Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Svar på Sundheds- og Ældreudvalgets spørgsmål nr. 219 af 21.
januar 2016 stillet efter ønske fra Erik Christensen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om der som følge af de tilførte midler fra ”værdighedsmilli-
arden” vil ske en tilsvarende opregulering af det kommunale udgiftsloft, så kom-
munerne ikke overskrider udgiftsloftet eller tvinges til besparelser på de vedtagne
budgetter for 2016 ved anvendelsen af midlerne?
Svar
Der er med finansloven for 2016 afsat 1 mia. kr. årligt fra 2016 og frem til en me-
re værdig ældrepleje.
De afsatte midler skal styrke kommunernes arbejde med en værdig ældrepleje og
understøtte udbredelsen og implementeringen af de kommunalt fastsatte værdig-
hedspolitikker. Midlerne kan bl.a. anvendes til personale og til kompetenceudvik-
ling ud fra en konkret vurdering i den enkelte kommune af, hvor behovet er
størst.
Midlerne er afsat som en ansøgningspulje, der indgår under det statslige udgifts-
loft (delloft for drift). Midlerne fordeles mellem kommunerne efter en objektiv
fordelingsnøgle og udmøntes som driftstilskud efter ansøgning fra kommunerne.
Det indebærer, at kommunerne modtager tilskuddet som en driftsindtægt, der
modsvarer driftsudgifterne, hvorfor udgifterne alt andet lige ikke fremgår af
kommunernes
nettodriftsudgifter.
Idet det kommunale udgiftsloft fastsætter kom-
munernes
nettodriftsudgifter
til service, kan kommunerne afholde udgifterne til en
mere værdig ældrepleje indenfor et uændret udgiftsloft.
Puljen på 1 mia. kr. til en mere værdig ældrepleje ligger dermed ud over kommu-
nernes budget for 2016 og giver således anledning til et løft af den kommunale
service på 1 mia. kr.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk