SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

Regeringen

Venstre

Dansk Folkeparti

Socialistisk Folkeparti

Liberal Alliance

Det Konservative Folkeparti

20. juni 2014

Aftale om satspuljen for perioden 2015-2018 til psykiatrien

1. Et betydeligt løft til psykiatrien

Partierne bag satspuljeaftalen på psykiatriområdet er enige om at afsætte 2,2 mia. kr. i aftaleperioden

2015-2018 til følgende overordnede indsatsområder:

Tabel 1

Prioritering af satspuljen til psykiatri, 2015-2018

Mio. kr.

Prioritering af psykiatri - forår

Mere kapacitet af høj kvalitet

Flere og bedre kompetencer i psykiatrien

En moderne psykiatri – bedre fysiske facilite-

ter og rammer

Tværfaglig indsats i børne- og ungdomspsy-

kiatrien

Reservation til psykiatri

2015

350

200

100

2016

725

300

2017

725

300

2018

400

300

I alt

2.200

1.100

200

700

150

Mennesker med psykiske lidelser skal have samme ret til hurtig diagnostik, udredning og behandling

af høj kvalitet, som mennesker med fysiske sygdomme, som aftalt i satspuljeaftalen for 2007 til 2010.

Gode fysiske rammer og velegnede faciliteter er vigtige for behandlingskvaliteten, patienters og per-

sonalets sikkerhed og for nedbringelse af tvang, og skal derfor ses i sammenhæng med en udvidelse

af behandlingskapaciteten i psykiatrien.

Aftalen sikrer 2,2 mia. kr. til en ambitiøs kapacitetsudbygning og modernisering af den regionale psy-

kiatri, som kan løfte behandlingskvaliteten og sikre en ligeværdig indsats for psykiatriske patienter. Det

giver regionerne mulighed for at ansætte op imod 500 flere medarbejdere i psykiatrien til hurtigere

udredning og behandling og dermed kortere ventetid. Aftalens initiativer og målsætninger skal under-

støtte en kulturændring, hvor mennesker med psykiske lidelser mødes med samme ligeværd som

mennesker med fysiske sygdomme.

Der vil ske en årlig monitorering af og opfølgning på aftalen, herunder regionernes realisering af afta-

lens overordnede målsætninger. Regionerne inddrages i en konkretisering af målene,

jf. i øvrigt afta-

lens kapitel 10.

2. Mere kapacitet af høj kvalitet

Regeringens psykiatriudvalg fastslår, at indsatsen for mennesker med psykiske lidelser så vidt muligt

skal ske i nærmiljøet og med mindst mulig indgriben i den enkeltes liv. Indsatsen skal tilrettelægges

mere ensartet og være af høj faglig kvalitet. Men denne udvikling skal suppleres af fokus på tilbud til

dem, som fortsat har brug for indlæggelse og senge med højere tilknyttet bemanding på lukkede afde-

linger.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

Udviklingen i psykiatrien stiller krav om en effektiv og opfølgende ambulant behandling af god kvalitet,

der bl.a. kan reducere risikoen for genindlæggelse, selvmord, misbrug og kriminalitet. Der er evidens

for, at en opsøgende indsats i form af fx OPUS-teams er effektfuld i forhold til nedbringelse af genind-

læggelser, øget patienttilfredshed og fastholdelse i behandling.

Satspuljepartierne har i tidligere satspuljeaftaler bl.a. prioriteret udbygning af den psykiatriske kapaci-

tet, herunder udgående og opsøgende aktiviteter, hurtigere hjælp til børn og unge med psykiske lidel-

ser og styrket retspsykiatrien.

Tidlig og hurtig behandling af sygdom er væsentlige forudsætninger for, at den enkelte kan komme sig

og vende tilbage til hverdagen, og fra september 2014 indføres en udrednings- og behandlingsret i

psykiatrien i ændret form. Der vil blive fulgt op på, om regionerne efterlever udrednings- og behand-

lingsretten både på børn, unge og voksenområdet, herunder hvordan patienterne får klar information

og vejledning i forhold til at benytte andre offentlige og private tilbud.

Satspuljepartierne konstaterer, at det er uacceptabelt, hvis der er lange ventetider i det offentlige

sundhedsvæsen samtidigt med, at der eksisterer kvalificeret ledig privat kapacitet. Partierne er på den

baggrund enige om, at regionerne – som en integreret del af den samlede del i monitoreringen af ud-

rednings- og behandlingsretten – skal redegøre for, hvordan de bidrager til at nedbringe ventetiderne

samt overholde udrednings- og behandlingsretten, herunder ved hjælp af privat kapacitet. Regionerne

skal i den sammenhæng redegøre for, at privat kapacitet har været søgt anvendt i de konkrete tilfæl-

de, hvor udrednings- og behandlingsretten ikke har været overholdt eller, hvor der i øvrigt er proble-

mer med lange ventetider i psykiatrien.

Øget tilgængelighed til bl.a. ambulante tilbud og akutte tilbud og udvidede åbningstider, herunder aften

og weekend vil understøtte tidlig og hurtig behandling. En udbygning af behandlingskapaciteten skal

bidrage til en reduktion af ventetiderne til udredning og behandling for både børn, unge og voksne.

Partierne er på den baggrund enige om, at en udvidelse af kapaciteten gør det muligt for regionerne at

reducere ventetiden yderligere. Satspuljepartierne har noteret, at der med aftalen om regionernes

økonomi for 2015 er enighed om at følge udviklingen i henvisningspraksis, herunder drøfte behovet for

evt. faglige og organisatoriske initiativer.

En ambitiøs kapacitetsudbygning i psykiatrien skal først og fremmest bidrage til hurtigere udredning

og behandling og til realisering af målsætninger om:



Kortere ventetider



Flere ansatte, mere tværfaglighed og bedre kompetencer



Mere behandling af høj kvalitet



Øget effektivitet og ressourceanvendelse



Øget aktivitet, bedre tilgængelighed og udvidede åbningstider



Nedbringelse af overdødelighed



Bedre sammenhæng og færre akutte genindlæggelser



Større sikkerhed for patienter og ansatte



Systematisk inddragelse af patienter og pårørende

Satspuljepartierne er enige om, at en permanent og ambitiøs udbygning af psykiatrien skal sikre en

større ensartethed og høj kvalitet i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser fx gennem udbre-

delse af evidensbaserede metoder, kliniske retningslinjer, implementering af pakkeforløb og sammen-

hæng til kommunale indsatser.

Partierne er på den baggrund enige om at afsætte 200 mio. kr. i 2015 og 300 mio. kr. årligt fra 2016

og fremefter til udbygning af kapaciteten i psykiatrien med fokus på at sikre høj kvalitet i indsatsen

gennem implementering af evidensbaserede metoder og nedbringelse af ventetider.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

Mio. kr., 2015-pl

Mere kapacitet af høj kvalitet

2015

200

2016

300

2017

300

2018

300

Perma-

nent

300

Midlerne fordeles til regionerne via bloktilskuddet på sundhedsområdet. Der vil årligt blive fulgt op på

udbygningen af kapaciteten i psykiatrien, og der vil blive gjort status for realisering af målsætningerne,

jf. aftalens kapitel 10.

En langsigtet udvikling af behandlingskvaliteten i psykiatrien forudsætter udvikling af ny viden om be-

handling, pleje og rehabilitering. Psykiatriudvalget anbefaler, at der udarbejdes en national strategi for

forskning på psykiatriområdet. Satspuljepartierne afsatte med satspuljen for 2014 17 mio. kr. over 4 år

til udarbejdelse af en strategi for forskningsområdet samt til gennemførelse af forskningsprojekter på

psykiatriområdet. En prioritering af forskning på psykiatriområdet vil dels forbedre kvaliteten i indsat-

sen og dels højne psykiatriområdets anseelse. Det vil medvirke til, at flere finder området attraktivt, og

at fx læger dermed vil søge de to psykiatriske specialer. Med aftalen om fordeling af forskningsreser-

ven i 2014 til tværgående forskningsinitiativer er der bl.a. afsat 35 mio. kr. til forskning om bedre syg-

domsforståelse, herunder om psykiske sygdomme. Partierne konstaterer på den baggrund, at der er

taget væsentlige skridt til styrkelse af forskningen i psykiatrien og dermed fortsat udvikling af kvaliteten

i psykiatrien.

3. Flere og bedre kompetencer på psykiatriområdet

Kvalitetsudvikling hænger tæt sammen med kompetencer og kultur hos både ledelse og personale.

Medarbejderne i psykiatrien er den vigtigste ressource, og personalets faglige, personlige og etiske

kompetencer er afgørende for, at den samlede indsats er af høj faglig kvalitet og med patienten i cen-

trum. Der skal arbejdes systematisk med kompetenceudvikling af alle faggrupper på psykiatriområdet

med henblik på at sikre en bred, tværfaglig behandlingsindsats af høj kvalitet.

En udbygning af behandlingskapaciteten fordrer kompetenceflytning til andre personalegrupper, her-

under specialuddannede sygeplejersker i psykiatri, specialuddannede psykologer, ergo- og fysiotera-

peuter, musikterapeuter, social- og sundhedsassistenter, pædagoger m.fl. Det skal også ses i lyset af

speciallægemanglen i psykiatrien.

Kapacitetsanalyser i psykiatrien viser, at der er potentiale for opgaveflytning. En forudsætning for op-

gaveflytning er, at der gennemføres den nødvendige opkvalificering af de involverede faggrupper med

henblik på at sikre høj kvalitet og tværfaglighed i opgaveløsningen. Opkvalificering af personalet, der

sætter fokus på bl.a. systematisk inddragelse af brugere og pårørende, konflikthåndtering, kognitiv

terapi mv. vil kunne forebygge tvangsanvendelsen, øge sikkerheden for patienter og personale samt

sikre en ensartet høj kvalitet i behandlingsindsatsen.

Kompetenceløft og tværfaglighed i psykiatrien kan rette sig mod:



Anvendelse af fysio- og ergoterapeuter m.fl. med henblik på bl.a. øget fysisk aktivitet



Generelle tværfaglige kompetencer hos alle faggrupper baseret på evidensbaserede metoder

(indenfor fx recovery, dialog, systematisk patient- og pårørendeinddragelse o. lign.)



Specialiserede kompetencer hos medarbejderstaben (fx vedr. konflikthåndtering og deeskalering

o. lign.)



Specialiserede kompetencer hos specifikke faggrupper (fx uddannelse af specialsygeplejersker,

specialpsykologer m. fl.)

Partierne er på den baggrund enige om at afsætte 39 mio. kr. i 2015, 84 mio. kr. i 2016, 54 mio. kr. i

2017 og 23 mio. kr. 2018 til et generelt kompetenceløft af personalet i psykiatrien, herunder med fokus

på særlige kompetencer til nedbringelse af tvang.

Mio. kr., 2015-pl

2015

2016

2017

2018

Perma-

nent

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

Bedre og flere kompetencer på

psykiatriområdet

Midlerne fordeles til regionerne via bloktilskuddet på sundhedsområdet,

jf. aftalens kapitel 10.

4. En moderne psykiatri – bedre fysiske faciliteter og rammer

Øget kapacitet og bedre faciliteter er vigtige forudsætninger i en mere ligeværdig psykiatri, hvor der er

behov for forskellige behandlingstilbud. Fælles for alle mennesker med psykiske lidelser er behovet

for gode fysiske rammer, der giver mulighed for fysisk og rekreativ udfoldelse, privatliv og sociale akti-

viteter. Og gode fysiske faciliteter og rammer fremmer generelt arbejdsmiljøet og sikkerheden for per-

sonalet på afdelingerne.

Gode fysiske faciliteter kan understøtte effektive patientforløb, øge patientsikkerheden og har stor

betydning for patienternes tilfredshed, mindre anvendelse af tvang samt den organisatoriske og fagli-

ge kvalitet. Fysiske faciliteter og rammer er ligeledes centrale for arbejdet med en sammenhængende

indsats og et bredt behandlingsperspektiv fx med fokus på motion, kreative og dagligdags aktiviteter,

musikterapi mv. Samtidig viser undersøgelser, at adgang til enestuer og størrelsen på patientens stue

kan have betydning for forebyggelse af anvendelsen af tvang.

Tidssvarende fysiske rammer og faciliteter er afgørende for at sikre øget ressourceanvendelse, effek-

tive arbejdsgange og behandling af høj kvalitet.

Forbedringer i de fysiske rammer og faciliteter skal bidrage til at realisere målsætninger om:



Bedre behandlingskvalitet, herunder mindre anvendelse af tvang, fysisk udfoldelse, tværfaglig

behandling mv.



Mere effektive arbejdsgange



Højere sikkerhed for patienter og personale



Færre absenteringer fra psykiatriske afdelinger



Flere enestuer



Flere ude- og fællesarealer til sociale og rekreative aktiviteter, færdighedstræning samt motion



”Fælleshuse” med samling af regional behandling og den kommunale sociale indsats (som fx

Psykiatriens Hus)

Satspuljepartierne er enige om, at udviklingen mod en mere moderne psykiatri forudsætter yderligere

modernisering og tilpasninger af de fysiske rammer og faciliteter i psykiatrien, der kan understøtte

denne aftales målsætninger.

Partierne er på den baggrund enige om, at der afsættes 100 mio. kr. i 2015 og 300 mio. kr. i 2016 og

2017til bedre fysiske faciliteter og rammer i psykiatrien, fx til flere enestuer, bedre fælles- og udearea-

ler til sociale og rekreative aktiviteter samt byggeprojekter i den ambulante psykiatri, som understøtter

sammenhæng mellem den regionale og kommunale indsats mv.

Mio. kr., 2015-pl

En moderne psykiatri - bedre

fysiske faciliteter og rammer

2015

100

2016

300

2017

300

2018

Permanent

Midlerne afsættes i en pulje til regionerne, som fordeles med udgangspunkt i bloktilskudsnøglen. Ud-

møntning af puljen sker på baggrund af konkrete projektansøgninger fra regionerne baseret på over-

ordnede kriterier,

jf. i øvrigt aftalens kapitel 10.

Aftalte regionale anlægslofter løftes i overensstemmel-

se med ovenstående prioritering.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

5. Målrettet fokus på sikkerhed for patienter og personale

Sikkerhed for patienter og personalet i psykiatrien, skal øges. Kapacitetsudbygningen og bedre kom-

petencer vil sikre flere medarbejdere og flere medarbejdere med de rette kompetencer til løsningen af

opgaverne i psykiatrien. Kompetencer inden for konflikthåndtering, -afværgning og dialog vil fx kunne

reducere tilspidsede situationer og forebygge udadreagerende og evt. voldelig adfærd. Undersøgelser

viser, at en specialiseret indsats afværger konfliktsituationer og reducerer tvang. Moderne fysiske

faciliteter og rammer kan samtidigt sikre bedre adgang til udearealer mv., og kan dermed være med til

at reducere konfliktsituationer. Det er bl.a. påvist, at vold og aggression kan relateres til situationer i

forbindelse med bl.a. grænsesætning og kontrol, fx afslag på anmodning om at ryge, forlade afdelin-

gen mv.

Aftalens initiativer kan på den baggrund bidrage til et mere sikkert arbejds- og behandlingsmiljø, hvor

både patienter og personale føler sig trygge. Finanslovaftalen for 2014 vedr. målsætning om halvering

af tvang og 50 mio. kr. til partnerskaber med regionerne om nedbringelse af tvang, vil samtidigt bidra-

ge til et mere sikkert og trygt arbejdsmiljø.

Der er særlige patientsikkerhedsaspekter i psykiatrien i forhold til risikoen for blandt andet selvmord,

selvskadende og udad reagerende adfærd. Der skal i moderniseringen af de fysiske faciliteter og

rammer være fokus på at fremme sikkerheden for patienter og personalet. Fx ved, at der i byggerierne

og indretningen sikres, at genstande, der kan bruges i fx selvmordsforsøg ikke er synlige og tilgænge-

lige. Ligesom indretning og ruminddeling kan tilrettelægges, så personalet nemt kan få overblik, og

dermed har mulighed for at foregribe eventuelle farlige situationer. Herudover skal de fysiske rammer

og faciliteter understøtte, at indlagte patienter på lukkede afsnit ikke utilsigtet forlader afdelingerne

bl.a. kan moderne låsesystemer på vinduer og døre bidrage til dette. Færre absenteringer vil også

medvirke til kontinuitet og fastholdelse af patienten i behandling.

Der er flere initiativer i gang, der skal øge sikkerheden for personalet og patienterne i bl.a. psykiatrien.

I Beskæftigelsesministeriets regi er der fokus på forebyggelse af vold mod offentlige ansatte. Der er i

indsatsen fokus på tre nye initiativer med en voldsforebyggelsespakke, rejsehold og særlig tilsynsind-

sats vedr. psykisk arbejdsmiljø. I Socialministeriets regi er der fokus på at forebygge vold overfor an-

satte og beboere på sociale botilbud for bl.a. mennesker med psykiske lidelser og socialministeren har

med satspuljepartierne indledt drøftelser herom, som følges op til efteråret.

Satspuljepartierne er på den baggrund enige om, at der samles op på igangværende initiativer på

beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet. Dette skal danne grundlag for drøftelser i satspulje-

kredsen til efteråret om behovet for eventuelle analyser eller vidensopsamling om, hvordan sikkerhe-

den effektivt kan sikres i den samlede psykiatri.

6. Systematisk inddragelse af patienter og pårørende

Psykiatriudvalget peger på, at inddragelse af patienter og pårørende er med til at skabe god kvalitet i

behandlingsindsatsen. Velinformerede patienter udviser bedre efterlevelse af behandling, større til-

fredshed med behandlingen samt bedre behandlingsresultater. Der er samtidigt vist en sammenhæng

mellem afsnit, der har høj grad af patientinddragelse, også anvender mindre tvang. Forskning viser

også, at de pårørende er værdifulde samarbejdspartnere, og at information og støtte til familien kan

forbedre forløbet af den psykiatriske lidelse.

Satspuljepartierne er enige om, at kapacitetsudbygningen og kompetenceudvikling af personalet skal

bidrage til en mere systematisk inddragelse af patienter og pårørende, herunder fokus på børn som

pårørende. Partierne afsatte med sidste års aftale 9,6 mio. kr. i perioden 2014-2017 til udvikling og

implementering af et koncept for pårørendeinddragelse. Pårørendeinddragelse sikres gennem syste-

matisk stillingtagen hertil i behandlingsplanerne.

Partierne noterer sig, at der i efteråret 2014 fremsættes forslag til ændring af lov om tvang i psykiatri-

en. Lovforslaget vil indeholde forslag om, at patienten i forbindelse med indlæggelsessamtalen skal

høres om eventuelle præferencer i forhold til behandlingen, herunder hvis anvendelse af tvang kom-

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

mer på tale. Lovforslaget indeholder endvidere forslag om, at der i indlæggelsessamtalen tages stilling

til inddragelse af pårørende eller andre i patientens netværk i behandlingsforløbet. Folketingets partier

vil blive indbudt til forhandlinger i forbindelse med regeringens arbejde med modernisering og ændring

af psykiatriloven.

Kompetenceudviklingen kan bl.a. styrke afdelingernes patient- og pårørendeuddannelsestilbud, og

dermed understøtte patientens egen recovery. Partierne anerkender, at det samtidigt er centralt, at

patienternes ret til at frabede sig, at pårørende informeres og inddrages skal respekteres.

I efteråret 2014 vil børns og unges rettigheder, når de udsættes for tvang i forbindelse med indlæggel-

se og behandling på psykiatrisk afdeling, blive præciseret ved ny lovgivning på psykiatriområdet. Par-

tierne vil sikre, at der udgives klart og let tilgængeligt informationsmateriale, så alle børn og unge kan

modtage information om deres rettigheder herunder deres klage- og rådgivningsmuligheder i forbin-

delse med magt og tvang. Børnerådet vil blive inddraget for at sikre, at informationen formidles i en

form og et sprog, der matcher målgruppen.

7. Tværfaglig indsats for børn og unge i risiko for at miste tilknytning til skole og hverdagsliv

Børn og unge med svære psykiske lidelser eller psykosociale vanskeligheder er i risiko for at miste

tilknytning til skolen, netværk og dermed hverdagslivet. Risikoen øges, hvis barnet eller den unge er

indlagt i børne- og ungdomspsykiatrien igennem længere tid.

Kommunen har i følge folkeskoleloven ansvaret for undervisning af alle børn – også under indlæggel-

se. Loven kræver et tæt samarbejde mellem afdelingens sundhedspersonale og skolens lærere.

Med satspuljeaftalen for 2014-2017 blev partierne enige om at afsætte midler til udbredelse af tvær-

faglige, udgående teams for børn og unge, der er i risiko for at miste tilknytning til skole og hverdags-

liv. Partierne blev enige om at afsætte 5 mio. kr. i 2014 og 6 mio. kr. årligt fra 2015-2017.

Det er afgørende for barnets mulighed for tilbagevenden til et hverdagsliv og for at komme sig, at be-

handlingsindsatsen på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, spiller sammen med kommu-

nens indsats på bl.a. folkeskoleområdet. Og, at det enkelte barn ikke ”slippes” i overgangen fra ind-

læggelse til ambulant behandling og opfølgning i kommunerne.

Satspuljepartierne er på den baggrund enige om, at der er behov for yderligere at sikre kvalitet og

kontinuitet i indsatsen og tæt opfølgning, når et barn udskrives fra sygehuset. Fx ved at barnet kan

bevare tilknytning til skoletilbud mv. i regi af børne- og ungdomspsykiatrien i den sårbare periode lige

efter udskrivelse. Partierne er på den baggrund enige om at styrke tilbuddene i børne- og ungdoms-

psykiatrien ved dels at øge puljen afsat med satspuljeaftalen for 2014-2017 til tværfaglige teams og

dels ved at målrette puljens fokus på en bedre ”brobygning” til barnets eller den unges skole fx via

skoletilbud i tilknytning til afdelinger, en ”inklusions-agent” mv., der i en shared care–model kan sikre

denne koordinering og sammenhæng.

Partierne er på den baggrund enige om, at der afsættes yderligere 11 mio. kr. årligt i 2015 til 2017 og

17 mio. kr. i 2018 til flere tværfaglige teams i børne- og ungdomspsykiatrien med målrettet fokus på

brobygning og koordination til den kommunale indsats samt skoletilbud i tilknytning til afdelingerne.

Mio. kr., 2015-pl

Tværfaglig indsats for børn og

unge

2015

2016

2017

2018

Permanent

Midlerne fordeles på baggrund af ansøgninger fra regionerne og efter faglig indstilling fra Sundheds-

styrelsen.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

8. Reservation af midler, der kan indgå i forhandlinger om satspuljen for 2016

Satspuljepartierne har med satspuljen for 2012 afsat henholdsvis 50 mio. kr. årligt i perioden 2012-

2015 til at ophæve den øvre aldersgrænse for let til moderat depression og 10 mio. kr. årligt i perioden

2012-2015 til udvidelse af aldersgrænsen for angst med 10 årgange, således at den tilskudsberettige-

de aldersgruppe for personer med let til moderat angst omfatter de 18-38-årige. Den nuværende ord-

ning er ikke finansieret efter udgangen af 2015.

Med satspuljeaftalen, og som opfølgning på psykiatriudvalgets anbefalinger, er der igangsat en evalu-

ering af hele tilskudsordningen (alle 11 målgrupper) med henblik på kvalitetsudvikling af psykologord-

ningen. Evalueringen skal bl.a. afdække målgruppeafgræsning og evidensgrundlaget herfor, herunder

om der er grundlag for at udvide ordningen til børn og unge. Som led i evalueringen vil behandlings-

mulighederne for angste børn blive belyst, herunder om de er gode nok.

Evalueringen vil foreligge inden sommerferien 2015 til brug for drøftelse af ordningen i satspuljekred-

sen i efteråret 2015.

Satspuljepartierne er enige om, at reservere midler svarende til de nuværende udgifter til ordningen,

der kan prioriteres i forhandlingerne om satspuljen for 2016. Reservationen skal ses i lyset af evalue-

ringen af tilskudsordningen til psykologbehandling, som bl.a. vil se på grundlaget for opretholdelse af

ordningen. Partierne lægger vægt på at finde en løsning for børn og unge, men er enige om, at even-

tuelle justeringer af ordningen bør afvente evalueringen.

Partierne er på den baggrund enige om, at der reserveres 30 mio. kr. i 2016 og 60 mio. kr. årligt i 2017

og 2018 til reservation af midler, der – i lyset af evalueringen af psykologordningen – kan indgå i for-

handlingerne om satspuljen for 2016.

Mio. kr., 2015-pl

Reservation til psykiatri

2015

2016

2017

2018

Permanent

9. Retspsykiatrisk undersøgelse

Psykiatriudvalget anbefaler en undersøgelse af



lovgivningen og rammerne for fastsættelse af sanktioner



klagemuligheder



øget tilsyn med det lægefaglige skøn



mulighederne for at reducere antallet af borgere, der idømmes en retspsykiatrisk foranstalt-

ning



om intentionen med lovgivningen bliver efterlevet, herunder i forhold til proportionalitet mellem

den kriminelle handling og sanktionen

Der igangsættes i 2014 et arbejde, der skal søge at kortlægge årsagerne til stigningen i antallet af

retspsykiatriske patienter og udviklingen i indsatserne.

Der nedsættes en faglig ekspertgruppe, som varetager arbejdet. Der udarbejdes med inddragelse af

Justitsministeriet, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Danske Regioner og

KL et kommissorium for arbejdet. Øvrige relevante parter, herunder patient- og pårørendeforeninger

vil blive inddraget i processen. Resultaterne af den kommende undersøgelse kan bl.a. danne grundlag

for drøftelser om evt. initiativer i satspuljekredsen i forbindelse med forhandlingerne for 2016.

10. Monitorering og opfølgning

Der skal ske en årlig monitorering og opfølgning på aftalens prioritering af psykiatrien med 2,2 mia. kr.

i perioden 2015-2018.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

Regionerne skal enkeltvis redegøre for den konkrete anvendelse af midlerne samt give en årlig status

for realisering af de konkrete indsatser, der følger af aftalen.

Satspuljepartierne vil én gang årligt blive orienteret om regionernes udbygning af kapaciteten og reali-

sering af målsætningerne.