Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1599979_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 16. februar 2016
Enhed: Sygehusepolitik
Sagsbeh.: DEPKNI
Sagsnr.: 1602411
Dok. nr.: 20418
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 229 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 229:
”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt ministeriet er bekendt med, hvad baggrunden
er for den voldsomme vækst i antallet af overlæger fra 2007, hvor der var ca. 3.800
overlæger til ca. 5.400 i 2015, og vil ministeren herunder oplyse, hvem der kan træffe
beslutning om at oprette en overlægestilling samt om hvilke krav, der er gældende i
den forbindelse? Der henvises til artiklen ”dobbelt så mange yngre overlæger på hos-
pitalerne”, der blev bragt i Ugeskrift for Læger den 11. januar 2016.”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Danske Regioner, som
oplyser følgende:
”Væksten i antallet af overlæger skal ses i sammenhæng med, at der i perioden er
sket en samlet vækst i antallet af læger på sygehusene. Baggrunden for væksten i an-
tallet af læger skyldes bl.a., at der behandles langt flere patienter på sygehusene, og
at antallet af kontakter pr. patient også er stigende.
Det er den enkelte afdeling/sygehus, der træffer beslutning om ansættelse af over-
læger. Antallet af personale skal ses i sammenhæng med afdelingernes samlede be-
hov for kompetencer og de økonomiske ramme, der er for afdelingen/sygehuset.
En overlægeansættelse er omfattet af overenskomsten mellem Regionernes Løn-
nings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger, der har aftalt at ”Ansættelse
som
overlæge forudsætter, at lægen af Sundhedsstyrelsen er meddelt tilladelse til at be-
tegne sig som speciallæge, jf. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1248 af 24. ok-
tober 2007. I ganske særlige tilfælde kan der ansættes overlæger, der ikke opfylder
ovenstående krav.”.
Desuden er der i hver region fastlagte retningslinjer for besættelse
af overlægestillinger. Retningslinjerne er fastlagt ud fra fælles tværregionale princip-
per for faglig bedømmelse af ansøgere til overstillinger. Retningslinjerne skal sikre, at
kompetencerne hos den ansatte overlæge modsvarer de opgaver og funktioner, som
er knyttet til den pågældende stilling og skal medvirke til at sikre et højt fagligt niveau
i overlægegruppen som sådan.”
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Danske Regioner.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om baggrunden for den voldsomme vækst i antallet af overlæger fra 2007, hvor der var ca. 3.800 overlæger til ca. 5.400 i 2015, til sundheds- og ældreministeren
Det bemærkes i øvrigt, at ifølge Sundhedsdatastyrelsen er antallet af overlæger i pe-
rioden 2007 til 2014 steget fra ca. 4.784 til 6.139 overlæger, hvilket danner grundla-
get for beregningerne i svaret på spørgsmål 230 (alm. del).
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Kasper Østergaard Nielsen
Side 2