Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Sagsnr.
2016 - 1159
Doknr.
318688
Dato
25-2-2016
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 3.2.2016 stillet følgende spørgsmål nr.
256 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 256:
”Ministeren bedes nærmere redegøre for reglerne omkring anvendelse af stofseler til
fastspænding, herunder om det er lovpligtigt, at der sidder en fast vagt, når stofselerne
er i anvendelse?”
Svar:
Det er kommunalbestyrelsen, der efter serviceloven alene kan træffe afgørelse om at
anvende fastspænding med stofsele for at hindre fald, når der er nærliggende risiko
for, at en person udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og når forholde-
ne i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.
Efter serviceloven kan stofseler derimod ikke benyttes til at spænde en borger fast i fx
en stol eller kørestol for at forhindre vedkommende i at gå. Stofseler kan heller ikke
anvendes med det formål at begrænse mobiliteten, når borgeren er utryg eller aggres-
siv.
Brug af stofseler efter serviceloven sker ud fra en omsorgspligt og ud fra et beskyttel-
seshensyn overfor den enkelte borger. Det handler ikke om at pacificere borgeren,
men om at det i nogle situationer kan være nødvendigt fx at spænde en borger fast til
en kørestol for at undgå, at borgeren glider ud af stolen og risikerer skade på sig selv.
Det er den enkelte kommune, der må påse, at stofselerne efter en faglig vurdering er
sikkerhedsmæssige forsvarlige for borgeren, og at der føres det rette tilsyn.
På den baggrund har jeg ikke planer om at fastsætte specifikke regler med krav om, at
der skal være et nærmere bestemt opsyn med de personer, der er fastspændt med
stofseler.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann