Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1603930_0001.png
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Sagsnr.
2016 - 1159
Doknr.
318688
Dato
25-2-2016
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 3.2.2016 stillet følgende spørgsmål nr.
257 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 257:
”Ministeren bedes redegøre for hvilke konkrete initiativer regeringen agter at tage på
baggrund af Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes håndtering af magtan-
vendelsesreglerne overfor borgere med demens, herunder om ministeren mener, at
der skal være fast vagt på, når man anvender magt i form af stofseler.”
Svar:
Ankestyrelsens undersøgelse peger på en række udfordringer i forhold til fortolkning
af reglerne bl.a. i forhold til, hvornår der er tale om magtanvendelse, der skal registre-
res og indberettes, og hvornår der ikke er tale om magtanvendelse.
Social- og Indenrigsministeriet vil derfor tage initiativ til at revidere vejledningen om
magtanvendelse. I forbindelse med revisionen af vejledningen vil resultater fra prak-
sisundersøgelsen, oplysninger fra kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen og
Ankestyrelsens anbefalinger indgå som inspiration til, hvordan reglerne kan beskrives
bedre og dermed hjælpe personalet bedre. Det forventes, at en ny vejledning vil kun-
ne være klar inden årsskiftet.
Derudover er Socialstyrelsen i gang med at forbedre skemaerne til registrering og
indberetning af magtanvendelse med henblik på at få mere effektive løsninger på ind-
beretningsdelen. Det kan også hjælpe kommunerne, når de skal forholde sig til, hvor-
dan magtanvendelsen forebygges. I rapporten peger kommunerne nemlig på, at ske-
maerne kan være vanskelige at bruge i praksis. Derfor vil de praktikere, der står med
udfordringerne i det daglige arbejde, også blive inddraget i arbejdet med at udarbejde
nye og forbedrede skemaer.
Endelig kan det overvejes, hvordan reglerne om magtanvendelse overfor borgere med
demens kan tænkes ind i forhold til en kommende demenshandlingsplan.
For så vidt angår spørgsmålet om der skal være en fast vagt, når man anvender stof-
seler, henvises der til svaret på SUU alm. del spm. 256.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann