Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1599564_0001.png
Regeringen
Venstre
Dansk Folkeparti
Socialistisk Folkeparti
Liberal Alliance
Det Konservative Folkeparti
23. oktober 2014
Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2015-2018
Partierne bag satspuljeaftalen på sundhedsområdet er enige om at afsætte 246,5 mio. kr. i aftaleperi-
oden 2015-2018 til følgende overordnede indsatsområder:
Sociale 2020-mål
Svage ældre
Øvrigt socialt udsatte
1. Sociale 2020-mål
1.1 Øget kvalitet i alkoholbehandlingen
I satspuljeaftalen for 2014-2017 fremgår det, at satspuljepartierne i forhold til alkoholafhængighed vil
drøfte den videre proces, når evalueringen af retningslinjerne for kommunal godkendelse af alkohol-
behandlingssteder foreligger. Satspuljepartierne er enige om, at evalueringen bl.a. peger på, at en
mere ensartet godkendelse af og tilsyn med alkoholbehandlingssteder kan medvirke til at øge kvalite-
ten i såvel den kommunale som den private alkoholbehandling. En øget kvalitet i alkoholbehandlingen
vil være med til at hjælpe flere personer ud af deres alkoholafhængighed.
Satspuljepartierne er således enige om at inkludere alkoholområdet under Lov om Socialtilsyn, som
trådte i kraft 1. januar 2014. Dette vil betyde, at ansvaret for godkendelsen af og det driftsorienterede
tilsyn med alkoholbehandlingstilbuddene kommer til at ligge i de fem socialtilsyn. I de fem socialtilsyn
er man specialiserede i at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbud af forskellig karakter, og
da der er tale om fem store enheder, sikres det, at de nødvendige faglige kompetencer er til stede.
Satspuljepartierne er enige om, at dette vil være med til at kvalitetssikre såvel kommunale som private
alkoholbehandlingstilbud, hvorved borgerne vil få en større sikkerhed for, at alle godkendte behand-
lingssteder lever op til relevante faglige standarder og har den fornødne kvalitet i behandlingen.
Satspuljepartierne holdes orienteret om udformningen af godkendelses- og tilsynsmodellen for alko-
holbehandlingsstederne.
På den baggrund afsættes der i perioden 2015-2018 27,5 mio. kr. og herefter permanent 6 mio. kr.
årligt til at inkludere alkoholområdet under Lov om Socialtilsyn.
Mio. kr.
Øget kvalitet i alkoholbehandlingen
2015
6,9
2016
8,6
2017
6,0
2018
6,0
Permanent
6,0
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren
1599564_0002.png
2
1.2 Videreførelse af Videnscenter for Rusmiddelskader hos Børn
Ved satspuljeforhandlingerne for 2008 blev der i tilknytning til etablering af familieambulatorier afsat
midler (4,7 mio. kr. første år og 2 mio. kr. de efterfølgende år) med henblik på at forpligte Region Ho-
vedstaden til at etablere en telefonrådgivning (hotline) og anden formidling i regi af familieambulatoriet
på Hvidovre Hospital. Hvidovre Hospital har i tilknytning hertil oprettet ”Videnscenter for Forebyggelse
af Rusmiddelskader hos Børn”. Med satspuljeaftalerne for 2012 og 2014 blev der i alt afsat 6,8 mio. kr.
til finansiering af videreførelse af videnscenterets rådgivningsaktiviteter i 2012, 2013 og 2014.
Satspuljepartierne er enige om, at det er hensigtsmæssigt at videreføre centrets rådgivningsaktiviteter
i 2015.
På den baggrund afsættes der 2,3 mio. kr. i 2015 til videreførelse af aktiviteterne i ”Videnscenter for
Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn” i 2015.
Mio. kr.
Videreførelse af Videnscenter for
Rusmiddelskader hos Børn
2015
2,3
2016
-
2017
-
2018
-
Permanent
-
1.3. Styrket forebyggelse af rusmiddelskader hos børn af misbrugere - familieambulatorier
Med satspuljeaftalerne for 2007 og 2008 blev der afsat 31,5 mio. kr. årligt til etablering af regionale
familieambulatoriefunktioner i alle fem regioner. Familieambulatorierne har været i drift i alle regioner
siden 2011 og yder specialiseret svangreomsorg for gravide med rusmiddelproblemer og specialiseret
opfølgning af børn, som i fosterlivet har været eksponeret for rusmidler.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte 20,0 mio. kr. i perioden 2015-2018 med henblik på at sikre
en tidlig og koordineret indsats og at styrke indsatsen over for gravide misbrugere og forebyggelsen af
rusmiddelskader hos børn. Midlerne fordeles over bloktilskuddet, dog således at der forlods tages
højde for, at andelen af misbrugere i behandling varierer på tværs af landet.
Mio. kr.
Styrket forebyggelse af rusmiddel-
skader hos børn af misbrugere –
familieambulatorier
2015
9,0
2016
3,6
2017
3,7
2018
3,7
Permanent
-
1.4. En styrket indsats for unge med hashpsykoser
Der er behov for at videreudvikle tilbud til unge, der har haft en hashpsykose, så de kommer tilbage på
uddannelsessporet.
Satspuljepartierne er derfor enige om, at der laves en ansøgningspulje, hvor offentlige/ private tilbud
der hjælper unge, der har haft en hashpsykose, kan søge om støtte til videreudvikling og udvidelse af
eksisterende tilbud.
På den baggrund gives et samlet tilskud på 3,0 mio. kr. til finansiering af projektet i perioden 2015-
2017.
Mio. kr.
En styrket indsats for unge med
hashpsykoser
2015
2,0
2016
-
2017
1,0
2018
-
Permanent
-
1.5. Pulje til forebyggelse af hashrygning på erhvervs- og produktionsskoler
Hash er det klart mest brugte illegale rusmiddel i Danmark og var det primære problem (hovedstof) for
ca. 80 pct. af de 18-24 årige, der søgte misbrugsbehandling i 2011.
Satspuljepartierne er derfor enige om, at der oprettes en ansøgningspulje til forebyggelse af hashryg-
ning på erhvervs- og produktionsskolerne. Formålet med puljen er at give støtte til et eller flere projek-
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren
1599564_0003.png
3
ter, der kan udvikle et evidensbaseret undervisningsforløb, der kan forebygge hashmisbrug på ung-
domsuddannelserne i Danmark. Erfaringerne fra projekterne skal deles på tværs af erhvervs- og pro-
duktionsskolerne.
På den baggrund gives et samlet tilskud på 3,0 mio. kr. til finansiering af projektet i perioden 2015-
2017.
Mio. kr.
Pulje til forebyggelse af hashrygning
på erhvervs- og produktionsskoler
2015
2,0
2016
-
2017
1,0
2018
-
Permanent
-
1.6. Arbejdsgruppe om kortlægning af stofmisbrugsområdet
Med satspuljeaftalen for 2014 ønskede satspuljepartierne at prioritere indsatsen mod stofmisbrug
gennem indførelse af et sæt nye rettigheder for personer, som ønsker at komme i behandling. Minister
for sundhed og forebyggelse har på den baggrund fremsat lovforslag med henblik på, at der fra og
med 2015 indføres en ret til en lægesamtale senest inden iværksættelse af stofmisbrugsbehandlin-
gen, en ret til at få iværksat lægelig stofmisbrugsbehandling senest 14 dage efter henvendelse til
kommunen og en ret til frit valg af behandlingstilbud i forbindelse med lægelig stofmisbrugsbehand-
ling.
For yderligere at styrke indsatsen mod stofmisbrug er satspuljepartierne enige om, at der i regi af Mi-
nisteriet for Sundhed og Forebyggelse skal nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagel-
se af relevante parter, herunder brugerorganisationer, fagfolk, forskere mv., der skal udarbejde en
kortlægning af den samlede indsats på området. Kortlægningen skal dække 1) forebyggelse og tidlig
indsats, 2) behandling, 3) skadesreduktion og 4) kontrol og retshåndhævelse. Kortlægningen skal bl.a.
udarbejdes med afsæt i rapporten ”Forgiftningsdødsfald
og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i
Danmark 2008-2011”,
offentliggjort i efteråret 2014.
Det er vurderingen, at der rundt om i landet er forskel på kvaliteten af den stofmisbrugsbehandling,
kommunerne tilbyder. Derfor skal kortlægningen belyse kvaliteten af eksisterende indsatser med hen-
blik på, at kommunerne kan indhente inspiration og udveksle erfaringer om best practice. Desuden
skal der indhentes erfaringer fra de andre nordiske lande.
Kortlægningen skal foreligge sommeren 2015, således at den kan indgå i drøftelsen af satspuljen for
2016.
2. Svage ældre
2.1. Videreførelse af Nationalt Videnscenter for Demens
Nationalt Videnscenter for Demens blev etableret i september 2007 som et udviklingsprojekt i perio-
den 2007-2011 med støtte fra satspuljen og Sygekassernes Helsefond. Med satspuljeaftalen fra 2011-
2014 blev der afsat i alt 8,8 mio. kr. i perioden 2012-2013 til videreførelse af centeret, og med satspul-
jeaftalen fra 2012-2015 blev der afsat 14,3 mio. kr. i perioden 2013-2015 til en videreførelse af videns-
centeret.
Nationalt Videnscenter for Demens har dels til opgave at styrke og koordinere den sundhedsfaglige
forskning i forhold til udviklingen af konkrete sundhedsfaglige behandlings- og plejetilbud på demens-
området, dels at sikre en fast forankret videnspredning og formidling til regioner og kommuner til gavn
for behandling, pleje og rådgivning af personer med demens og deres pårørende.
Satspuljepartierne er enige om, at videreførelsen af Nationalt Videnscenter for Demens er helt afgø-
rende i forhold til at sikre et fortsat højt fokus på forskning, udvikling og formidling af viden på de-
mensområdet i Danmark.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren
1599564_0004.png
4
På den baggrund afsættes 19,2 mio. kr. i perioden 2016-2018 til en videreførelse af Nationalt Videns-
center for Demens.
Mio. kr.
Videreførelse af Nationalt Videnscen-
ter for Demens
2015
-
2016
6,4
2017
7,4
2018
5,4
Permanent
-
2.2. Videreførelse af specialiseret rehabiliteringstilbud til parkinsonpatienter
I satspuljeaftalen fra 2011-2014 blev der afsat i alt 12,8 mio. kr. til forsøg med specialiserede rehabili-
teringstilbud til patienter med parkinsonsygdom.
Projektet indebærer, at parkinsonramte under sygdomsforløbet får kvalificeret behandling og støtte til
at sikre optimale fysiske, psykiske og sociale forhold, så de længst muligt kan leve et normalt og aktivt
liv, herunder blive længere på arbejdsmarkedet og i eget hjem. En evaluering af det igangværende
projektforløb forventes at foreligge medio 2015.
Med en videreførelse af projektet i perioden 2015 – 2016 vil der blive mulighed for at opnå flere resul-
tater med det igangværende tilbud.
Satspuljepartierne er enige om, at en forlængelse af det igangværende projekt med rehabiliteringstil-
bud til parkinsonpatienter, som dækker perioden 2011-2014, med yderligere 2 år er afgørende for, at
der for alle projektets delelementer kan opnås mere viden om resultatet.
På den baggrund afsættes 6,8 mio. kr. i perioden 2015-2016 til videreførelse af specialiseret rehabili-
teringstilbud til parkinsonpatienter. Medio 2015 foreligger en evaluering af projektet, som kan danne
baggrund for drøftelser af en evt. videreførelse af projektet i 2017 og frem.
Mio. kr.
Videreførelse af specialiseret rehabi-
literingstilbud til parkinsonpatienter
2015
6,8
2016
-
2017
-
2018
-
Permanent
-
2.3. Kortere ventetid til genoptræning
Hurtig igangsættelse af genoptræningsforløb understøtter omkostningseffektive patientforløb og fore-
bygger uhensigtsmæssige genindlæggelser. Jo hurtigere det rigtige genoptræningsforløb påbegyn-
des, jo mere effektiv er genoptræningen, idet patientens funktionsniveau ikke forringes yderligere som
følge af ventetid. Hurtig og rettidig genoptræning sikrer, at patienter opnår den bedst mulige funktions-
evne og får mulighed for at leve et liv på lige vilkår med andre i den grad, det er muligt – herunder
bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Hurtig start af genoptræning vil sikre, at der ikke er nogen,
der kommer til at vente unødigt længe og tager dermed også hånd om de patienter, der har få res-
sourcer, herunder svage ældre, personer der har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet og socialt
udsatte.
Satspuljepartierne er derfor enige om, at der fastsættes en målsætning om en ventetid til genoptræ-
ning efter udskrivning fra sygehus på maksimalt to uger. Det skal fremgå af genoptræningsplanen,
hvis genoptræningen på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering bør starte senere end efter 14 da-
ge.
Satspuljepartierne er endvidere enige om, at der afsættes midler dels til midlertidig pukkelafvikling og
kapacitetsudbygning, dels til forbedrede kommunale arbejdsgange i forhold til modtagelsen af genop-
træningsplaner fra sygehus i kommunerne. Der skal derfor i forbindelse med forhandlingerne om
kommunernes økonomi for 2016 søges indgået aftale med KL om indførelsen af en målsætning om
hurtigere genoptræning inden for 14 dage indenfor de afsatte økonomiske rammer, jf. nedenfor. Så-
fremt der ikke opnås enighed med KL herom, føres de afsatte midler tilbage til satspuljen.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren
1599564_0005.png
5
På den baggrund afsættes der 6,9 mio. kr. i 2015, 36 mio. kr. i 2016 og 27 mio. kr. årligt i 2017 og
2018 til indfasning af hurtig genoptræning i kommunerne. Midlerne overføres til det kommunale blok-
tilskud.
Mio. kr.
Kortere ventetid til genoptræning
2015
6,9
2016
36,0
2017
27,0
2018
27,0
Permanent
-
2.4. En værdig død - modelkommuneprojekt
Mange danskere dør på sygehusene, selvom de ønsker at dø i eget hjem. Det gælder særligt ældre,
som på grund af palliative behov indlægges på sygehusene i den sidste tid. Satspuljepartierne er der-
for enige om at afsætte en pulje til projekter, der kan styrke den palliative indsats i kommunerne. Det
kan fx være udvikling af initiativer eller indsatser på området, som andre kommuner kan lære af, eller
målrettet kompetenceudvikling af det sundhedsfaglige personale i kommunerne, der varetager palliati-
ve opgaver. Formålet er at give flere patienter et bedre forløb i de sidste dage af deres liv.
Projekterne kan bl.a. trække på viden og erfaringer fra hospice og fra sygehusenes udgående palliati-
ve teams, fx eksisterende uddannelsesinitiativer.
På den baggrund afsættes 14 mio. kr. i perioden 2015-2018 til en pulje til at styrke den palliative ind-
sats i kommunerne.
Mio. kr.
En værdig død - modelkommunepro-
jekt
2015
7,6
2016
-
2017
6,4
2018
-
Permanent
-
Puljen kan søges af kommuner, som ønsker at udvikle indsatser eller kompetencer på området. Der
forudsættes som udgangspunkt afsat midler til en kommune pr. region.
3. Øvrigt socialt udsatte
3.1. Seksuel og reproduktiv sundhed
Der er i de senere år opnået gode resultater vedrørende seksuel sundhed, hvor der er set et fald i
antallet af aborter hos de yngre piger, teenagegraviditeter, klamydia og kondylomer.
Satspuljepartierne er derfor enige om at videreføre den brede forebyggelsesindsats i forhold til seksu-
el og reproduktiv sundhed for unge og at understøtte kommunernes indsatser herfor. Hermed sikres,
at den hidtidige indsats og de opnåede resultater på området kan fastholdes og forankres på minimum
samme niveau i 2016.
De foreslåede initiativer nedenfor er en videreførsel af eksisterende initiativer i regi af foreningen Sex
og Samfund:
Sexlinien
Informations- og rådgivningslinje til unge, som sikrer unge en let og kvalificeret adgang til in-
formation om seksualitet, prævention, aborter, sexsygdomme og andre emner i forhold til
fremme af seksuel sundhed.
Kampagne: Kun med kondom
Gennemførelse af lokale aktiviteter i forbindelse med ”Kun med Kondom”-kampagnen med fo-
kus på at udarbejde konkrete tilbud og forslag, som de enkelte kommuner kan tilslutte sig og
gennemføre. Der skal endvidere sikres støtte til involvering af andre lokale aktører som for-
eninger, uddannelsesinstitutioner og private aktører.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren
1599564_0006.png
6
Kampagne: Uge Sex
Kampagnen ’Uge Sex’ skal bidrage til en generel prioritering af seksualundervisningen i folke-
skolen fra 0.-9. klasse.
Fagligt netværk for seksuel sundhed
Fagligt netværk for seksuel sundheds aktiviteter med henblik på at styrke og kvalificere den
forebyggende indsats i kommunerne. Der vil her være fokus på faglig videndeling, støtte og
rådgivning til kommunerne i forhold til at fremme seksuel sundhed.
På den baggrund gives et samlet tilskud på 5,3 mio. kr. i 2016 til finansiering af ovennævnte initiativer.
Mio. kr.
Sexlinien
Kampagne: Kun med Kondom
Kampagne: Uge Sex
Fagligt netværk for seksuel sundhed
I alt
2015
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2016
2,0
1,2
1,6
0,5
5,3
2017
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2018
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Permanent
-
-
-
-
-
3.2. Forebyggelse af HIV
Der er behov for at fastholde og udvikle eksisterende initiativer, der tilbyder potentielt hiv-positive at
blive testet hurtigt efter, at de kan være blevet smittet eller er kommet til landet, da det er det ube-
handlede mørketal, der i disse år driver hiv-smitten videre.
Satspuljepartierne er derfor enige om at støtte et forslag til ekstraordinær forebyggelse af hiv ved
hjælp af flere test i Danmark i regi af AIDS-Fondet. Formålet er hurtigt at teste hiv-personer efter, at de
er blevet smittet med hiv, og at få dem rettidigt i behandling og rådgivning, så de ikke bliver syge og
samtidig sikrer, at de reelt ikke vil være smitsomme. Det vil betyde en nedbringelse af det såkaldte hiv-
mørketal. Satspuljepartierne er enige om at give støtte til anonyme hivtest og test for øvrige relevante
sexsygdomme samt opsøgende national test-forebyggelse i målgruppens nærmiljøer og i storbysam-
fund. Derudover gennemføres en anti-stigmakampagne målrettet den generelle befolkning samt en
dokumentation af metoden for at sikre den fortsatte kvalitetsudvikling af forebyggelsesarbejdet.
På den baggrund gives et samlet tilskud på 6,0 mio. kr. til finansiering af projektet i perioden 2015-
2018.
Mio. kr.
Forebyggelse af HIV
2015
3,1
2016
-
2017
2,9
2018
-
Permanent
-
3.3. Evaluering af Livslinien
Livslinien har igangsat en udvidelse af åbningstiden, der inden for knap 2 år vil opbygge deres kapaci-
tet til at drive 24-timers selvmordsforebyggende døgnrådgivning.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til en ekstern evaluering af Livsliniens foreløbige erfa-
ringer med natåbning. Dette for at tilstræbe at natåbningen også kan fortsætte i 2016, hvis det viser
sig at have en god effekt. Evalueringen tilrettelægges og gennemføres i samarbejde med Ministeriet
for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold.
På den baggrund afsættes 0,5 mio. kr. i 2015 til en evaluering af Livsliniens foreløbige erfaringer med
natåbning.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren
1599564_0007.png
7
Mio. kr.
Evaluering af Livslinien
2015
0,5
2016
2017
2018
Permanent
3.4. En særlig indsats for børn og unge af forældre med psykiske lidelser
Regeringens psykiatriudvalg har påpeget, at en særlig udsat, men ofte tavs, gruppe af pårørende er
børn af forældre med en psykisk lidelse. Børn og unge, hvis forældre rammes af en psykisk lidelse,
oplever ofte, at deres livssituation er meget utryg, og deres evne til at holde deres bekymring skjult, af
hensyn til deres forældre, betyder, at der for sjældent bliver reageret tidligt på deres utryghed og be-
gyndende mistrivsel.
Særligt for denne gruppe gør forholdet mellem at være en ressource og i risiko for selv at mistrives
eller udvikle en psykisk lidelse en forebyggende og inddragende indsats nødvendig.
Satspuljepartierne er enige om, at det er afgørende, at børn og unge får aldersrelevant information om
forælderens psykiske lidelse, herunder får tilstrækkelig indsigt i den psykiske lidelses årsag og frem-
trædelsesform. Samtidig er det vigtigt, at der sker en konkret vurdering af, om barnet eller den unge
har brug for støtte i en hverdag præget af psykisk sygdom.
I dag findes der tilbud om børne- og familiesamtaler flere steder, som er knyttet til behandlingen i den
regionale psykiatri. Med forslaget lægges der op til at tilbyde børn og unge af psykisk syge forældre
systematiske børne- og familiesamtaler i forbindelse med forældres ind- og udskrivning i psykiatrien
og undervejs i behandlingsforløbet. Formålet er at opspore eller helt undgå mistrivsel hos barnet, som
måtte opstå i forbindelse med forældres sygdomsforløb.
Der lægges vægt på, at de projekter, der opnår midler fra puljen, bygger videre på allerede eksiste-
rende initiativer og erfaringer fra lignende projekter som f.eks. brugen af evidensbaseret pårørende-
uddannelse for børn og unge, herunder psykoedukation.
Forslaget skal ses i forlængelse af det arbejde der blev tildelt midler med sidste års satspuljeaftale for
2014-2017, vedrørende udarbejdelse af planer for inddragelse af pårørende i kommuner og regioner,
herunder børn som pårørende.
På den baggrund afsættes 9,0 mio. kr. i 2015-2018 til tilbud om systematiske familie- og børnesamta-
ler i forbindelse med forældres ind- og udskrivning i psykiatrien og undervejs i behandlingsforløbet.
Formålet er at forebygge, at børn med psykisk syge forældre udvikler mistrivsel og på sigt egne psyki-
ske vanskeligheder.
Mio. kr.
En særlig indsats for børn og unge af
forældre med psykiske lidelser
2015
4,2
2016
-
2017
4,3
2018
0,5
Permanent
-
3.5. Udbredelse af IT-understøttelse til akuthjælperordninger
I alle regioner findes frivillige akuthjælperordninger, som kan give patienten den første, livreddende
indsats i tilfælde af fx hjertestop, indtil ambulancen når frem. Region Syddanmark er ved at etablere et
IT-system, som understøtter, at akuthjælperne kan disponeres på linje med ambulancer via en sikret
applikation på akuthjælperens telefon.
Satspuljepartierne er enige om, at akuthjælperordninger udgør et vigtigt supplement til den øvrige
præhospitale beredskab, og at IT-understøttelse kan sikre, at udkaldene sker så hurtigt og ensartet
som muligt. Med afsæt i de erfaringer, som Region Syddanmark vil gøre sig de næste to år, ønsker
satspuljepartierne at fremme udbredelsen af IT-understøttede akuthjælperordninger til de øvrige regi-
oner.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren
1599564_0008.png
8
På den baggrund reserveres 1,5 mio. kr. i 2015 til anvendelse i 2016 og 2017 til fremme af udbredel-
sen af IT-systemer, der kan understøtte regionernes akuthjælperordninger.
Mio. kr.
Udbredelse af IT-understøttelse til
akuthjælperordninger
2015
1,5
2016
-
2017
-
2018
-
Permanent
-
3.6. Tilskud til psykologbehandling
Regeringens psykiatriudvalg har anbefalet, at hele psykologordningen gennemgås med henblik på en
faglig vurdering af relevante målgrupper, kriterier for henvisning og tidsbegrænsning. Denne evalue-
ring er finansieret med satspuljeaftalen for 2012-2015 og foretages i regi af Sundhedsstyrelsen.
Med den ekstraordinære satspuljeaftale på psykiatriområdet fra juni 2014 blev der reserveret 150 mio.
kr. over 3 år, som kan indgå i forhandlingerne om satspuljen for 2016 og anvendes i lyset af evalue-
ringen af psykologordningen.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte en yderligere reserve på 14,5 mio. kr. til at følge op på eva-
lueringen med henblik på at kunne dække en eventuel udvidelse af aldersgruppen for patienter med
angstlidelser.
Mio. kr.
Tilskud til psykologbehandling (re-
serve)
2015
-
2016
4,9
2017
4,8
2018
4,8
Permanent
-
3.7. Pilotprojekt vedr. socialt udrykningskøretøj
Mange af de ambulancekørsler, som disponeres til socialt udsatte grupper og hjemløse via 1-1-2, har
ofte en social karakter snarere end en sundhedsfaglig.
Satspuljepartierne ønsker derfor at støtte afprøvningen af et socialt udrykningskøretøj i hovedstads-
området, der er bemandet med en kommunal medarbejder med socialfaglige kompetencer og fx en
paramediciner. Det sociale udrykningskøretøjvil kunne aflaste det præhospitale beredskab, udgøre et
kvalitetsløft i forhold til målgruppen og yde en opsøgende og forebyggende indsats.
Det er vigtigt, at det sociale udrykningskøretøj er integreret tæt med regionens og kommunens øvrige
tiltag for målgruppen samt det øvrige præhospitale beredskab. Det forudsættes derfor, at såvel region
som kommune medfinansierer projektet.
På den baggrund afsættes en pulje på 5 mio. kr. i perioden 2015 - 2016 til afprøvning af et pilotprojekt
med et socialt udrykningskøretøj i hovedstadsområdet.
Mio. kr.
Pilotprojekt vedr. socialt udryknings-
køretøj
2015
2,7
2016
2,3
2017
-
2018
-
Permanent
-
3.8 Pulje til tilbud til familier med uhelbredeligt syge børn
Uhelbredeligt syge børn og deres familier er i en meget svær situation. Det handler både om den sid-
ste tid i den terminale fase og i tiden, mens sygdommen præger barnet og familien, og hvor der kan
være behov for aflastning og støtte.
Partierne har noteret sig, at der kan være et behov for indsatser, som særligt tilgodeser familierne til
uhelbredeligt syge børn som en aflastning og/eller rekreation undervejs i et sygdomsforløb. Partierne
er derfor enige om at afsætte en pulje på 12 mio. kr. til en forsøgsordning med aflastningspladser til
familier med uhelbredeligt syge børn. Puljen kan søges af institutioner, som ønsker at udbyde aflast-
ningstilbud med et sundhedsfagligt indhold. Henvisningskriterier, opholdslængde, krav til sundheds-
faglighed, medfinansiering mv. vil blive fastlagt i forbindelse med puljeudbuddet.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren
1599564_0009.png
9
Der sigtes som udgangspunkt på at fordele puljen til én institution med henblik på at sikre et tilstræk-
keligt robust fagligt indhold.
På den baggrund afsættes en pulje på 12 mio. kr. i 2015 til tilbud til familier med uhelbredeligt syge
børn.
Mio. kr.
Pulje til tilbud til familier med uhel-
bredeligt syge børn
2015
12,0
2016
-
2017
-
2018
-
Permanent
-
4. Oversigt over fordeling af satspuljen på sundhedsområdet 2015-2018
(Mio. kr.)
1.Sociale 2020-mål
1.1.Øget kvalitet i alkohol-
behandlingen (P)
1.2.Videreførelse af Vi-
denscenter for Rusmid-
delskader hos Børn
1.3. Styrket forebyggelse
af rusmiddelskader hos
børn af misbrugere - fami-
lieambulatorier
1.4. En styrket indsats for
unge med hashpsykoser
1.5. Pulje til forebyggelse
af hashrygning på er-
hvervs- og produktions-
skoler
1.6. Arbejdsgruppe om
kortlægning af stofmis-
brugsområdet
2. Svage ældre
2.1. Videreførelse af Nati-
onalt Videnscenter for
Demens
2.2. Videreførelse af spe-
cialiseret rehabiliteringstil-
bud til parkinsonpatienter
2.3. Kortere ventetid til
genoptræning
2.4. En værdig død - mo-
delkommuneprojekt
3. Øvrigt socialt udsatte
3.1. Seksuel og reproduk-
tiv sundhed
3.2. Forebyggelse af HIV
3.3. Evaluering af Livslini-
en
3.4. En særlig indsats for
børn og unge af forældre
med psykiske lidelser
3.5. Udbredelse af IT-
2015
22,2
6,9
2,3
2016
12,2
8,6
-
2017
11,7
6,0
-
2018
9,7
6,0
-
I alt
55,8
27,5
2,3
9,0
3,6
3,7
3,7
20,0
2,0
2,0
-
-
1,0
1,0
-
-
3,0
3,0
-
-
-
-
-
21,3
-
42,4
6,4
40,8
7,4
32,4
5,4
136,9
19,2
6,8
-
-
-
6,8
6,9
7,6
24,0
-
3,1
0,5
4,2
36,0
-
12,5
5,3
-
-
-
27,0
6,4
12,0
-
2,9
-
4,3
27,0
-
5,3
-
-
-
0,5
96,9
14,0
53,8
5,3
6,0
0,5
9,0
1,5
-
-
-
1,5
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren
1599564_0010.png
10
understøttelse til akut-
hjælperordninger
3.6. Tilskud til psykolog-
behandling
3.7. Pilotprojekt vedr. so-
cialt udrykningskøretøj
3.8. Pulje til tilbud til fami-
lier med uhelbredeligt
syge børn
I alt
-
2,7
12,0
4,9
2,3
-
4,8
-
-
4,8
-
-
14,5
5,0
12,0
67,5
67,1
64,5
47,4
246,5
5. Administration mv.
Af bevillingen til de nævnte indsatsområder kan der reserveres op til 3 % til administration mv. (heraf
2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer opgøres ved årets udgang som de faktisk
afholdte administrationsomkostninger, jf. Økonomistyrelsens vejledning.
6. Dokumentation og opfølgning
Overordnet set har aftalen til formål at sikre en målrettet anvendelse af de afsatte ressourcer til foran-
kring, kvalitetsudvikling og fortsat udbygning af tilbuddene til sindslidende, handicappede og andre
særligt udsatte grupper. Derfor stilles der en række krav om mål og dokumentation af de projekter, der
søger om økonomisk støtte.
Mål og dokumentation
Projekter, der søger om puljemidler afsat med aftalen, skal opstille klare mål/succeskriterier i projekt-
beskrivelsen og heri redegøre for, hvordan de vil dokumentere de opstillede mål.
I projektbeskrivelsen skal projekterne præcisere, hvordan de vil forbedre indsatsen og udvikle og an-
vende indikatorer, som dokumenterer resultaterne af indsatsen.
Projekterne følger årligt op på projekternes resultater, og det er et krav at projektet afrapporterer om
mål, effekt, gennemførelsen m.v. Det sker gennem statusrapporterne typisk midtvejs og ved afslutnin-
gen af et projekt. Inden for hvert projekt skal der efter projektperioden kunne påvises konkrete forbed-
ringer for deltagerne i projekterne. Efter puljens udløb foretages en samlet evaluering af de iværksatte
projekter i forhold til de opstillede mål.
Opfølgning
Satspuljeordførerne vil forud for de årlige satspuljeforhandlinger blive orienteret om status for fremdrif-
ten af de enkelte projekter, ligesom der vil ske en ad hoc orientering af satspuljeordførerne, såfremt
der sker væsentlige ændringer i de enkelte projekter.