgang til oplysningerne i en patientjournal, selvom patienten har givet fuldmagt og samtykke til, at den pågældende skal have adgang, til sundheds- og ældreministeren
En sundhedsperson kan således efter omstændighederne på baggrund af en fuldmagt
fra patienten få aktindsigt i patientens journal.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Frederik Rechenback Enelund
Side 2