Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18. december 2015
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPAJR
Sagsnr.: 1507284
Dok. nr.: 1831235
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 98 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 98:
”Vil ministeren være med til at sikre pårørende- og demenskonsulenter i alle
kommuner, så de pårørende har adgang til råd og vejledning om både deres
egen situation deres syges/ældres situation?”
Svar:
Det er kommunerne, som er tættest på borgerne. Derfor er det også kommunerne,
der har ansvaret for at prioritere og tilrettelægge ældreplejen på baggrund af lokale
forhold og med udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Det gælder også i forhold
til at vurdere, om den enkelte kommune vil anvende pårørende- og demenskonsulen-
ter.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at kun få kommuner har en pårørendekonsulent, men at
alle kommuner har en demenskonsulent eller -koordinator. Det varierer, hvilke opga-
ver demenskonsulenterne har, men det er ofte en del af demenskonsulenternes an-
svarsområde at støtte og rådgive de pårørende.
Jeg er meget optaget af, at personer med demens kan leve et værdigt og trygt liv,
samt at de pårørende får støtte til at takle livet som pårørende til en dement.
Regeringen har sammen med satspuljeordførerne afsat ialt 470 mio. kr. over fire år til
en national handlingsplan for demens. En af de tre målsætninger for handlingsplanen
er, at pårørende skal inddrages aktivt og samtidig have mere støtte i livet som pårø-
rende.
Som led i udmøntningen af demenshandlingsplanen er det vigtigt for mig at komme
ud og tale med dem, det hele handler om - de ældre, de pårørende og personalet -
for at høre deres perspektiv og deres prioriteter. Det, tror jeg, giver de mest bære-
dygtige løsninger.
Den nationale handlingsplan for demens forventes at blive offentliggjort i efteråret
2016 og skal forinden drøftes med partierne bag satspuljeaftalen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Anna Jin Rolfgaard