Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10. februar 2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPJBJ
Sagsnr.: 1601160
Dok. nr.: 17889
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 205 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 205:
”Vil ministeren redegøre for udviklingen i tilskud til høreapparater de seneste 4 år?”
Svar:
DELTA Teknisk-Audiologisk Laboratorium, der i henhold til bekendtgørelse nr. 1438 af
23. december 2012 om høreapparatbehandling står for godkendelsen af private leve-
randører af høreapparatbehandling, har i sin afrapportering for 2014 til Sundheds- og
Ældreministeriet oplyst følgende estimater for de offentlige tilskud til privat høreap-
paratbehandling i perioden 2011-2014:
Tabel 1: Udvikling i offentligt tilskud til privat høreapparatbehandling
År:
Offentligt tilskud (afrundet til hele mio. kr.):
2011
329 mio. kr.
2012
406 mio. kr.
2013
183 mio. kr.
2014
183 mio. kr.
I forbindelse med lovændringen på området, der trådte i kraft pr. 1. januar 2013, ind-
førte man forskellige satser for tilskuddene for høreapparatbehandling på første og
andet øre. Da man kun kender det samlede antal udleverede apparater og ikke forde-
lingen mellem ensidig og tosidig behandling i privat regi, er tilskuddene for 2013 og
2014 skønnet ud fra en estimeret fordeling baseret på erfaringerne herfor fra de of-
fentlige høreklinikker.
I forbindelse med lovændringen justerede man desuden størrelsen af tilskuddet på
baggrund af faldende priser på høreapparater, hvilket må antages at være forklarin-
gen på forskellen i de samlede tilskud før og efter lovændringen.
Udviklingen i de offentlige tilskud til privat høreapparatbehandling indgår i øvrigt i
den evaluering af området, der i øjeblikket er under udarbejdelse af Sundheds- og
Ældreministeriet. Jeg skal derfor henvise hertil for en mere detaljeret behandling
heraf.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Jens Bjerg Johansen