Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1568990_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 17. november 2015
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPPESK
Sagsnr.: 1506816
Dok. nr.: 1818094
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. oktober 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 24 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 24:
”Vil ministeren anmode Sundhedsstyrelsen om at redegøre for, hvorfor musikterapi
ikke er mere udbredt både i forhold til psykisk sygdom og demens?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har bedt Sundhedsstyrelsen om bidrag. Sundhedssty-
relsen oplyser:
”Hertil skal Sundhedsstyrelsen oplyse, at det er kommunerne og re-
gionerne, der har ansvaret for at tilrettelægge de psykosociale ind-
satser herunder brugen af musikterapi. Sundhedsstyrelsen er ikke
bekendt med det faktiske omfang og udbredelse af musikterapi in-
denfor psykiatri- og demensområderne. Det er dog Sundhedsstyrel-
sens indtryk, at mange kommuner anvender musikterapi i forskellige
former overfor borgere med demens.
Sundhedsstyrelsen har endvidere udarbejdet en national klinisk ret-
ningslinje for udredning og behandling af demens. I den forbindelse
har litteraturen vedr. musikterapi som sansestimulering af personer
med demens været gennemgået. Musikterapi og multisensorisk sti-
mulation har vundet indpas mange steder, men evidensen herfor er
uklar, hvorfor retningslinjen ikke indeholder konkrete anbefalinger.
Det skal dog understreges, at mangel på evidens ikke er det samme
som mangel på effekt, og der kan således være situationer, hvor mu-
sikterapi kan have sin relevans. Forskning tyder eksempelvis på, at
musikterapi kan være med til at forbedre humøret og reducere agite-
ret adfærd hos mennesker med demens.
Det er fundet at musikterapi i tillæg til standard behandling af skizo-
freni kan forbedre både mentale og sociale funktioner, hvis tilbudt i
tilstrækkeligt omfang og af uddannede musikterapeuter. Ved depres-
sion er der vist bedring af humør ved behandling med musikterapi,
men forskningen på området er meget sparsom og af tvivlsom kvali-
tet, hvorfor der ikke kan drages sikre konklusioner.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens bidrag.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Pernille Skafte