SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

Regeringen

Venstre

Dansk Folkeparti

Liberal Alliance

Det Konservative Folkeparti

25. oktober 2012

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016

Partierne bag satspuljeaftalen på sundhedsområdet er enige om at afsætte 228,9 mio. kr. i aftaleperi-

oden 2013-2016 til følgende overordnede indsatsområde:

•

Sundhed for udsatte grupper

1. Styrkelse af sundheden for udsatte grupper

Satspuljepartierne ønsker med denne aftale at styrke indsatsen for svage gruppers sundhed, blandt

andet med henblik på at forbedre disse borgeres livskvalitet og muligheder for at deltage i og bidrage

til samfundet gennem en god hverdag, uddannelse og arbejde.

Borgere, der lider af langvarige smerter, sårbare børn og unge samt andre med psykiske problemstil-

linger er i stor risiko for at miste fodfæstet i dagliglivet og på arbejdsmarkedet. Indsatsen for deres

sundhed og livskvalitet gives med denne aftale et løft både i forhold til kvalitet og kapacitet.

På psykiatriområdet har satspuljepartierne gennem årene afsat betydelige midler, herunder løftet ka-

paciteten markant. Med denne aftale fokuseres på udvikling og kvalitet i indsatsen. Det gælder for

behandlingen, men også for forebyggelsen af psykisk sygdom. Derfor ønsker partierne bag satspulje-

aftalen at afprøve behandlingstilbud, der reducerer brugen af tvang og medicin og styrker inddragelse

af patienter og pårørende i behandlingen, at fremme unges mentale sundhed, at styrke indsatsen for

pårørende til personer med psykisk sygdom eller misbrug samt at fortsætte kampagnen mod stigmati-

sering af personer med psykisk sygdom. Med sidste års aftale blev der afsat 20 mio. kr. over 4 år til

erfaringsindhentende projekter med afprøvning af behandlingsforløb for personer med BED. Midlerne

udmøntes til Stolpegården (Region Hovedstaden) og Landsforeningen mod Spiseforstyrrelse og Selv-

skade, der som led i deres indsats opsamler erfaringer og etablerer evidens for indsatsen for denne

målgruppe. Partierne er enige om løbende at følge dette arbejde og samle op på den viden, der tilve-

jebringes i projektet.

Med aftalen styrkes og udvikles endvidere indsatsen for patienter med langvarige smerter med henblik

på at sikre bedre og mere effektive behandlingstilbud, og der afsættes midler til bevarelsen af varmt-

vandsbassiner, der traditionelt anvendes til behandling og træning af patientgrupper, hvor smerter

forhindrer bevægelse af et led.

Herudover styrkes indsatsen for behandling af svært overvægtige børn og unge, da svær overvægt er

steget markant inden for de seneste år. Overvægt hos børn og unge kan skabe mistrivsel og ensom-

hed med risiko for udvikling af angst og depression til følge. Der gives endvidere støtte til de danske

hospitalsklovne med henblik på at sikre, at indlagte børn får mulighed for at møde klovnene.

Endvidere finder satspuljepartierne det væsentligt, at der sker en forbedring af indsatsen for ofre for

voldtægt.

Endelig gennemføres målrettede kampagner mod knogleskørhed og prostatakræft.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

1.1 Pilotprojekter om brugerstyrede senge i psykiatrien

Satspuljepartierne er enige om behovet for at afprøve nye metoder til bedre og mere effektiv behand-

ling af mennesker med psykisk sygdom. Parterne lægger desuden vægt på, at patienterne inddrages i

deres behandling i overensstemmelse med både ”patient empowerment”- og ”recovery”-tankegangen.

I Norge er der gode erfaringer med såkaldte ”brugerstyrede senge”, hvor visiterede patienter på eget

initiativ kan lade sig indlægge i kortere tid og på den måde forebygge, at sygdommen forværres med

evt. behov for beroligende medicin eller tvangsforanstaltninger til følge. De patienter, som deltog i det

norske projekt, havde i deres tidligere sygdomsforløb været udsat for tvangsforanstaltninger, og de

fleste havde diagnosen skizofreni. Resultatet af projektet viste bl.a., at den samlede indlæggelsestid

for de visiterede patienter faldt, og at de i langt mindre grad blev tvangsindlagt på de psykiatriske afde-

linger.

På den baggrund afsættes en ansøgningspulje på i alt 64,4 mio. kr. over fire år til pilotprojekter i de 5

regioner med brugerstyrede senge. Regionerne kan fra puljen søge om tilskud på 0,75 mio. kr. pr.

brugerstyret seng. Pilotprojekterne må ikke betyde, at de brugerstyrede senge i projektperioden opret-

tes på bekostning af eksisterende kapacitet.

Projekterne skal have til formål at nedbringe behovet for tvang og akut beroligende medicin og desu-

den understøtte en bedre kapacitetsudnyttelse i psykiatrien. Målgruppen kan f.eks. være patienter

med skizofreni, bipolar sindslidelse, svære angstlidelser, svære personlighedsforstyrrelser eller spise-

forstyrrelser. De brugerstyrede senge skal være forbeholdt visiterede patienter. Regionerne skal eva-

luere projekterne og dermed skabe et grundlag for at udbrede ordningen geografisk og til andre pati-

entgrupper, hvis erfaringerne er positive.

På den baggrund afsættes en ansøgningspulje på 64,4 mio. kr. i perioden 2013-2016 til pilotprojekter i

psykiatrien med inspiration fra erfaringerne fra Norge.

Mio. kr.

Pilotprojekter om brugerstyrede sen-

ge i psykiatrien

2013

17,6

2014

15,6

2015

15,6

2016

15,6

Permanent

Puljen udmøntes på baggrund af ansøgninger fra regionerne og efter faglig indstilling fra Sundheds-

styrelsen. Regionerne kan søge om tilskud på 0,75 mio. kr. pr. brugerstyret seng. Pilotprojekterne vil i

perioden medføre meraktivitet i regionerne, hvorfor der af det afsatte beløb reserveres midler til kom-

munal medfinansiering.

1.2 Fremme af unges mentale sundhed

Satspuljepartierne er enige om behovet for at fremme mental sundhed, mindske risikoen for udvikling

af angst og depression og forebygge behovet for psykiatrisk behandling blandt sårbare unge. Fremme

af mental sundhed og forebyggelse af psykisk sygdom skal prioriteres, samtidig med at der sikres den

rette behandling til børn og unge med psykiske problemer. I den forbindelse finder partierne bag sats-

puljen, at udarbejdelse i 2013 af kliniske retningslinjer for behandling af børn og unge med angst bør

prioriteres, således som også Sundhedsstyrelsen anbefalede det i sit referenceprogram for angstlidel-

ser hos voksne fra 2007.

Børn og unge med psykosociale vanskeligheder har oftere indlæringsproblemer og oftere sværere ved

at gennemføre skolegang og uddannelsesforløb, og samlet udgør de mentale helbredsproblemer den

største sygdomsbyrde blandt børn og unge. Der er især behov for en ekstra indsats for sårbare unge,

som ikke længere nås af kommunale ordninger som eksempelvis skolesundhedsplejen og Pædago-

gisk Psykologisk Rådgivning.

På den baggrund afsættes en ansøgningspulje på 26 mio. kr. over fire år til:

1. Udvikling af et program til undervisning af sårbare unge med henblik på fremme af mental

sundhed og forebyggelse af angst og depression.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

2. Afprøvning af programmet i et antal kommuner i enten 10. klasser, på produktionsskoler, er-

hvervsskoler eller i kommunale tiltag for unge, der ikke er i gang med en uddannelse.

3. En samlet evaluering på tværs af kommuner, som sikrer at den opnåede viden formidles, så

det vil være let for andre kommuner at implementere programmet.

Programmet baseres på etablerede, internationale programmer til fremme af mental sundhed og fore-

byggelse af depression og angst blandt børn og unge (fx PALS og FRIENDS). Der er allerede gjort

erfaringer med PALS-programmet i Danmark, hidtil dog med fokus på mobning og adfærdstræning og

med yngre skolebørn som målgruppe. Dermed har man ikke i dag et program, der er målrettet fore-

byggelse af psykisk sygdom blandt unge.

Puljen udmøntes til de tre faser. Sundhedsstyrelsen står – med inddragelse af relevante parter som fx

Komitéen for Sundhedsoplysning og Socialstyrelsen – for udviklingen af programmet. Kommunerne

kan herefter ansøge om at afprøve programmet. Sideløbende med sidste del af afprøvningen udar-

bejder Sundhedsstyrelsen en evaluering på tværs af kommuner.

På den baggrund afsættes en ansøgningspulje på 26 mio. kr. i perioden 2013-2016 til udvikling, af-

prøvning og evaluering af et program til undervisning af sårbare unge med henblik på fremme af men-

tal sundhed og forebyggelse af angst og depression.

Mio. kr.

Fremme af unges mentale sundhed

2013

5,0

2014

7,0

2015

7,0

2016

7,0

Permanent

Der afsættes i alt 3 mio. kr. til udvikling og evaluering af programmet samt 23 mio. kr. til afprøvning af

programmet i kommuner. Midlerne til afprøvning af programmet udmøntes til kommunerne efter an-

søgning og faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen.

1.3 Videreførelse af ”EN AF OS”-kampagnen

Satspuljepartierne lægger vægt på, at der gøres en særlig indsats for oplysning om og afstigmatise-

ring af psykisk sygdom. Frygt, tabuer og fordomme kan drive sindslidende til at benægte og skjule

deres sygdom og problemer til skade for tidlig diagnostik og effektiv behandling. Endvidere er stigma-

tisering og diskriminering en hæmmende faktor for, at personer med psykisk sygdom kommer sig og

får mulighed for at deltage i og bidrage til samfundet gennem en god hverdag, uddannelse og arbejde.

Parterne afsatte 12,2 mio. kr. med satspuljeaftalen for 2010-2013 til den nationale del af afstigmatise-

ringskampagnen ”EN AF OS”. Kampagnen har til formål at mindske fordomme om psykisk sygdom, og

indeholder såvel nationale, regionale, kommunale og lokale aktiviteter. Den nationale del af kampag-

nen er et vigtigt supplement til de mange regionale, kommunale og lokale aktiviteter. Mens disse akti-

viteter er planlagt til fortsættelse flere år endnu, har den nationale del alene økonomi til at strække sig

ind i 2013.

På den baggrund er satspuljepartierne enige om at afsætte 7,1 mio. kr. til fortsættelse af den nationale

del af ”EN AF OS”-kampagnen i årene 2013-2016.

Mio. kr.

Videreførelse af ”EN AF OS”-

kampagnen

2013

1,1

2014

2,0

2015

2,0

2016

2,0

Permanent

Videreførelsen gennemføres af Sundhedsstyrelsen og sekretariatet bag det landdækkende fælles

projekt ”EN AF OS”.

1.4 Styrket pårørendeindsats

Satspuljepartierne afsatte med satspuljeaftalen for 2012-2015 en ansøgningspulje på 20 mio. kr. til

børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere. Parterne er enige om behovet for en ekstra ind-

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

sats for pårørende. Undersøgelser viser, at pårørende til psykisk syge er i stor risiko for selv at udvikle

psykisk sygdom.

Satspuljepartierne ønsker at give følgende tilskud til projekter med pårørendeindsatser:

•

3,0 mio. kr. til SIND

•

2,1 mio. kr. til PS Landsforening

•

3,0 mio. kr. til Bedre Psykiatri

•

0,6 mio. kr. til Landsforeningen til støtte for børn og pårørende af misbrugere (BoPaM)

•

1,1 mio. kr. til Det Sociale Netværk

På den baggrund er satspuljepartierne enige om at give tilskud på samlet set 9,8 mio. kr. til de nævnte

organisationers projekter med pårørendeindsatser i årene 2013-2016.

Mio. kr.

Styrket pårørendeindsats

2013

9,8

2014

2015

2016

Permanent

Puljen udmøntes til pårørendeprojekter i foreningerne SIND, PS Landsforening, Landsforeningen til

støtte for børn og pårørende af misbrugere (BoPaM), Bedre Psykiatri og Det Sociale Netværk efter

faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen.

1.5. Styrket indsats for mennesker med langvarige og kroniske smerter

Der er i dag betydelig ventetid til behandling på de tværfaglige smertecentre. De mennesker, der ven-

ter på at komme til, er mennesker, der dagligt lever med store smerter. Udover de menneskelige om-

kostninger ved de lange ventetider har det også store samfundsmæssige omkostninger, da mange

mennesker med kroniske smerter mister tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for at styrke og udvikle indsatsen med det formål at

sikre bedre og mere effektive behandlingstilbud, så flere patienter kan få den nødvendige hjælp hurti-

gere. Det vil medvirke til at forebygge, at tilstanden forværres, og medicineringsbehovet bliver kronisk.

Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at understøtte regionernes arbejde på området ved

at sikre:

•

Efteruddannelse af praktiserende læger og øget samarbejde mellem almen praksis og smer-

tecentrene om de subakutte smertepatienter. Det skal sikre en hurtigere indsats overfor pati-

enter med korterevarende smertetilstande samt mindske presset på smertecentrene.

•

En kapacitetsudvidelse på smertecentrene, som skal bidrage til at nedbringe ventetiden på

behandling af mennesker med kroniske smerter. Formålet med initiativet er at sikre et kapaci-

tetsniveau, der ligger over den nuværende og allerede planlagte kapacitet. Det forudsættes, at

der med den afsatte bevilling og regionernes egen finansiering kan ske et løft af kapaciteten

på landets smertecentre med ca. 25 pct.

På den baggrund afsættes 67 mio.kr. i perioden 2013-2016 og herefter 15 mio. kr. årligt til at øge ka-

paciteten for behandlingen af patienter med kroniske smerter.

Mio. kr.

Styrket indsats for mennesker med

langvarige og kroniske smerter

2013

15,0

2014

16,0

2015

17,0

2016

19,0

Permanent

15,0

Af de permanente midler afsættes i størrelsesordenen 5 mio. kr. årligt til efteruddannelse af praktise-

rende læger og øget samarbejde mellem almen praksis og smertecentrene.

1.6 Forbedring af tilbuddene på landets voldtægtscentre

Satspuljepartierne er enige om at styrke tilbuddene på centre for modtagelse af voldtægtsofre, så der

sikres bedre og mere ens muligheder for at modtage behandling, uanset hvilken region man bor i, og

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

uanset hvornår man henvender sig efter voldtægten. Der er enighed om, at ofre skal tilbydes behand-

ling af høj kvalitet og hjælp til at komme tilbage til hverdagen efter overgrebet, samt at der i alle regio-

ner skal være centre for modtagelse af voldtægtsofre.

På den baggrund afsættes der 4,4 mio. kr. årligt til forbedring af tilbuddene på voldtægtscentre i alle

regioner, så der bl.a. bliver mulighed for, at ofret kan få rådgivning og støtte fra psykolog og socialråd-

giver, ligesom de pårørende også kan modtage bistand.

Mio. kr.

Forbedring af tilbuddene på landets

voldtægtscentre

2013

4,4

2014

4,4

2015

4,4

2016

4,4

Permanent

4,4

1.7 Behandling til svært overvægtige børn

Svær overvægt er steget markant inden for de seneste år, også blandt de yngste aldersgrupper. Det

anslås, at op imod 50 % af svært overvægtige børn, som er i sygehusbehandling, har forhøjet blod-

tryk, hvilket øger risikoen for alvorlige følgesygdomme og dødelighed, når de bliver voksne. Hertil

kommer, at børn i familier med overvægtige forældre hyppigere udvikler overvægt end andre børn, og

70 % af dem, der er overvægtige som unge, bliver det også som voksne.

Mange overvægtige børn og unge har det svært i deres daglige liv. De er mere udsatte for mobning og

drilleri end andre børn, og overvægt hos børn og unge kan skabe mistrivsel og ensomhed med risiko

for udvikling af angst og depression til følge.

Der er opnået gode resultater med sygehusbehandling af børn med svær overvægt. Det er samtidig

vigtigt at sikre samarbejde med kommunen, da behandlingstilbud i sygehusregi ikke kan stå alene.

Kommunerne har en vigtig rolle i forhold til at støtte børnene og deres familier før, under og efter be-

handlingen på sygehuset, så det undgås, at børnene tager på igen.

Satspuljepartierne ønsker på den baggrund at afsætte 24 mio. kr. over 4 år til behandling af svært

overvægtige børn, herunder til samarbejdsprojekter mellem regioner og kommuner. Der vil derfor ved

udmøntning af midlerne blive lagt vægt på et tæt samarbejde mellem sygehus og hjemkommune.

Mio. kr.

Behandling til svært overvægtige

børn

2013

6,0

2014

6,0

2015

6,0

2016

6,0

Permanent

1.8 Tilskud til Danske Hospitalsklovne

Foreningen Danske Hospitalsklovne er en NGO, der betaler hospitalsklovnenes arbejde på børneaf-

delinger på hospitaler i Danmark. En hospitalsklovn er en specialuddannet person, der har gode for-

udsætninger for arbejdet med børn, og giver indlagte børn en oplevelse. Humor, nærhed og fantasi

har efter foreningens opfattelse en stor terapeutisk indvirkning på børnenes trivsel. Forældre og per-

sonale påvirkes samtidig positivt. Klovnen har en rolle som hverken forældre, anden familie eller hos-

pitalspersonalet kan indtage.

Der afsættes en bevilling på 2 mio. kr. årligt til Danske Hospitalsklovne i perioden 2013-2015. Midlerne

skal anvendes til, at indlagte børn får mulighed for at møde hospitalsklovne.

Mio. kr.

Tilskud til Danske Hospitalsklovne

2013

2,0

2014

2,0

2015

2,0

2016

Permanent

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

1.9 Sygehusenes varmtvandsbassiner

Træning i varmtvandsbassiner har hidtil været en del af sygehusenes tilbud til visse patientgrupper,

f.eks. indlagte patienter og patienter, der modtager specialiseret, ambulant genoptræning på sygehu-

sene.

Traditionelt er træning i varmt vand blevet anvendt på baggrund af gigtdiagnoser, osteoporose (knog-

leskørhed) og til andre patientgrupper, hvor smerter forhindrer bevægelse af et led.

Også en del kommuner tilbyder varmtvandstræning som led i deres genoptrænings- og vedligeholdel-

sestræning, enten ved brug af eget eller – efter aftale – sygehusets varmtvandsbassin. De fleste pati-

enter, der træner i vand, finder træningen behagelig og oplever en større bevægelses- og smertefri-

hed i det varme vand, end de gør på land.

Der afsættes 2 mio. kr. årligt i 2013 og 2014 med henblik på at bevare muligheden for behandling og

træning i varmtvandsbassin på sygehus til relevante patientgrupper. Midlerne afsættes i en ansøg-

ningspulje, der kan søges af regioner. Det vil være et krav for tildeling af midler fra puljen, at regionen

har indgået aftale med kommuner og evt. private foreninger om brugen af bassinet, således at man

gennem aftalen har sikret fortsat bevarelse af bassinet.

Mio. kr.

Sygehusenes varmtvandsbassiner

2013

2,0

2014

2,0

2015

2016

Permanent

1.10 Kampagne målrettet svage og udsatte med risiko for knogleskørhed

Det er vigtigt, at personer med knogleskørhed diagnosticeres så tidligt i deres sygdomsforløb som

muligt, da det øger muligheden for at forebygge og behandle sygdommen, der ellers kan føre til invali-

ditet.

De alment praktiserende læger er ofte den første kontakt for personer med mistanke om knogleskør-

hed.

Der er allerede iværksat flere relevante initiativer på området herunder:

•

Generelle kampagner om de forebyggelige risikofaktorer – fysisk aktivitet, tobak og alkohol –

som øger risikoen for bl.a. knogleskørhed.

•

Osteoporoseforeningen har iværksat anden omgang af kampagnen "Er du knogleskør?" (før-

ste kampagne kørte i 2009/2010), hvor der sættes fokus på knogleskørhed.

•

Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) er i gang med at opdatere selskabets vejledning

om behandling af knogleskørhed. Den opdaterede vejledning forventes udgivet i 2013.

Satspuljepartierne er enige om, at der med afsæt i den eksisterende indsats er behov for en indsats

målrettet svage og udsatte, som er i særlig risiko for ikke at blive diagnosticeret og behandlet for knog-

leskørhed.

Satspuljepartierne er på den baggrund enige om at afsætte 1 mio. kr. i 2014 til en kampagne målrettet

svage og udsatte, som er i særlig risiko for ikke at blive diagnosticeret og behandlet for knogleskør-

hed.

Mio. kr.

Kampagne målrettet svage og udsat-

te med risiko for knogleskørhed

2013

2014

1,0

2015

2016

Permanent

1.11 Kampagne til udsatte mænd i risiko for udvikling af prostatakræft

Der afsættes 2 mio. kr. i 2013 til en kampagne rettet mod mænd i risiko for at udvikle prostatakræft,

som typisk ikke nås af brede oplysningskampagner og som sjældent opsøger sundhedsvæsenet.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

Mio. kr.

Kampagne til udsatte mænd i risiko

for udvikling af prostatakræft

2013

2,0

2014

2015

2016

Permanent

2. Oversigt over fordeling af satspuljen på sundhedsområdet 2013-2016

2013

1. Sundhed for udsatte

grupper

1.1. Pilotprojekter om bru-

gerstyrede senge i psykia-

trien

1.2. Fremme af unges men-

tale sundhed

1.3. Videreførelse af ”EN

AF OS”-kampagnen

1.4. Styrket pårørendeind-

sats

1.5. Styrket indsats for

mennesker med langvarige

og kroniske smerter (P)

1.6. Forbedring af tilbudde-

ne på landets voldtægts-

centre (P)

1.7. Behandling til svært

overvægtige børn

1.8. Tilskud til Danske

Hospitalsklovne

1.9. Sygehusenes varmt-

vandsbassiner

1.10 Kampagne målrettet

svage og udsatte med risi-

ko for knogleskørhed

1.11 Kampagne til udsatte

mænd i risiko for udvikling

af prostatakræft

I alt

2014

2015

2016

I alt

17,6

15,6

64,4

5,0

1,1

9,8

15,0

7,0

2,0

7,0

2,0

7,0

2,0

26,0

7,1

16,0

17,0

19,0

67,0

4,4

17,6

6,0

2,0

6,0

2,0

1,0

6,0

2,0

6,0

24,0

6,0

4,0

1,0

2,0

64,9

56,0

54,0

228,9

3. Administration mv.

Af bevillingen til de nævnte indsatsområder kan der reserveres op til 3 % til administration mv. (heraf

2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer opgøres ved årets udgang som de faktisk

afholdte administrationsomkostninger, jf. Økonomistyrelsens vejledning.

4. Dokumentation og opfølgning

Overordnet set har aftalen til formål at sikre en målrettet anvendelse af de afsatte ressourcer til foran-

kring, kvalitetsudvikling og fortsat udbygning af tilbuddene til sindslidende, handicappede og andre

særligt udsatte grupper. Derfor stilles der en række krav om mål og dokumentation af de projekter, der

søger om økonomisk støtte.

Mål og dokumentation

Projekter, der søger om puljemidler afsat med aftalen, skal opstille klare mål/succeskriterier i projekt-

beskrivelsen og heri redegøre for, hvordan de vil dokumentere de opstillede mål.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om oversendelse af samtlige satspuljeaftaler på sundhedsområdet fra 1990 og frem til i dag, til sundheds- og ældreministeren

I projektbeskrivelsen skal projekterne præcisere, hvordan de vil forbedre indsatsen og udvikle og an-

vende indikatorer, som dokumenterer resultaterne af indsatsen.

Projekterne følger årligt op på projekternes resultater, og det er et krav at projektet afrapporterer om

mål, effekt, gennemførelsen m.v. Det sker gennem statusrapporterne typisk midtvejs og ved afslutnin-

gen af et projekt. Inden for hvert projekt skal der efter projektperioden kunne påvises konkrete forbed-

ringer for deltagerne i projekterne. Efter puljens udløb foretages en samlet evaluering af de iværksatte

projekter i forhold til de opstillede mål.