SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

Regeringen

Venstre

Dansk Folkeparti

Liberal Alliance

Det Konservative Folkeparti

27. november 2013

Aftale om satspuljen på psykiatriområdet for 2014-2017

Opfølgning på Psykiatriudvalg

Partierne bag satspuljeaftalen på psykiatriområdet er enige om at afsætte 410 mio. kr. i aftaleperioden

2014-2017 til følgende overordnede indsatsområde:



Opfølgning på psykiatriudvalgets rapport: ”En moderne, åben og inkluderende indsats for

mennesker med psykiske lidelser”.

1. Opfølgning på psykiatriudvalg

Regeringen nedsatte i april 2012 et udvalg om psykiatri, som i oktober 2013 har afrapporteret. Psyki-

atriudvalgets rapport indeholder i alt 90 forslag, som er baseret på værdier om selvbestemmelse, ind-

dragelse, recovery og inklusion.

Satspuljepartierne ønsker med denne aftale at følge op på psykiatriudvalgets forslag.

Initiativerne i satspuljeaftalen falder inden for fem temaer, som psykiatriudvalget har vurderet hen-

sigtsmæssige at sætte ind på, hvis udfordringerne i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser

skal imødekommes.

De fem temaer for satspuljeaftalen er:



En hurtig og sammenhængende indsats



Brugere og pårørende som en ressource i indsatsen



Høj kvalitet i indsatsen gennem dokumentation og viden



Mindre tvang og magtanvendelse



Sundhed og forebyggelse

Med aftalen sikres en samlet indsats, der både skal løfte kvaliteten i forskellige indsatser og tilbud på

sundhedsområdet og socialområdet, og som har fokus på at skabe bedre sammenhæng i den enkelte

borgers forløb. Ansvaret for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser er delt mellem både

kommuner og regioner, flere forvaltninger indenfor den enkelte kommune og mellem praksissektor og

sygehusafdelinger i regionerne. Det stiller store krav til en tæt koordinering af indsatserne og fokus på

gode og trygge overgange for borgerne. Samtidig er det afgørende, at indsatserne er målrettet det

enkelte menneskes behov og situation. Det gælder bl.a. behov for fleksible løsninger som akuttilbud

og akutteams, der kan forebygge, at tilstanden forværres, og undgå unødvendige (gen)indlæggelser.

For at understøtte tilbud med et rehabiliterende sigte, og hvor medicinsk behandling ikke står alene,

foreslår psykiatriudvalget, at ordningen med tilskud til behandling hos praktiserende psykolog gen-

nemgås. Satspuljepartierne har med aftalen for 2012 afsat midler til evaluering af ordningen i 2015

med henblik på drøftelse i satspuljekredsen.

Et samlet psykiatriudvalg peger på, at der er behov for en langsigtet planlægning af psykiatrien, og

peger på 10 væsentlige udfordringer for psykiatrien, som bl.a. handler om overdødelighed, tvang,

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

inklusion og ligeværdighed, sammenhæng, manglende brug af dokumenterede metoder og inddragel-

se af patienter/borgere og pårørende i indsatsen.

Mennesker med psykiske lidelser kan – afhængigt af kompleksitet – have behov for en sundhedsfag-

lig, socialfaglig og beskæftigelsesrettet indsats og/eller indsats i relation til skole eller undervisning.

Det er afgørende, at den samlede indsats på tværs af sektorer, forvaltninger og fag sammentænkes

og koordineres, hvis kvaliteten i indsatsen, skal forbedres.

Samtidig har myter og fordomme i forhold til psykiske lidelser en selvstændig stor betydning i forhold til

bedringsmuligheder, livskvalitet og inklusion for personer, der rammes af sygdom, og kan forsinke, at

personer opsøger og/eller får den rette hjælp i tide. En forbedring af indsatsen for mennesker med

psykiske lidelser kræver således en bred indsats, som inddrager såvel indsatsen og kulturen i kom-

muner og regioner samt holdninger i hverdagslivet, på arbejdspladser og i medierne.

Anvendelse af tvang i den regionale psykiatri har været et særligt vigtigt område for psykiatriudvalget,

der finder det afgørende, at der kontinuerligt er fokus på, at indsatsen målrettes, så anvendelsen af

tvang bringes ned på et absolut minimum. Satspuljepartierne er enig i behovet for, at der skal ske en

målrettet indsats i forhold til at få anvendelsen af tvang bragt ned og finder, at det bl.a. skal ske ved at

øge sygehusenes erfaringer med behandling uden anvendelse af tvang.

Psykiatriudvalget foreslår, at der fastsættes ambitiøse, nationale mål for markant og varig nedbringel-

se af tvang, men vurderer samtidig, at der vil være behov for en nærmere vurdering af sådanne mål

med inddragelse af relevante parter. En markant og varig nedbringelse af tvang kræver en langvarig

og omfattende omstilling af indsatsen i den regionale psykiatri. Satspuljepartierne har med flere sats-

puljeaftaler prioriteret initiativer til nedbringelse af tvang og har på den måde igennem flere år bidraget

til fokus i regionerne på nedbringelse af tvang. Alligevel er der ikke sket en markant reduktion i anven-

delsen af tvang. Med denne aftales initiativer sætter satspuljepartierne en udvikling i gang, som vil

give regionerne ny viden og erfaring med afskaffelse eller markant reduktion i anvendelsen af tvang.

Satspuljepartierne tilslutter sig finanslovaftalens målsætning om en halvering af tvang i psykiatrien.

Med den samlede aftale prioriteres psykiatrien højt, og der er enighed om løbende at følge op på ud-

møntningen af de konkrete initiativer. Udmøntningen af midlerne til forsøg med bæltefri/tvangsfri afde-

linger skal ses i sammenhæng med partnerskaber om tvangsnedbringelse, jf. finanslovaftalen. Sats-

puljepartierne vil modtage status for realiseringen af målsætningen om halvering af tvang i psykiatrien

i forbindelse med de årlige satspuljeforhandlinger.

Psykiatriudvalget foreslår ligeledes, at psykiatriloven gennemgås med henblik på en modernisering,

herunder i forhold til formålsbestemmelser og overensstemmelse med den nye ramme og retning.

Partiernes ordførere vil blive indbudt til forhandlinger i forbindelse med regeringens arbejde med mo-

dernisering og ændring af psykiatriloven.

2. En hurtig og sammenhængende indsats

2.1 Forsøg med ambulante akutteams i den regionale psykiatri

Psykiatriudvalgets kortlægning af indsatsen for mennesker med psykiske lidelser viser, at indsatsen er

gået fra mere indgribende til mindre indgribende indsatser. Det betyder, at indsatsen i højere grad

sker uden for hospitalerne, dvs. ambulant, hos lægen, i borgerens eget hjem eller på botilbud. Det er

en tilsigtet udvikling, idet muligheden for, at den enkelte kan komme sig (recovery), er større, når ind-

satsen kan foregå i nærmiljøet i sammenhæng med øvrig støtte og indsats og tæt på uddannelse,

arbejde, familie og netværk.

Samtidig med denne udvikling mod mindre hospitalisering og institutionalisering, er det vigtigt, at man i

organiseringen af psykiatrien har fokus på at sikre en specialiseret indsats til mennesker med psykiske

lidelser, særligt i skrøbelige situationer, f.eks. i den akutte fase eller lige efter indlæggelse.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

Der er gode erfaringer med ambulante akutteams i Norge og England, som tilbyder akut behandling i

hjemmet hele døgnet. De foreløbige erfaringer fra Norge viser bl.a., at akutteams øger kvaliteten i den

akutte indsats, medvirker til færre indlæggelser og øger patienttilfredsheden.

Der findes også nationale erfaringer med akutte teams. I Region Hovedstaden har man i en årrække

haft psykiatrisk udrykningstjeneste, som er et supplement til de psykiatriske skadestuer, når der i for-

bindelse med en akut opstået situation er brug for psykiatrisk udrykning. Herudover har Psykiatrisk

Center Frederiksberg afprøvet en model med akutteams, hvor teamet også kan fungere som et sub-

akut tilbud, der forebygger (gen-)indlæggelser.

De danske erfaringer med akutteams i psykiatrien er dog sparsom, og modellen har ikke været gen-

stand for en effektevaluering, ligesom der også er behov for at afprøve akutteams mere bredt i regio-

ner, hvor behandlingsbehov, geografi og befolkningssammensætning er anderledes.

Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at afsætte midler til igangsættelse af forsøg med

etablering af akutteams i flere regioner med henblik på at gennemføre en effektevaluering af akutte og

subakutte tilbud i form at udgående teams i den regionale indsats. Effektevalueringen vil være et godt

grundlag for regionernes overvejelser om at udbrede denne indsatstype generelt. Initiativet skal ses i

sammenhæng med initiativet om udbredelse af sociale akuttilbud i kommunerne.

Partierne er på den baggrund enige om at afsætte 8 mio. kr. årligt i perioden 2014-2017 til forsøg med

ambulante akutteams i regionerne. Der vil i udmøntningen af puljen blive lagt vægt på en geografisk

fordeling af midlerne.

Mio. kr., 2014-pl

Forsøg med ambulante akut-

teams i den regionale psykiatri

2014

8,0

2015

8,0

2016

8,0

2017

8,0

Perma-

nent

Midlerne vil blive fordelt på baggrund af ansøgninger fra regionerne og efter faglig indstilling fra Sund-

hedsstyrelsen. Der forudsættes regional medfinansiering af projekterne. Der afsættes 1 mio. kr. til en

effektevaluering af projekterne i 2017.

2.2 Forløbsprogram for mennesker med psykiske lidelser

Uklar ansvars- og opgavefordeling og manglende viden om indsatser og kompetencer udgør en barri-

ere for samarbejdet mellem sektorer, afdelinger og forvaltninger. Psykiatriudvalget foreslår på den

baggrund, at der udarbejdes et generisk forløbsprogram for mennesker med psykiske lidelser, der

beskriver organisering samt den generelle opgave- og ansvarsfordeling på tværs af sektorer og på

tværs af sundheds-, social-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet.

Kommuner og regioner har på det somatiske område siden 2010 arbejdet med systematisk implemen-

tering af Sundhedsstyrelsens generiske forløbsprogram for kronisk sygdom i lokale forløbsprogram-

mer. Herudover har Sundhedsstyrelsen udarbejdet specifikke forløbsprogrammer for rehabilitering på

kræftområdet og hjerneskadeområdet. Disse forløbsprogrammer omfatter indsatser på social-, be-

skæftigelses- og/eller uddannelsesområdet, hvor disse er centrale for den sundhedsfaglige indsats og

det samlede forløb.

Enkelte regioner og kommuner har udarbejdet forløbsprogrammer for psykiske lidelser bl.a. for skizo-

freni og depression med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens generiske forløbsprogram.

For at understøtte en bedre sammenhæng og koordination i indsatsen for mennesker med psykiske

lidelser, og en klar ansvarsfordeling mellem de involverede sektorer, er satspuljepartierne enige om at

afsætte midler til udvikling af et generisk forløbsprogram målrettet psykiatrien. Den generiske model

kan, hvor det vurderes relevant, endvidere indeholde uddybende beskrivelser om indsatsen for pati-

entgrupper, der har et særligt behov for en specialiseret indsats og/eller koordinering på tværs af sek-

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

torer og fagområder f.eks. mennesker med en spiseforstyrrelse, mennesker med en psykisk lidelse og

samtidigt misbrug, retspsykiatriske patienter og børn og unge med psykiske lidelser.

Hver region med tilhørende kommuner skal på baggrund af det generiske forløbsprogram udarbejde

lokale forløbsbeskrivelser for mennesker med psykiske lidelser, som er tilpasset tilbud, arbejdsdeling

og samarbejdsformer, som er gældende lokalt i den enkelte region og tilhørende kommuner f.eks. i

regi af de forpligtende sundhedsaftaler. De lokale forløbsbeskrivelser vil bl.a. skulle indeholde en afta-

le om samarbejdet mellem den kommunale socialforvaltning, kommunale botilbud, PPR mv. og den

regionale psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, herunder i relation til kommunernes muligheder for

at få telefonisk rådgivning fra psykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien.

Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen vil i samarbejde udvikle det generiske forløbsprogram for psyki-

ske lidelser med inddragelse af relevante parter fra beskæftigelses- og undervisningsområdet.

Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at afsætte 13 mio. kr. til udvikling og implementering

af forløbsprogram målrettet mennesker med psykiske lidelser, fordelt med 1 mio. kr. i 2014 til udvikling

af en model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser og 6 mio. kr. årligt i 2015 og

2016 til støtte til kommuner og regioner til udvikling og implementering af lokale forløbsprogrammer.

Mio. kr., 2014-pl

Forløbsprogram for menne-

sker med psykiske lidelser

2014

1,0

2015

6,0

2016

6,0

2017

Permanent

Midlerne for 2015-2016 fordeles til regioner og kommuner på baggrund af fælles ansøgning om udvik-

ling og implementering af lokale forløbsprogrammer.

2.3 Udbredelse af sociale akuttilbud

Et stigende antal borgere med en psykisk lidelse, der har behov for en social indsats, får tildelt en

kommunal bostøtte i eget hjem, jf. servicelovens § 85. Udviklingen øger behovet for mere fleksible

tilbud, der kan tilpasses borgernes til tider akutte behov.

En evaluering af et forsøg med sociale akuttilbud, der blev finansieret via midler fra satspuljen for

2008, viste, at sociale akuttilbud kan skabe en tryg overgang ved udskrivninger til egen bolig, og det

blev vurderet, at akuttilbuddene havde en forebyggende effekt i forhold til ”omsorgsindlæggelser” i den

regionale psykiatri. Psykiatriudvalget anbefaler bl.a. på den baggrund, at der sker en udbredelse af

sociale akuttilbud i kommunerne til mennesker med en psykisk lidelse.

Satspuljepartierne er enige om at oprette en central ansøgningspulje, hvor nye kommuner kan ansøge

om tilskud til etablering af sociale akuttilbud i ca. 20-25 kommuner i perioden 2014-2017 under forud-

sætning af, at kommunerne medfinansierer projektet. Formålet med initiativet er at sikre bred adgang

til sociale akuttilbud for mennesker med psykiske lidelser, der bor i egen bolig samt at tilvejebringe

dokumenteret viden om effekt og omkostningseffektivitet ved sociale akuttilbud.

Akuttilbud er et socialfagligt tilbud til mennesker med en psykisk lidelse, hvor borgeren selv kan hen-

vende sig for at få omsorg, støtte og opfølgende hjælp. Akuttilbuddene tilbyder bl.a. overnatningsmu-

lighed, telefonrådgivning, personlig rådgivning og støtte samt evt. udgående funktioner. Der er perso-

nale tilgængeligt uden for normal arbejdstid.

Målet med tilbuddene er 1) at flere borgere kan opretholde et stabilt, selvstændigt og trygt liv i egen

bolig med eller uden støtte 2) at flere borgere får mulighed for at flytte fra botilbud til egen bolig og 3)

at forebygge uhensigtsmæssige genindlæggelser i behandlingspsykiatrien, herunder særligt genind-

læggelser, der kan forebygges gennem en stabilisering af borgerens situation og akut støtte og om-

sorg i borgerens nærmiljø. Det forventes, at et fald i genindlæggelser i behandlingspsykiatrien vil bi-

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

drage til en bedre ressourceanvendelse, herunder også i kommunerne, som medfinansierer behand-

lingspsykiatrien. Kommunerne forudsættes på baggrund af projektets resultater selv at sikre forankring

af tilbuddene uden statsligt tilskud efter 2017.

Kommunerne skal etablere samarbejde med brugernes bopælskommuner i forhold til at sikre sam-

menhæng til den kommunale bostøtte mv. samt samarbejde med regionerne i forhold til udskrivning

efter indlæggelse og i forhold til den regionale akutindsats.

Der udarbejdes indledningsvist en modelbeskrivelse af tilbuddet og kvalificering af metoder i tilbudde-

ne med henblik på en efterfølgende systematisk udbredelse i kommunerne samt for at kunne følge

konkret op på effekterne. Modelbeskrivelsen kvalificeres med hjælp fra faglige eksperter, sparring med

forsøgskommunerne mv. Ved udarbejdelse af modellen skal der tages stilling til, om det skal være et

krav, at der indgås partnerskaber mellem kommuner på forhånd.

Der gennemføres en evaluering af effekt og økonomien i modellen. Effektevalueringen skal sammen

med den økonomiske analyse understøtte kommunernes beslutninger i forhold til videre forankring af

de sociale akuttilbud.

Partierne er på den baggrund enige om at afsætte i alt 71 mio. kr. i perioden 2014-2017 til udbredelse

af sociale akuttilbud i kommunerne. Der vil i udmøntningen af puljen blive lagt vægt på, at de delta-

gende kommuner søger at etablere samarbejde med andre kommuner, der ligger i geografisk nærhed,

om brug af akuttilbuddet.

Mio. kr., 2014-pl

Udbredelse af sociale akut-

tilbud

2014

10,0

2015

20,0

2016

20,0

2017

21,0

Permanent

2.4 En koordineret indsats for dobbeltbelastede

Behandlingen af borgere med dobbeltbelastning er delt mellem to myndigheder, hvor misbrugsbe-

handlingen er kommunal (undtagen for patienter, der er indlagt i psykiatrien) og den psykiatriske be-

handling er regional. Dette resulterer i et særligt behov for at sikre, at disse borgere i tilstrækkeligt

omfang får en samtidig og koordineret behandling af deres misbrug og psykiske sygdom. I modsat fald

er der risiko for underbehandling og i værste fald afvisning af borgere i henholdsvis psykiatrien eller

misbrugsbehandlingen med begrundelse i, at de først skal i misbrugsbehandling, før de kan behand-

les for deres psykiske lidelse (eller omvendt). Psykiatriudvalget har på den baggrund vurderet, at der

er behov for, at kommuner og regioner i langt højere grad koordinerer indsatsen bedre for borgere

med en dobbeltbelastning, end det sker i dag.

Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at afsætte midler til, at regioner og kommuner i fæl-

lesskab skal udarbejde en koordineret indsatsplan for dobbeltbelastede borgere. Indsatsplanen udar-

bejdes, så den konkret tilpasses den enkelte patients/borgers behov og skal dække den psykiatriske

behandlingsindsats og misbrugsbehandlingen samt øvrige relevante indsatser på social- og beskæfti-

gelsesområdet mv. Planen forpligter parterne til at koordinere sociale og sundhedsmæssige indsatser

i et sammenhængende forløb for borgeren, og sikrer et fælles og klart defineret ansvar for, at borgere

med dobbeltbelastning får den nødvendige behandling i et integreret og samtidigt forløb. Målgruppen

for planen er mennesker med svære psykiske lidelser med samtidigt misbrug, som behandles ambu-

lant i psykiatrien og/eller borgere, der er dobbeltbelastede og har meget komplekse sociale problem-

stillinger. Der vil forinden udarbejdelse af planen ske en konkret vurdering af behovet, ligesom der i

særligt komplekse sager bør udpeges en koordinerende kontaktperson blandt borgerens eksisterende

kontaktpersoner.

Initiativet implementeres som led i sundhedsaftalerne og Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen udar-

bejder forinden en vejledning til indholdet i indsatsplanen. Den konkrete arbejdstilrettelæggelse mel-

lem kommune og region om udarbejdelse af planen aftales lokalt i regi af sundhedsaftalerne. Regio-

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

nernes og kommunernes udarbejdelse af den koordinerede indsatsplan monitoreres som led i monito-

reringen af sundhedsaftalerne.

Erfaringer fra satspuljeinitiativet (satspuljen for 2011) ”Sindslidende med misbrug – en integreret ind-

sats” inddrages.

Partierne er på den baggrund enige om at afsætte 6 mio. kr. årligt som varige midler til kommuner og

regioner til udarbejdelse af den koordinerede indsatsplan. Der afsættes heraf et beløb til, at Sund-

hedsstyrelsen og Socialstyrelsen udarbejder en vejledning om indholdet i indsatsplanen (ca. 1 mio. kr.

i 2014).

Mio. kr., 2014-pl

Koordineret indsats for

dobbeltbelastede

2014

6,0

2015

6,0

2016

6,0

2017

6,0

Permanent

6,0

Midlerne udmøntes til regioner og kommuner via bloktilskuddet. Før udmøntningen skal initiativet for-

handles med KL og Danske Regioner i henhold til DUT-princippet.

2.5 Udbredelse af tværfaglige, udgående teams i børne- og ungdomspsykiatrien

Børn og unge med svære psykiske lidelser eller psykosociale vanskeligheder er i risiko for at miste

tilknytning til skolen og dermed hverdagslivet. Risikoen øges, hvis barnet er indlagt i børne- og ung-

domspsykiatrien igennem længere tid.

For at understøtte, at indsatsen for børn og unge er mindst muligt indgribende og kan ske i nærmiljøet,

skal kommunerne have mulighed for at få hjælp og rådgivning fra børne- og ungdomspsykiatrien.

Kommunerne skal bl.a. kunne få hjælp og rådgivning i forbindelse med afklaring af behandlingsbehov i

forbindelse med visitation og henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien og rådgivning i forhold til

støtte til børn og unge med psykosociale vanskeligheder eller psykiske lidelser. Denne hjælp og råd-

givning kan et tværfagligt team fra børne- og ungdomspsykiatrien give.

Et sådant team skal samtidigt understøtte, at der allerede i forbindelse med indlæggelse i børne- og

ungdomspsykiatrien etableres et samarbejde med kommunen, herunder om barnets/den unges skole-

og uddannelsessituation, så behandling og skolegang i videst muligt omfang sammentænkes og væl-

ges med barnets og familiens bedste, som mål..

Det tværfaglige team bestående af fx børne- og ungdomspsykiater, psykolog og sygeplejerske skal i

samarbejde med kommunens Psykologisk Pædagogisk Rådgivning (PPR) og andet relevant, kommu-

nalt personale f.eks. socialrådgivere udarbejde en plan for barnets/den unges fastholdelse i skole-

eller uddannelsesforløb samt forberede barnet/den unges udskrivning, herunder have en udgående

funktion til barnets hjem, opholdssted mv. efter udskrivning, herunder i samarbejde med kommunen,

således at der sker en tæt behandlende opfølgning i forhold til barnet og familien. Behandling og op-

følgning vil kunne ske i barnets hjem, opholdssted mv. og nærmiljø og familien vil ved behov evt. kun-

ne tilknyttes teamet i op til 6 måneder.

Forslaget ligger i forlængelse af psykiatriudvalgets forslag om at udbrede opsøgende og udgående

teams i den regionale psykiatri, der i samarbejde med kommunerne kan sikre tidlig, helhedsorienteret

og mindst mulig indgribende indsats. Partierne lægger vægt på, at det tværfaglige team dels styrker

den psykiatriske behandling af de mest psykisk syge børn og unge, dels styrkes samarbejdet mellem

kommunens socialforvaltning, PPR, skole/uddannelsesinstitution og børne- og ungdomspsykiatri, og

kommunernes muligheder for f.eks. telefonisk at få rådgivning og hjælp i forbindelse med afklaring og

håndtering af børn og unge med psykiske vanskeligheder øges.

Regioner og kommuner skal indgå aftale om rammerne for samarbejdet mellem de tværfaglige, udgå-

ende teams i børne- og ungdomspsykiatrien og relevante parter i kommunen f.eks. PPR, socialforvalt-

ning og skole samt uddannelsesinstitutioner mv.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

Partierne er på den baggrund enige om at afsætte 5 mio. kr. i 2014 og 6,0 mio. kr. årligt fra 2015-2017

til udbredelse af tværfaglige, udgående teams for børn og unge, der i forlængelse af indlæggelse i

børne- og ungdomspsykiatrien er i risiko for at miste tilknytning til skole og hverdagsliv som følge af

psykosociale vanskeligheder eller fordi de har været indlagt i børne- og ungdomspsykiatrien.

Mio. kr., 2014-pl

Udbredelse af tværfaglige ud-

gående teams i børne- og ung-

domspsykiatrien

2014

5,0

2015

6,0

2016

6,0

2017

6,0

Permanent

Midlerne fordeles på baggrund af ansøgninger fra regionerne og efter faglig indstilling fra Sundheds-

styrelsen og Socialstyrelsen. Der afsættes 1 mio. kr. til en effektevaluering af projekterne.

3. Borgere og pårørende som en ressource i indsatsen

3.1 Forsøg med ansættelse af medarbejdere, brug af frivillige og brug af mentorer med bruger-

baggrund i den regionale og kommunale indsats

Der er stigende forskningsmæssigt belæg for, at mennesker, der har gennemlevet psykiske vanske-

ligheder og recoveryprocesser kan udgøre en unik og virksom ressource i indsatsen over for andre

mennesker med psykiske lidelser. På den baggrund anbefaler psykiatriudvalget, at kommuner og re-

gioner afprøver inddragelse af personer med brugerbaggrund i behandlingsindsatsen og i støttetilbud

til mennesker med psykiske lidelser.

I bl.a. England, Skotland, Canada, USA og Australien gennemføres såkaldte ”peer to peer” program-

mer (bruger til bruger) og der er gode erfaringer med anvendelse af ”peer workers” dvs. medarbejdere

med brugerbaggrund i både den sundhedsfaglige indsats og i den sociale indsats. Erfaringerne viser,

at tidligere brugere er gode til at få kontakt med patienterne og motivere dem til behandling i erkendel-

sen af, at det er muligt at komme sig, da peer-workeren netop er et eksempel på dette. Herudover kan

ansættelse af medarbejdere med brugerbaggrund være en effektiv måde til at flytte medarbejdernes

syn på, hvad patienten kan, og dermed fremme en anden tilgang til mennesker med psykisk lidelse –

med troen på, at det er muligt at komme sig.

Konkret har brug af tilbud om bruger-støtte vist positive effekter i forhold til øget trivsel, reduktion i

indlæggelsesgrad og -varighed, reduktion af misbrug, styrkelse af sociale netværk og oplevelse af

tilhørsforhold til lokalsamfundet, øget oplevelse af håb, som forskning har vist er en afgørende faktor

for recovery og øget oplevelse af magt over egen situation, som ligeledes er udpeget som afgørende

faktor i recoveryprocessen.

I Danmark er der i enkelte regioner og kommuner gjort erfaring med ansættelse af medarbejdere med

brugerbaggrund i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. I Lyngby-Taarbæk Kommune ud-

dannes medarbejdere med brugererfaring, og i Region Hovedstaden har man ansat medarbejdere

med brugererfaring på fire døgnafsnit. Medarbejdere med brugererfaring varetager bl.a. opgaver in-

denfor rådgivning og undervisning af patienter og personale, har en informativ og brobyggende funkti-

on ved indlæggelse og udskrivning samt deltager i afsnittenes aktiviteter.

Psykiatriudvalget peger desuden på, at brug af mentorer, hvor borgeren får én – både personlig og

professionel – sparringspartner, som ikke har ”myndighedsfunktion” er relevant for mennesker med

psykiske lidelser, herunder i forhold til fastholdelse i beskæftigelse og uddannelse. Brug af frivillige

mentorer med brugerbaggrund kan – i forhold til at sikre, at funktionen kan bevæge sig på tværs af

sektorer og myndigheder – understøtte øget kontinuitet i borgerens forløb.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

De danske erfaringer med ansættelse af medarbejdere med brugerbaggrund og brug af frivillige med

brugerbaggrund, herunder mentorer er imidlertid sparsom og står svagt internationalt set, hvor man i

en række lande har gennemført nationale peer-programmer.

Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at afsætte midler til inddragelse af mennesker med

brugerbaggrund i den regionale og kommunale indsats for mennesker med psykiske lidelser. Midlerne

skal anvendes til uddannelse og inddragelse af medarbejdere, frivillige eller mentorer med brugererfa-

ring. Initiativet understøtter den nye ramme og retning i psykiatrien med fokus på den enkeltes mulig-

hed for at komme sig på trods af en psykisk lidelse, øget selvbestemmelse og inddragelse af patien-

tens/ borgerens ressourcer i indsatsen samt inklusion af mennesker med psykiske lidelser på ar-

bejdsmarkedet. Der afsættes derudover et beløb til en ansøgningspulje til brugerorganisationer, der

ønsker at organisere medarbejdere, frivillige eller mentorer med brugerbaggrund i den regionale og

kommunale psykiatri, herunder etablere netværk, sparring, rådgivning og supervision mv.

Sundhedsstyrelsen, Socialstyrelsen, Danske Regioner, KL, patientforeninger og andre relevante par-

ter vil til brug for udmøntning af puljen drøfte kriterier for ansøgningerne, herunder rammer for en mo-

del for ansættelse af medarbejdere med brugererfaring i dansk kontekst.

Partierne er enige om at afsætte 35 mio. kr. i perioden 2014-2017 til forsøg med inddragelse af perso-

ner med brugerbaggrund i den regionale psykiatri og i de kommunale sociale tilbud enten som ansatte

i ordinære stillinger eller i fleksjob og som frivillige. Der vil i udmøntningen af puljen blive lagt vægt på

en geografisk fordeling af midlerne.

Mio. kr., 2014-pl

Forsøg med ansættelse af medarbejdere,

brug af frivillige, brug af mentorer med

brugerbaggrund

2014

10,0

2015

8,0

2016

8,0

2017

9,0

Permanent

Midlerne vil blive fordelt på baggrund af ansøgninger fra regioner og kommuner og efter faglig indstil-

ling fra Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen. Der afsættes 1 mio. kr. til en evaluering af initiativets

resultater med henblik på at skabe et kvalificeret beslutningsgrundlag i kommuner og regioner om en

efterfølgende forankring og udbredelse lokalt.

3.2. Koncept for systematisk inddragelse af pårørende

I regionalt regi er der gode erfaringer fra ”projekt pårørende i psykiatrien”. De deltagende psykiatriske

enheder oplevede store forbedringer og øget tilfredshed blandt de pårørende uden, at der blev tildelt

flere økonomiske midler. Fra projektet findes gode erfaringer med, hvordan medarbejdere i psykiatrien

meget enkelt kan sikre bedre pårørendeinddragelse og skabe en mere ligeværdig dialog med de pårø-

rende.

Psykiatriudvalget vurderer, at der er behov for at sætte øget fokus på at sikre goder rammer og struk-

turer for pårørendeinddragelse. Psykiatriudvalget anbefaler derfor, at kommuner og regioner udarbej-

der en plan for systematisk inddragelse af pårørende.

Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at iværksætte et arbejde vedrørende udarbejdelse af

planer for inddragelse af pårørende, herunder børn som pårørende. Der skal således udvikles et kon-

cept og en fremgangsmåde, som kommuner og regioner kan tage udgangspunkt i, når de skal lave

planer for inddragelse af pårørende. Dette koncept udarbejdes nationalt i et samarbejde med KL,

Danske Regioner og bruger- og pårørendeorganisationer på området m. fl. Planen skal styrke regio-

nerne og kommunernes inddragelse af pårørende, således at pårørende i højre grad anderkendes og

indgår som en ressource i indsatsen. Planen skal sikre en tidlig og struktureret inddragelse. Inddragel-

sen af pårørende kan gennemføres på flere måder f.eks. som uddannelse, familieintervention, psyko-

edukation og individuelle samtaler mv. Endvidere er det vigtigt, at planen også omfatter en beskrivelse

af, hvilket informationsmateriale, de pårørende skal have udleveret, f.eks. informationsmateriale om

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

sygdommen og om, hvordan man som pårørende håndterer rollen. Derudover skal planen også om-

fatte inddragelse af pårørende ved overgang mellem sektorer, f.eks. i tilfælde hvor borgere overgår fra

regional behandling til en kommunal indsats. Det er dog centralt, at inddragelse af de pårørende skal

ske til gavn for borgeren og med borgerens fulde accept. Der kan ved udarbejdelse af planen tages

udgangspunkt i erfaringerne fra kommunale og regionale pårørendepolitikker og fra ”projekt pårørende

i psykiatrien”.

Partierne er enige om at afsætte 9,6 mio. kr. i perioden 2014-2017 til udvikling af koncept samt til un-

derstøttelse af kommuners og regioners udarbejdelse af en plan for pårørendeinddragelse.

Mio. kr., 2014-pl

Koncept for systematisk inddragelse af

pårørende

2014

3,6

2015

2,0

2016

2,0

2017

2,0

Permanent

Midlerne vil blive fordelt på baggrund af ansøgninger fra regioner og kommuner og efter faglig indstil-

ling fra Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen.

4. Høj kvalitet i indsatsen gennem dokumentation og viden

4.1 Forskningsstrategi og pulje til konkrete forskningsprojekter

For at kvaliteten i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser kan udvikles og øges er der behov

for mere målrettet forskning og viden om effektive indsatser, metoder og behandlingsformer.

Psykiatriudvalget peger i sin rapport på, at der - for at understøtte en udvikling mod højere kvalitet og

mere evidensbaseret og effektiv indsats - er behov for strategiske overvejelser om fokus på og priori-

tering af forskning inden for hele det psykiatriske område, herunder både sundhedsforskning og soci-

alforskning med afsæt i psykiatrisk, somatisk og socialpædagogiske forskningsfelter og med inddra-

gelse af såvel lægevidenskabelig som ikke-lægevidenskabelig forskningstradition. Samtidig skal

forskningen understøtte de faglige målsætninger for området, herunder bidrage til den nye ramme og

retning, som psykiatriudvalget har beskrevet.

En styrket evidensbaseret indsats for mennesker med psykiske lidelser kræver således forskning i

bred forstand, hvilket indebærer, at hele paletten af forskningsmetoder tages i brug. Strategien skal

således både omfatte forskning på områder inden for et traditionelt, biomedicinsk forskningsparadig-

me f.eks. afprøvning af medicin i lodtrækningsforsøg (randomiserede studier) og på områder, hvor

forskning i højere grad bygger på kvalitative forskningsmetoder f.eks. ved afdækning af patien-

ters/borgeres barrierer for at søge behandling og støtte eller ved undersøgelse af værdien i bor-

ger/pårørendeinddragelse. Hertil kommer behov for sundhedstjenesteforskning, herunder forskning i

organisering, tilrettelæggelse og sammenhæng samt forskning i og udvikling af ny viden om metoder,

der har dokumenteret effekt, herunder i relation til sammenhæng, effektivitet og økonomi.

En forskningsevaluering gennemført i Region Hovedstaden har vist, at der er behov for en målrettet

indsats for at styrke forskningen inden for psykiatrien. Målet er, at psykiatrien fremover skal kunne

markere sig i konkurrencen med de somatiske hospitaler om forskningsmidler f.eks. hos Det Strategi-

ske Forskningsråd og i forhold til Det Frie Forskningsråd.

Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at prioritere midler til udarbejdelse af en national

strategi for forskning i forhold til både den kommunale og regionale indsats for mennesker med psyki-

ske lidelser samt afsætte midler til en pulje til igangsættelse af konkrete forskningsprojekter på psyki-

atriområdet. Partierne er endvidere enige om at nedsætte en bredt sammensat ekspertgruppe, som

på baggrund af en kortlægning af forskningsaktiviteten på sundheds- og socialområdet udarbejder en

strategi for den fremadrettede udvikling af forskning på psykiatriområdet.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

Ekspertgruppen sekretariatsbetjenes af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Socialstyrelsen, og

puljen til igangsættelse af forskningsprojekter varetages af Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen i

samarbejde.

Partierne er enige om at afsætte 2 mio. kr. i 2014 til kortlægning og udarbejdelse af strategi for forsk-

ning på psykiatriområdet og 3 mio. kr. i 2014 og 4 mio. kr. årligt i 2015-2017 til en pulje til forsknings-

projekter på sundheds- og socialområdet.

Mio. kr., 2014-pl

Forskningsstrategi og pulje til kon-

krete forskningsprojekter

2014

5,0

2015

4,0

2016

4,0

2017

4,0

Permanent

Midler til forskningsprojekterne fordeles på baggrund af ansøgninger fra forskningsinstitutioner mv. og

udmøntes på baggrund af temaer udpeget i forskningsstrategien.

4.2 Dokumenterede metoder i bostøtteindsatsen

Psykiatriudvalget peger på, at det er en udfordring i den sociale indsats for mennesker med en psykisk

lidelse, at der kun er få evidensbaserede og omkostningseffektive metoder afprøvet i en dansk kon-

tekst samt at udbredelsen af effektfulde metoder er varierende.

Kommunerne har øget fokus på rehabiliterende og mindre indgribende indsatser i borgerens nærmiljø

til borgere med en psykisk lidelse, der har behov for en social indsats. Der er samtidig sket en stigning

i antallet af borgere med psykiske lidelser, der får tildelt en bostøtte i eget hjem.

Satspuljepartierne er derfor enige om, at afsætte midler til at afprøve rehabiliterende metoder med

dokumenteret effekt i den kommunale bostøtte til mennesker med en psykisk lidelse. Initiativet skal

skabe et vidensgrundlag for forankring og udbredelse af metoderne i kommunerne.

Forsøgene skal skabe positive resultater for borgerne, og gøre det muligt for dem at tage ansvar for

eget liv, så de på sigt kan klare sig i egen bolig uden - eller med mindre indgribende – indsatser. Målet

er endvidere, at flere borgere med en psykisk lidelse kan flytte fra et bosted til egen bolig. Derudover

forventes forsøgene at kunne bidrage til, at der sker færre uhensigtsmæssige genindlæggelser i be-

handlingspsykiatrien, at flere borgere kan indgå i sociale aktiviteter og holde fast i meningsfulde relati-

oner (familie, venner, uddannelse, arbejde, mv.) samt at flere borgere kan uddanne sig eller opnå

beskæftigelse, herunder også beskyttet beskæftigelse f.eks. i socialøkonomiske virksomheder.

Konkret afprøves to rehabiliterende metoder med dokumenteret effekt i bostøttten til mennesker med

en psykisk lidelse:

1) Projekt ”Den gode indflytning. En vidensbaseret metode afprøves i et antal kommuner. Der er tale

om koordinerende sagsbehandlere, som retter sig mod målgruppen af personer med en psykisk lidel-

se, der vurderes klar til at flytte i egen bolig fra et botilbud eller efter en indlæggelse med den rette

rehabiliterende støtte.

2) Projekt “Recovery plan”. En vidensbaseret metode afprøves i et antal kommuner. Metoden inde-

holder et gruppebaseret undervisningsforløb i bostøtten for mennesker med psykiske lidelser. Det er

et centralt element i metoden, at der udarbejdes en ”personlig arbejdsbog”.

Der gennemføres evaluering af effekt og økonomien i modellen. Effektevalueringen skal sammen med

den økonomiske analyse understøtte kommunernes beslutninger i forhold til videre forankring af me-

toderne i bostøtten og i forhold til en udbredelse til andre kommuner.

Critical Time Intervention

Wellness Recovery Action Plan

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

Partierne er på den baggrund enige om at afsætte i alt 25 mio. kr. i perioden 2014-2017 til at afprøve

dokumenterede metoder i den kommunale bostøtte.

Mio. kr., 2014-pl

Dokumenterede metoder i

bostøtteindsatsen

2014

6,0

2015

6,0

2016

6,0

2017

7,0

Permanent

5. Mindre tvang og magtanvendelse

5.1 Forsøg med bæltefri/ tvangsfrie afdelinger

Det er vigtigt, at der arbejdes målrettet på at få anvendelsen af tvang ned i regionerne, særligt den

fysiske tvang med bælter og remme. På trods af flere nationale gennembrudsprojekter om nedbringel-

se af tvang er der ikke de seneste 10 år set et nævneværdigt fald i andelen af indlagte psykiatriske

patienter, som udsættes for tvang. Brugen af langvarige tvangsfikseringer har flere gange givet Euro-

parådets Torturforebyggelseskomité anledning til at kritisere Danmark. Psykiatriudvalget peger på den

baggrund på behovet for afprøvning af nye metoder med henblik på nedbringelse af tvang og, hvis

muligt, afskaffelse af visse former for tvang.

Både på baggrund af danske og internationale erfaringer med reduktion af tvang har det vist sig vig-

tigt, at der i forbindelse med forsøg med afskaffelse af tvang er fokus på såvel patienternes sygdoms-

udvikling og ændring i adfærd, personalets kompetencer og normering samt ledelsesopbakning. Der

er således behov for en særlig opmærksomhed på patienters sårbarhed f.eks. i forbindelse med

kommunikationsproblemer, som kan hænge sammen med psykotiske forstyrrelser, omstillinger i for-

hold til ændringer på afsnittet, flytninger mv. samt i forhold til mulige konflikter mellem bestemte pati-

enter, vikarer mv. og indtagelse af stoffer.

Samtidigt skal der kunne tildeles intensiv, individuel personalestøtte til akut dårlige patienter, målrettet

anvendelse af støttende og beroligende aktiviteter samt brug af mindre afsnit, f.eks. skærmede afsnit

og time-out rum (som allerede eksisterer på mange lukkede afsnit), hvor det er muligt at skabe ro og

overskuelige rammer.

Endeligt vil der være behov for særlige kompetencer hos personalet bl.a. i forhold til f.eks. konflikt-

håndtering, deeskalering og kognitiv terapi. Endvidere vil der være behov for forskellige aktivitetsmu-

ligheder, herunder fysioterapeutiske indsatser, samt et fysisk miljø, der virker beroligende.

Der skal i forsøgsperioden på de bæltefrie/tvangsfrie afsnit være mulighed for i situationer, hvor en

patient bliver voldsom og udadreagerende at iværksætte nødvendige tiltag, herunder f.eks. skærm-

ning, rolige rum med mulighed for deeskalering og i den yderste konsekvens overflytning af patienten

til et andet afsnit. En sådan overflytning vil alene kunne ske efter ensartede kriterier, fastlagt for samt-

lige afsnit, der er involveret i projektet. Udgangspunktet er, at kun i alleryderste nødsretstilfælde kan

en patient overflyttes til en anden afdeling med henblik på tvang.

Satspuljepartierne er med udgangspunkt i ovenstående enige om at afsætte midler til afprøvning af

metoder, der giver de psykiatriske afdelinger erfaringer med afskaffelse af fysisk tvang på udvalgte,

lukkede afsnit i en forsøgsperiode. Midlerne skal bl.a. anvendes til at etablere et behandlingsmiljø på

afsnittene, der forebygger situationer, hvor tvang ellers ville have været anvendt f.eks. kognitiv miljøte-

rapi, aktiviteter, deeskalerings- og time-out muligheder, øget patient- og pårørendeinvolvering. Parti-

erne lægger vægt på, at forsøget tager udgangspunkt i erfaringer fra gennembrudsprojekterne om

nedbringelse af tvang i psykiatrien. Det er en forudsætning for gennemførelse af projektet, at reduktio-

nen i den fysiske tvang ikke resulterer i, at anvendelsen af andre former for tvang eller medicin stiger.

Tvang i psykiatrilovens forstand er defineret som anvendelse af foranstaltning for hvilket, der ikke foreligger

et samtykke. På tvangsfrie afdelinger vil der ikke kunne anvendes foranstaltninger af nogen art uden patientens

samtykke bortset fra i nødretstilfælde.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

Partierne ser således dette forsøg som et vigtigt skridt mod et langsigtet og ambitiøst mål om maksi-

mal nedbringelse af tvangsanvendelse på landsplan.

Initiativet udmøntes og følges tæt i regi af Sundhedsstyrelsen, der udarbejder de nærmere faglige

kriterier for projekterne.

Satspuljepartierne tilslutter sig finanslovsaftalen vedrørende mindre tvang i psykiatrien, og udmøntning

af midlerne til forsøg med bæltefri/tvangsfri afdelinger skal ses i sammenhæng med partnerskaber om

tvangsnedbringelse jf. finanslovsaftalen.

Satspuljepartierne tilslutter sig finanslovaftalens målsætning om en halvering af tvang i psykiatrien, og

udmøntning af midlerne til forsøg med bæltefri/tvangsfri afdelinger skal ses i sammenhæng med part-

nerskaber om tvangsnedbringelse jf. finanslovsaftalen.

Partierne er enige om at afsætte 73,6 mio. kr. i perioden 2014-2017 til afprøvning af metoder til afskaf-

felse af den fysiske tvang på udvalgte psykiatriske afdelinger i en forsøgsperiode.

Mio. kr., 2014-pl

Forsøg med bælte-

fri/tvangsfrie afdelinger

2014

21,6

2015

17,0

2016

17,0

2017

18,0

Permanent

Midlerne fordeles på baggrund af ansøgninger fra regionerne og efter faglig indstilling fra Sundheds-

styrelsen. Sundhedsstyrelsen vil administrere og følge projektet tæt, herunder udviklingen i anvendel-

sen af medicin og andre tvangsformer på de bæltefri afdelinger. Der afsættes 1 mio.kr. til en effekteva-

luering af projekterne.

5.2 Forebyggelse af magtanvendelse på botilbud

En aktuel undersøgelse viser, at 46 pct. af alle socialpædagoger har været udsat for trusler inden for

de sidste 12 måneder og 38 pct. af alle socialpædagoger har været udsat for vold (Konflikt og vold,

SUS, 2013). International forskning dokumenterer, at et fokusskifte fra restriktiv magtanvendelse og

sanktioner til forebyggelse og konflikthåndtering nedbringer forekomsten af vold og magtanvendelse

inden for handicapsektoren og herunder også psykiatriområdet. Psykiatriudvalget peger på den bag-

grund på, at det er relevant at styrke fokus på forebyggelse af vold og magtanvendelse på de social-

psykiatriske botilbud, så hverken personale eller borger lider unødig overlast.

Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at afsætte midler til afprøvning af en internationalt

kendt metode til forebyggelse af vold og magtanvendelse , i en dansk kontekst på botilbud for menne-

sker med en psykisk lidelse. Hovedprincippet i metoden er at søge fredelige løsninger med borgeren i

centrum. Der er endnu ikke danske effektmålinger af metoden, men det vurderes på baggrund af til-

gængelig forskning, at anvendelsen af metoden kan få omfanget af vold og magtanvendelse til at falde

på botilbud for mennesker med en psykisk lidelse.

Med forsøgene sigtes der mod at reducere antallet af indberetninger vedrørende ”udfordrende ad-

færd” og magtanvendelser over for borgere på de involverede botilbud for mennesker med psykiske

lidelser, og der sigtes mod at borgere og medarbejdere skal opleve at have bedre redskaber til at fo-

rebygge konflikter og magtanvendelsessituationer.

Metoden afprøves via halvårlige undervisningsprogrammer for både fagpersonale og beboere på boti-

lbud. Der afsættes midler til en evaluering af udviklingen i antallet af konflikter samt magtanvendelser i

projekterne før og efter undervisning i metoden. For at understøtte brugen af metoden efter undervis-

ningsprogrammet afholdes netværksmøder for projektkommunerne, og fagmedarbejderne støttes i at

arbejde resultatbaseret, så de fastholder fokus på at reducere antallet af magtanvendelser og løbende

kan følge resultatet af deres indsats.

Low Arousal

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

Partierne er på den baggrund enige om at afsætte 1 mio. kr. årligt i perioden 2014-2017 til afprøvning

af metoden på botilbud for mennesker med en psykisk lidelse.

Mio. kr., 2014-pl

Forebyggelse af magtan-

vendelse på botilbud

2014

1,0

2015

1,0

2016

1,0

2017

1,0

Permanent

Metoden afprøves på en række bosteder i tre kommuner. Kommunerne kan ansøge om at afprøve

metoden lokalt.

6. Sundhed og forebyggelse

6.1 Regionale tværfaglige teams vedr. medicin

Mange mennesker med psykiske lidelser oplever en næsten symptomfri tilværelse som følge af en

kombination af medicinsk behandling, samtaleterapi og psykoedukation mv. Der er imidlertid en min-

dre andel af patienter, som er vanskelige at behandle, og som eksempelvis har behov for medicin i

højere doser end vanligt eller brug for flere forskellige typer medicin samtidigt.

Kortlægningen under psykiatriudvalget har vist, at der er stor utilsigtet variation i regionernes brug af

psykofarmaka. Patienter med kompleks medicinering kan have særlige behov for opfølgning og moni-

torering af effekt og bivirkninger. Medicinering er et lægeligt ansvar og kan delegeres til andet perso-

nale. De fagpersoner, der varetager medicineringsopgaver på sygehuset, i almen praksis eller special-

lægepraksis samt i kommunale botilbud, kan have brug for at få specialiseret rådgivning og hjælp

herunder til ned- eller udtrapning af patienters medicin mv.

Nogle sygehuse har gode erfaringer med tværfaglige teams, der rådgiver praktiserende læger og sy-

gehuslæger om kompleks medicinering f.eks. på psykiatrisk afdeling på Odense Universitetshospital,

ligesom der er eksempler på gode erfaringer med samarbejde mellem den regionale psykiatri og

kommunale botilbud om medicinering f.eks. i Region Hovedstaden.

De eksisterende tværfaglige teams om medicin er imidlertid ikke landsdækkende, og der er behov for

at øge patientsikkerheden og kvaliteten i behandlingen for mennesker med psykiske lidelser gennem

mere sikker og kompetent håndtering af medicin på sygehusafdelinger, i praksissektoren og i kommu-

nen.

Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at afprøve brugen af tværfaglige teams om medicin i

hver af de 5 regioner, som vil kunne tilbyde rådgivning og hjælp til personalet på sygehusafdelinger, i

praksissektoren og i den kommunale indsats om medicinering. Teamet kan bl.a. bistå relevante med-

arbejdere i regioner, praksissektor og kommuner i forbindelse med ned- og udtrapning af medicin,

årlig medicingennemgang af patienter med farmakologisk risikoprofil samt rådgivning om medicin mv.

Teamet sammensættes eksempelvis af farmakologer, farmaceuter, psykiatere, børne- og ungdoms-

psykiatere og andre læger.

Partierne er enige om at afsætte 40 mio. kr. i perioden 2014-2017 til forsøg med etablering af tværfag-

lige teams vedr. medicinering i alle regioner.

Mio. kr., 2014-pl

Regionale tværfaglige teams

vedr. medicinering

2014

10,0

2015

10,0

2016

10,0

2017

10,0

Permanent

Midlerne fordeles på baggrund af ansøgninger fra regionerne og efter faglig indstilling fra Sundheds-

styrelsen. Der forudsættes regional medfinansiering af projekterne. Der afsættes 1 mio.kr. til en effekt-

evaluering af projekterne.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

6.2 Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser

Mennesker med alvorlige former for psykiske lidelser som f.eks. skizofreni, affektive lidelser og mis-

brug lever i gennemsnit mellem 15 og 20 år kortere end befolkningen som helhed. Den øgede døde-

lighed skyldes en kombination af flere faktorer, herunder øget risiko for ulykker og selvmord, øget

risiko for at dø af somatiske livsstilssygdomme, som yderligere kan forstærkes af bivirkninger ved især

antipsykotisk medicin, mv. Samtidigt er mennesker med psykiske lidelser i større i risiko for at miste

tilknytning til sociale netværk og opleve ensomhed. Dette har også indflydelse på livskvalitet og syg-

domsudvikling og dermed levetid.

Satspuljepartierne er enige i psykiatriudvalgets forslag om at sætte mål for nedbringelse af overdøde-

lighed hos mennesker med psykiske lidelser, og der igangsættes et arbejde med fastsættelse af så-

danne mål.

Undersøgelser viser, at der er forhøjet forekomst af metabolisk syndrom hos mennesker med alvorlige

psykiske lidelser i Danmark, som er forstyrrelser i kroppens omsætning af næringsstoffer, der omfatter

højt blodtryk, høje insulinværdier, overvægt og høje kolesterolværdier. Hertil kommer, at der er studier,

der tyder på, at mennesker med psykiske lidelser ikke i tilstrækkelig grad bliver undersøgt for somatisk

sygdom, og som følge heraf ikke modtager tilstrækkelig rådgivning og behandling for somatisk syg-

dom. Overdødeligheden betinget af somatiske sygdom særligt type-2 diabetes, hjertekarsygdomme

og visse kræftsygdomme kan skyldes en øget forekomst af livsstilsrisikofaktorer, f.eks. som følge af, at

mennesker med psykiske lidelser erfaringsmæssigt ryger mere, spiser usundt og dyrker for lidt motion.

Undersøgelser viser imidlertid, at mennesker med psykiske lidelser er motiverede for at ændre sund-

hedsvaner, og der er således behov for, at der bliver taget de rette initiativer til forebyggelse og be-

handling af livsstilssygdomme. Det er samtidigt almindeligt kendt, at bl.a. fysisk aktivitet har en betyde-

lig sundhedsfremmende og forebyggende effekt på en række sygdomme, som hjertekarsygdomme,

type-2 diabetes, metabolisk syndrom samt tidlig død.

Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at etablere udviklingsprojekter i kommunerne, der

skal afprøve metoder til motivation af mennesker med psykiske lidelser samt til udvikling og etablering

af sundhedstilbud og trivselsfremmende tilbud, herunder med fokus på fysisk aktivitet, netværksdan-

nelse og trivsel. Partierne lægger i forbindelse med udmøntning af puljen vægt på, at kommunerne

med henblik på, at flere borgere med psykiske lidelser benytter sig af sundheds- og trivselsfremmende

tilbud som f.eks. motionsaktiviteter, inddrager frivillige, foreninger, herunder idrætsklubber og aften-

skoler, og etablerer samarbejde mellem den kommunale sygepleje, sundhedscenter, botilbud og væ-

resteder mv. med henblik på at forebygge somatisk sygdom, ensomhed, selvmord og mistrivsel hos

mennesker med psykisk sygdom.

Partierne er enige om at afsætte 28 mio. kr. i 2014-2017 til udviklingsprojekter i kommunerne til frem-

me af sundhed og forebyggelse af somatisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser herunder i

samarbejde med frivillige og foreningslivet.

Mio. kr., 2014-pl

Sundhedsfremme målrettet

mennesker med psykiske

lidelser

2014

11,0

2015

5,0

2016

5,0

2017

7,0

Permanent

Midlerne fordeles på baggrund af ansøgninger fra kommuner og private ansøgere og efter faglig ind-

stilling fra Sundhedsstyrelsen. Der afsættes 1 mio. kr. til effektevaluering af projekterne med henblik

på udbredelse af erfaringerne.

6.3 Partnerskaber om mental sundhed på arbejdspladser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

En aktiv indsats for sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladser kan sikre et bedre psykisk

arbejdsmiljø for medarbejderne, forebygge psykisk nedslidning og være medvirkende til at undgå ud-

vikling af arbejdsbetingede psykiske lidelser.

Arbejdspladser kan, for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø for medarbejdere med psykiske lidelser

eller vanskeligheder, udarbejde særlige politikker og procedurer til inklusion af medarbejdere med

psykiske vanskeligheder og til skånsom tilbagevenden til arbejdet efter sygefravær grundet mentale

vanskeligheder. Det er samtidigt vigtigt, at arbejdspladser råder over lederkompetencer vedr. psykisk

arbejdsmiljø og forebyggelse af stress hos medarbejdere, herunder brug af redskaber til opsporing og

håndtering af stress og mentale vanskeligheder.

I Canada har man udarbejdet specifikke og nationale målsætninger for forbedring af den mentale

sundhed på arbejdspladser. Som led i dette arbejde er der udviklet en national standard for mental

sundhed målrettet arbejdspladserne, som er udarbejdet i et partnerskab af bl.a. myndigheder, fagfor-

eninger og arbejdsgiverforeninger. Standarden indeholder anvisninger til en systematisk tilgang til at

fremme mental sundhed på arbejdspladserne, herunder i forhold til at identificere dårligt arbejdsmiljø

og mobning, implementering af indsatser der fremmer mental sundhed samt anvisninger i forhold til

opfølgning på arbejdspladsvurderinger.

Standarden er frivillig og kan bruges som værktøj på arbejdspladserne i forhold til at udvikle arbejds-

miljøpolitikker og vurdere, hvordan arbejdspladsen ligger i forhold til standarden.

I dansk kontekst har Sundhedsstyrelsen udviklet en 5-trinsmodel for sundhed og trivsel på arbejds-

pladser, der kan give konkret inspiration til systematisk og strategisk arbejde med sundhedsfremme i

virksomheder. 5-trinsmodellen indgår f.eks. i kåringen af Danmarks Sundeste Virksomhed – en årlig

konkurrence blandt virksomheder, som Sundhedsdoktor, Dansk Erhverv og Dansk Firmaidræt For-

bund står bag.

Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte midler til etablering og drift af et nationalt partnerskab

mellem staten, kommuner, regioner og erhvervslivet og øvrige parter som patientforeninger og ar-

bejdstagerorganisationer mv. Formålet er at etablere et forpligtende samarbejde om mental sundhed

med arbejdsgiverne, der skal bidrage til afstigmatisering og inklusion. Som led i partnerskabet udar-

bejdes en national standard, som arbejdspladser kan måles på f.eks. i forhold til støtte ved tilbage-

venden efter sygefravær og integration af medarbejdere, der har haft psykiske problemer eller lidelser

gennem en aktiv ”tilbage-til-arbejdet” politik på arbejdspladsen.

Der afsættes på den baggrund 7 mio. kr. i perioden 2014-2017 til etablering og drift af et partnerskab

om mental sundhed på arbejdspladser.

Mio. kr., 2014-pl

Partnerskab om mental

sundhed på arbejdspladser

2014

4,0

2015

1,0

2016

1,0

2017

1,0

Permanent

Det forudsættes, at deltagere i partnerskabet vil skulle medfinansiere partnerskabet, herunder aktivite-

ter og drift efter 2017.

6.4 Uddannelsestilbud vedr. spiseforstyrrelser til kommunale fagpersoner og praktiserende

læger

Det fremgår af psykiatriudvalgets rapport, at forekomsten af spiseforstyrrelser blandt højrisikogruppen

”yngre kvinder” vurderes at være henholdsvis 0,3 pct. for anoreksi, 2 pct. for bulimi og 3 pct. for over-

spisning. Antallet af voksne med en spiseforstyrrelse, der får ambulant behandling, er i perioden 2001

til 2011 steget fra ca. 1.200 til ca. 1.800 personer. Antallet af børn og unge med spiseforstyrrelser, der

får behandling i den regionale psykiatri, er ligeledes steget fra ca. 500 i 2001 til knap 1.000 i 2011.

Udvalget peger på, at der for mennesker med spiseforstyrrelser, som ofte har behov for langvarig

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

lægefaglig behandling og samtidig eller efterfølgende indsats i kommunalt regi, har særligt behov for

en samordnet indsats mellem regioner og kommuner.

De to foreninger ”Pårørende til personer med Spiseforstyrrelse” og ”LMS – Landsforeningen mod spi-

seforstyrrelse og selvskade” har i fællesskab udarbejdet et oplæg til en 3-årig uddannelsesindsats for

kommunale fagpersoner – sygeplejersker, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere m.fl. – og praktise-

rende læger.

For at understøtte en udvikling, hvor man i patientens nærmiljø bliver bedre til at behandle, forebygge,

støtte og rehabilitere, er satspuljepartierne enige om at afsætte midler til projektet med henblik på at

sikre, at fagprofessionelle i kommunerne får øget viden og redskaber, der kan gøre dem i bedre stand

til at yde hjælp, rådgivning og støtte til mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade samt deres

pårørende.

På den baggrund gives et samlet tilskud på 5,8 mio. kr. til finansiering af projektet i perioden 2014-

2016.

Mio. kr.

Uddannelsestilbud vedr. spiseforstyr-

relser til kommunale fagpersoner og

praktiserende læger

2014

5,8

2015

2016

2017

Permanent

6.5. Psykiatritopmøde 2014-2015

Med satspuljeaftalen for 2013-2016 blev der afsat 1,1 mio. kr. til foreningen Det Sociale Netværk til

afholdelse af foreningens Psykiatritopmøde i 2013.

Satspuljepartierne er enige om, at Psykiatritopmøderne bidrager til opbygning af viden, erfaring og

konkret information for psykiatrien generelt set, og partierne er derfor enige om at afsætte midler til

afholdelse af et årligt Psykiatritopmøde i perioden 2014-2015. Satspuljepartierne ønsker med bevillin-

gen at understøtte topmødets udviklende og tværpolitiske funktion.

Der afsættes på den baggrund 2,0 mio. kr. til afholdelse af et årligt Psykiatritopmøde i perioden 2014-

2015.

Mio. kr., 2014-pl

Psykiatritopmøde 2014-2015

2014

2,0

2015

2016

2017

Perma-

nent

10. Oversigt over fordeling af satspuljen på psykiatriområdet 2014-2017

Opfølgning på Psykiatri-

udvalg

En hurtig og sammen-

hængende indsats, her-

under

Forsøg med ambulante

akutteams i den regionale

psykiatri

Forløbsprogram for men-

nesker med psykiske lidel-

ser

Udbredelse af sociale akut-

tilbud

Koordineret indsats for

2014

2015

2016

2017

I alt

8,0

32,0

1,0

6,0

13,0

10,0

6,0

20,0

6,0

20,0

6,0

21,0

6,0

71,0

24,0

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

dobbeltbelastede (P)

Udbredelse af tværfaglige

udgående teams i børne-

og ungdomspsykiatrien

Brugere og pårørende

som en ressource i ind-

satsen

Forsøg med ansættelse af

medarbejdere, brug af frivil-

lige, brug af mentorer med

brugerbaggrund

Koncept for systematisk

inddragelse af pårørende

Høj kvalitet i indsatsen

gennem dokumentation

og viden

Forskningsstrategi og pulje

til konkrete forskningspro-

jekter

Dokumenterede metoder i

bostøtteindsatsen

Mindre tvang og magtan-

vendelse

Forsøg med bælte-

fri/tvangsfrie afdelinger

Forebyggelse af magtan-

vendelse på botilbud

Sundhed og forebyggelse

Regionale tværfaglige te-

ams vedr. medicinering

Sundhedsfremme målrettet

mennesker med psykiske

lidelser

Partnerskab om mental

sundhed på arbejdspladser

Uddannelsestilbud vedr.

spiseforstyrrelser til kom-

munale fagpersoner og

praktiserende læger

Psykiatritopmøde 2014-

2015

I alt

5,0

6,0

23,0

10,0

8,0

9,0

35,0

3,6

2,0

9,6

5,0

4,0

17,0

6,0

7,0

25,0

21,6

1,0

17,0

1,0

17,0

1,0

18,0

1,0

73,6

4,0

10,0

11,0

10,0

5,0

10,0

5,0

10,0

7,0

40,0

28,0

4,0

5,8

1,0

7,0

5,8

2,0

110,0

100,0

2,0

410,0

Administration mv.

Af bevillingen til de nævnte indsatsområder kan der reserveres op til 3 % til administration mv. (heraf

2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer opgøres ved årets udgang som de faktisk

afholdte administrationsomkostninger, jf. Økonomistyrelsens vejledning.

Dokumentation og opfølgning

Overordnet set har aftalen til formål at sikre en målrettet anvendelse af de afsatte ressourcer til foran-

kring, kvalitetsudvikling og fortsat udbygning af tilbuddene til sindslidende, handicappede og andre

særligt udsatte grupper. Derfor stilles der en række krav om mål og dokumentation af de projekter, der

søger om økonomisk støtte.

Mål og dokumentation

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

Projekter, der søger om puljemidler afsat med aftalen, skal opstille klare mål/succeskriterier i projekt-

beskrivelsen og heri redegøre for, hvordan de vil dokumentere de opstillede mål.

I projektbeskrivelsen skal projekterne præcisere, hvordan de vil forbedre indsatsen og udvikle og an-

vende indikatorer, som dokumenterer resultaterne af indsatsen.

Projekterne følger årligt op på projekternes resultater, og det er et krav at projektet afrapporterer om

mål, effekt, gennemførelsen m.v. Det sker gennem statusrapporterne typisk midtvejs og ved afslutnin-

gen af et projekt. Inden for hvert projekt skal der efter projektperioden kunne påvises konkrete forbed-

ringer for deltagerne i projekterne. Efter puljens udløb foretages en samlet evaluering af de iværksatte

projekter i forhold til de opstillede mål.