Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1596762_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 8. februar 2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMLPE
Sagsnr.: 1602104
Dok. nr.: 11151
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål 238 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål 238:
”Ministeren bedes redegøre for yderligere planlagte aktiviteter, møder, forhandlinger
mv. i forhold til forberedelserne af april måneds UNGASS, herunder datoer, sted, ind-
hold og temaer samt redegøre for, hvorledes Danmark vil være repræsenteret ved
hver af disse aktiviteter og hvad regeringen konkret agter at bidrage med.”
Svar:
FN’s Generalforsamlings særlige samling om narkotika (UNGASS), som finder sted
19.-21. april 2016, drøftes i mange sammenhænge, og antallet af konferencer, møder
osv. vil utvivlsomt stige i takt med, at UNGASS nærmer sig.
Mange af disse konferencer, møder osv., der enten direkte eller indirekte vil have
Draft Outcome Document,
jf. den samtidige besvarelse af spørgsmål 237, som gen-
nemgående tema og indhold, er formentlig åbne for deltagelse af de ansvarlige dan-
ske myndigheder.
Med henblik på at opnå størst mulig indflydelse lægges der dog fra dansk side først
og fremmest vægt på deltagelse i og bidrag til drøftelserne i EU-regi, herunder navn-
lig i rådsarbejdsgruppen Horizontal Drugs Group (HDG).
Fra dansk side lægges der således vægt på, at den danske linje afspejles i den fælles
holdning og de synspunkter, som fremføres af EU-formandskabet på vegne af EU-
medlemsstaterne under FN’s Narkotikakommissions UNGASS-forberedelser, herun-
der navnlig forhandlingerne om
Draft Outcome Document.
Denne holdning og disse
synspunkter fastlægges som hovedregel i HDG.
Forud for UNGASS er der planlagt møder i HDG den 17. februar, 2.-3. marts og 7.-8.
april 2016. Møderne vil kunne rykkes afhængig af FN’s Narkotikakommissions
UNGASS-forberedelser. Således blev det seneste HDG-møde rykket til den 25. januar
2016, således at man kunne forhandle den holdning og de synspunkter, som EU-
formandskabet efterfølgende fremførte på FN’s Narkotikakommissions møde den 27.
januar 2016. Forud for UNGASS vil i hvert fald Sundheds- og Ældreministeriet være
repræsenteret på HDG-møderne, som holdes i Bruxelles.
I Wien foregår FN’s Narkotikakommissions UNGASS-forberedelser, herunder forhand-
lingerne om
Draft Outcome Document.
Narkotikakommissionens årlige samling vil ud
over den ordinære del bestå af et
Special Segment,
som med henblik på at forberede
UNGASS finder sted 14.-16. marts 2016. Den danske delegation er endnu ikke sam-
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 238: MFU spm. om en redegørelse for yderligere planlagte aktiviteter, møder, forhandlinger mv. i forhold til forberedelserne af april måneds UNGASS, til sundheds- og ældreministeren
mensat, men i hvert fald Sundheds- og Ældreministeriet vil være repræsenteret på
samlingen.
Forud for den årlige samling holder FN’s Narkotikakommission løbende møder, her-
under senest den 27. januar 2016, jf. ovenfor. Danmarks FN-mission i Wien deltager i
muligt omfang i relevante møder og dertil knyttede koordinationsmøder for hen-
holdsvis EU’s medlemsstater og staterne i den regionale gruppe Western European
and Others Group (WEOG).
Grundlaget for den danske deltagelse i og bidrag til alle møder forud for UNGASS vil
være den hidtidige linje, som Folketinget med vedtagelse V 13 opfordrede regeringen
til at fastholde.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Lars Petersen
Side 2