Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1597750_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10. februar 2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPZIQ
Sagsnr.: 1601853
Dok. nr.: 15625
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 223 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra May-Britt Kattrup (LA).
Spørgsmål nr. 223:
”Kan ministeren oplyse, om det har medført en nedgang i antallet af selvmordsforsøg
med hovedpinepiller, at større pakninger er gjort receptpligtige?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Sundhedsdatastyrelsen,
som har oplyst følgende:
”Af nedenstående tabel ses det, at der har været en faldende tendens i antal indlæg-
gelser som følge af selvmordsforsøg med acetylsalicylsyre og paracetamol siden
2011. Det ses også, at faldet fra 2013 til 2014 var på 48 procent, hvilket var et mar-
kant større fald end i årene før og året efter. Dette store fald indtraf umiddelbart ef-
ter, at de store pakninger med svagt smertestillende lægemidler blev gjort receptplig-
tige i september 2013.
Indlæggelser ved offentlige somatiske sygehuse med selvmordsforsøg forårsaget af
lægemidler med acetylsalicylsyre eller paracetamol som kontaktårsag
År
2010
2011
2012
2013
2014
Selvmordsforsøg, antal
Selvmordsforsøg, ændring i pct.
1.153
1.153
0
921
-20
821
-11
431
-48
2015
337
-22
Opgørelsen er periodiseret efter patientens udskrivningsdato. I opgørelsen er medtaget somatiske stationære kontakter
med kontaktårsag =selvmordsforsøg og aktionsdiagnose=DT39* ”Forgiftning med svage smertestillende midler” kombine-
ret med tillægskoderne MN02BA01 ”Acetylsalicyl” eller MN02BE01 ”Paracetamol”. Derudover er medtaget somatiske sta-
tionære kontakter med kontaktårsag=selvmordsforsøg og aktionsdiagnose DT390A eller DT398A, som specifikt koder for
paracetamolforgiftning uden at have krav om ATC tillægskodning for lægemiddel.
Kilde: Landspatientregisteret pr. 10. januar 2016”
Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsdatastyrelsen oplyste.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Zoheeb Iqbal