Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1597384_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundheds- og Ældreudvalget
Dato: 9. februar 2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPSSK
Sagsnr.: 1601450
Dok. nr.: 8424
Sundheds- og Ældreudvalget har den 21. januar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
220 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Erik Christensen (S).
Spørgsmål nr. 220:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke krav der stilles til kommunerne i forbindelse med
udmøntningen af ”værdighedsmilliarden”, herunder om kommunerne frit kan dispo-
nere over midlerne, så længe disse anvendes inden for ældreområdet? Hvilke krav
stilles der til kommunernes dokumentation af anvendelsen af midlerne?”
Svar:
Værdighedsmilliarden fordeles mellem kommunerne på baggrund af en objektiv for-
delingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Midlerne skal understøtte udbre-
delsen og implementeringen af en mere værdig ældrepleje ud fra en konkret vurde-
ring i den enkelte kommune af, hvor behovet er størst.
Midlerne for 2016 skal anvendes til initiativer, der ligger ud over kommunernes alle-
rede vedtagne budgetter for 2016. Midlerne kan anvendes til nye initiativer eller til
udvidelse af eksisterende initiativer på ældreområdet. Kommunerne kan bl.a. anven-
de midlerne til mere personale og kompetenceudvikling med fokus på arbejdet med
mere værdiged i ældreplejen.
Kommunerne skal udarbejde en redegørelse for den forventede anvendelse af mid-
lerne. Redegørelsen skal tage udgangspunkt i kommunernes værdighedspolitik. Re-
degørelsen for 2016 skal senest være offentliggjort den 1. juli 2016 på kommunernes
hjemmeside i forbindelse med udarbejdelsen og offentliggørelsen af kommunernes
værdighedspolitik. Med henblik på at starte udbetalingen af midlerne skal kommu-
nerne senest den 1. juli 2016 indsende redegørelsen til Sundheds- og Ældreministeri-
et. Herefter skal redegørelsen udarbejdes én gang årligt i efteråret 2016, 2017 og
2018 for henholdsvis 2017, 2018 og 2019.
I redegørelsen skal kommunerne i en tabel vise, hvorledes kommunerne vælger at
prioritere midlerne inden for ét eller flere af følgende områder til understøttelse af
en mere værdig ældrepleje:
Livskvalitet
Selvbestemmelse
Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
Mad og ernæring
En værdig død
Kommunerne kan også vælge at anvende midlerne på andre områder, i de tilfælde
skal det fremgå af tabellen.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om, hvilke krav der stilles til kommunerne i forbindelse med udmøntningen af værdighedsmilliarden, til sundheds- og ældreministeren
Redegørelsen skal desuden beskrive, hvordan den valgte udmøntning understøtter
kommunernes fastsatte værdighedspolitik. I beskrivelsen skal der bl.a. indgå eksem-
pler på indsatser i kommunerne samt en kort beskrivelse, hvorledes kommunerne ar-
bejder med værdighedspolitikkerne.
Kommunerne skal endvidere i en tabel i redegørelsen vise den forventede udmønt-
ning af midlerne på lønudgifter, kompetenceudvikling af personale, anskaffelser og
andre udgifter.
Endelig skal kommunerne i redegørelsen bekræfte, at midlerne i 2016 ligger udover
kommunernes allerede vedtagne budget for 2016.
Kommunerne skal følge op på anvendelsen af midler ved årligt at indsende revisorpå-
tegnede regnskaber til Sundheds- og Ældreministeriet for anvendelsen af midlerne
det foregående år. Endvidere skal kommunerne i forbindelse med, at de i efteråret
skal indsende redegørelsen for deres forventede anvendelse af midlerne, redegøre
for, i hvilket omfang de har gjort brug af de midler, som kommunerne er blevet tildelt
i løbet af året.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Søren Svane Kristensen
Side 2